Bygningsautomatik efter BR18 – Fremtidens bæredygtige bygninger

Et projekt støttet af Realdania

Af Claus Martin Hvenegaard, Seniorspecialist, Teknologisk Institut

”Forestil dig en fremtid, hvor bygninger ikke bare står stille, men aktivt passer på både miljøet og os mennesker. Hvor skoler, hospitaler og kontorbygninger selv regulerer varme, lys og ventilation, så energien bruges effektivt og indeklimaet altid er behageligt. Lige netop denne fremtid arbejder vi for at realisere med projektet Bygningsautomatik efter BR18,” udtaler seniorspecialist ved Teknologisk Institut,  Claus Martin Hvenegaard.

En ny æra for intelligente bygninger

Som følge af EU’s bygningsdirektiv (EPBD) stilles der nu markante krav til automatisering af bygningers tekniske anlæg. Det handler ikke kun om at spare på energien – det handler også om at sikre et sundt og komfortabelt indeklima for alle, der opholder sig i bygningerne. For nye bygninger gælder det uanset anvendelse, mens eksisterende bygninger skal opgradere, når det er rentabelt og i forbindelse med større renoveringer.

Men kravene er ikke altid lette at forstå. Hvilke installationer er omfattet? Hvornår er noget rentabelt? Og hvordan dokumenterer man, at man lever op til reglerne? Disse –  og mange andre spørgsmål – blev stillet af de 176 deltagere, der deltog i vores første webinar om emnet, og sidenhen har interessen kun vokset sig større.

Klarhed, værktøjer og fælles forståelse

Vi står i et paradigmeskift, hvor digitalisering og automatisering bliver hjørnestene i fremtidens byggeri. For at komme sikkert i mål, har byggebranchen ikke kun brug for retningslinjer på papir, men også for praktiske værktøjer, klar vejledning og – ikke mindst – en fælles forståelse af, hvad bygningsautomatik indebærer i praksis.

Mange private bygningsejere, rådgivere og bygningsadministratorer er i tvivl. Hvad kræves der konkret for at overholde BR18? Hvor avanceret skal automatikken være? Og hvordan dokumenterer man effekten og rentabiliteten? Projektet har til formål at svare på netop disse spørgsmål – og bane vej for at flere bygninger bliver både grønnere og mere intelligente.

Fra dialog til konkrete løsninger

Projektet bygger på et bredt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med Teknologisk Institut som projektleder udvikles løsninger, der favner hele processen fra analyse til implementering og dokumentation.

De centrale elementer i projektet er:

1. Kortlægning af barrierer og muligheder
   • Gennem interviews og workshops indsamles erfaringer og udfordringer direkte fra dem, der arbejder med bygningerne til daglig.
2. Udvikling af praktisk vejledning
   • En ny, lettilgængelig vejledning samler viden, eksempler og metoder, så bygningsejere og rådgivere kan navigere sikkert i kravene til bygningsautomatik.
3. Digitalt værktøj til energibesparelse og investering
   • To brugervenlige beregningsværktøjer gør det enkelt at vurdere, hvor meget energi man kan spare – og hvad det økonomisk kræver at opgradere til mere avanceret automatik.
4. Kravspecifikation til udbud
   • En kravspecifikation gør det lettere at stille de rigtige krav, år der skal indhentes tilbud på bygningsautomatik.
5. Test og feedback
   • Vejledningen og værktøjerne afprøves og tilpasses på baggrund af feedback fra målgruppen, for at sikre, at løsningerne virker i virkeligheden.

Projektet henvender sig til at alle, der arbejder med større bygninger – fra kommuner og private ejendomsselskaber til rådgivere, installatører og administratorer. Udviklingen sker i tæt dialog med branchen, og materialet prøves af i praksis, inden det lanceres.

En følgegruppe bestående af Social- og Boligstyrelsen, DEAS, Schneider, Siemens,  Energiforum Danmark og Brancheforeningen for Bygningsautomatik følger projektet tæt og bidrager med værdifuld viden og sparring.

Mere end bare dokumenter

Resultatet bliver ikke kun en vejledning fra hylden. Det bliver et sæt af konkrete, digitale værktøjer og en kravspecifikation, der samlet gør det både enklere og mere overskueligt at overholde EU’s og BR18’s krav til bygningsautomatik. Og vigtigst af alt: Det bliver lettere for offentlige og private bygningsejere at skabe energibesparelser og bedre indeklima – til gavn for både miljøet og samfundet.

Smartere bygninger – grønnere fremtid

Bygningsautomatik er ikke kun en teknisk løsning. Det er et afgørende skridt på vejen mod et mere bæredygtigt samfund. Med intelligente styringer kan vi reducere energiforbruget, nedbringe CO2-udledningen og skabe et sundt indeklima for dem, der bruger bygningerne hver dag. Projektet bidrager til både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og understøtter overgang et mere fleksibelt og grønt energiforbrug.

Fra viden til handling

Resultater og erfaringer vil undervejs i projektet blive delt bredt med branchen. Vejledninger, værktøjer og kravspecifikation bliver tilgængelige på Realdanias og Teknologisk Instituts hjemmesider. Artikler, nyhedsbreve, konferencer og webinarer sikrer, at viden når ud til at alle relevante aktører – og at alle får mulighed for at give feedback og komme med input.

Stærke partnere bag projektet

Teknologisk Institut står spidsen for projektet og bringer både teknisk viden og erfaring med formidling til bordet.

DEAS bidrager med praktisk indsigt fra drift og administration af et stor antal bygninger, og stiller værdifulde data til rådighed.

UCL sørger for at ny viden også når fremtidens fagfolk, og inddrager studerende i test og udvikling i materialet.

Høje Taastrup Kommune og Ballerup Kommune afprøver løsningerne i praksis og sikrer, at de nye værktøjer virker i virkelig bygninger.

Et år med fokus på fremtidens byggeri

Projektet løber fra 1. januar til 31. december 2025, og det bliver et år, hvor sammen tager et stort skridt mod mere intelligente og bæredygtige bygninger.

Kontakt:

Claus Martin Hvenegaard, Seniorspecialist, Teknologisk Institut, Tlf.: 72 20 25 25

Søren Draborg, Forretningsleder, Teknologisk Institut, Tlf.: 72 20 20 28

Arkiv