Af Ane Buch, formand for Danvak
Efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri stiger. Året har vist, at ambitionerne er store, og bæredygtighed er oftere og oftere en markant del af visionen, når der skal bygges nyt. Det er dog ikke kun efterspørgslen, der driver udviklingen. Kravene til bæredygtighed i byggeriet stiger også. Vi har fx fra årsskiftet fået krav om LCA-beregning for nybyggeri, og der forhandles nu om yderligere stramninger af bygningsreglementet fra 2025. Ambition og krav peger i samme retning. Det svære er, som altid, at omsætte ambitioner til virkelighed, og at implementere krav, så de får reel effekt.
Vi er forhåbentlig forbi det punkt, hvor det er nødvendigt, at byggeriet skal legitimere sin berettigelse til at være en vigtig branche og kæmpe for at få en aktiv plads i politiske strategier for en bæredygtig fremtid. Bygninger er selvfølgelig en hel uundværlig del af vores liv og livskvalitet, men det er også klart dokumenteret, at byggeriet står for en markant del af vores CO2 udledning, af vore energi- og ressourceforbrug samt vores affald. Det betyder også, at byggeriet kan og skal spille en hel afgørende rolle i, at vi når vores klimamål. Ja, man kan med god ret sige, at uden en satsning på byggeriet, så kommer vi ikke i mål med at reducere klimaudledningerne. Hvis vi tør, og hvis vi vil prioritere, kan byggeriet imidlertid blive vores klimahelte.
Det er min påstand, at byggebranchen er fuld af mennesker, der tørster efter at løfte den samfundsudfordring, vi står med. Der er rigtig mange spændende initiativer og udvikling af nye byggematerialer, men vilje gør det ikke i sig selv. Samfundskontrakten indebærer, at der skal være rammebetingelser, der støtter op om virksomhedernes transformation, der skal være et målrettet kompetenceløft, der sikrer at kvalifikationerne er til stede, og de store visioner hos bygherrer skal følges helt til dørs, når projekter bliver konkrete.
Når det gælder byggeriets klimaaftryk, har jeg to klare budskaber. For det første vil der være en kæmpe gevinst, hvis vi bygger rigtigt første gang. Det kan lyde banalt og simpelt, men fejl i byggeriet udgør en stor samfundsøkonomisk omkostning og en tilsvarende belastning af klimaet. I Danvak arbejder vi med hele byggeriets værdikæde, men vi har vores udgangspunkt og største erfaringer med byggeriets tekniske installationer. Mit andet klimabudskab bygger netop på vores mange erfaringer med dårlige løsninger for byggeriets tekniske løsninger. Vi ser alt for mange løsninger, der unødvendigt indebærer et alt for stort energiforbrug og ikke mindst gør, at vi mister et stort potentiale i forhold til en større energieffektivitet. Større energieffektivitet er mit andet bud.
Byg rigtigt første gang for klimaets skyld
Lad mig starte den potentielt store klimagevinst, der ligger i at bygge rigtigt første gang. Byg rigtigt første gang har faktisk gennem mange år været Danvaks uofficielle mantra. Det er der mange årsager til. Der er først og fremmest et kæmpe økonomisk spild både for bygherrer og samfundet, når et arbejde bliver udført så ringe, at der ikke er andre alternativer end at starte forfra igen. Ud over det økonomiske tab giver fejl i byggeriet også en stor frustration hos alle, der har deres arbejde på en byggeplads. Det er særlig frustrerende, at fejl og mangler i langt, langt de fleste tilfælde ikke skyldes manglende viden, om hvordan en opgave burde have været gennemført. Man har blot valgt en dårlig og måske umiddelbart billigere løsning eller slet og ret manglet viden, der er fuldt tilgængelig. Mange har givet deres overslag over, hvor stort det samfundsmæssige tab er, men 10 mia. kr. om året er desværre kun et forsigtigt skøn.
Dette økonomiske tab burde i sig selv være tilstrækkeligt til, at de kortsigtede og i første omgang billigere løsninger blev skrottet. Oven i dette tab kommer desværre også den helt unødvendige klimabelastning, som er en konsekvens af, at gennemført arbejde skal rives ned, nye materialer indkøbes og arbejdet starter forfra igen. Det er desværre en helt indlysende konklusion, at vi vil gøre et voldsomt indhug i byggeriets klimabelastning, hvis vi bygger rigtigt første gang. Stort økonomisk tab har ikke været nok til, at der for alvor er sket noget ved fejl og mangler i byggeriet. Når klimabelastningen lægges oveni, bliver behovet og gevinsten ved at tage fat om dette kun større.
Behov for energieffektive løsninger
Det andet klimabudskab relaterer sig til energiforbruget i vores bygninger. Det udgør ifølge CONCITOS beregninger ca. 40 % af vores samlede energiforbrug. Der er derfor et kæmpe potentiale ved at anvende energieffektive varme-, ventilations- og kølingssystemer. Det har undret mig, at der er så lidt fokus på dette område. Vi diskuterer CO2 afgift på beton, så blodet sprøjter, men hvorfor er der ikke lige så stor fokus på, hvordan vi sikrer en højere energieffektivitet i vores bygninger? Hvordan sikrer vi udvikling af nye energieffektive løsninger, at installationerne sker korrekt og at løsningerne efter endt installation rent faktisk indstilles, så der opnås den optimale effekt?
Der er mange undersøgelser, der dokumenterer, hvor vigtigt et godt indeklima er for vores velvære, produktiviteten på arbejdspladserne, omfanget af sygefravær og læring i folkeskolerne for blot at nævne nogle få eksempler. Oven i disse helt afgørende effekter ved investeringer i ventilation og varmesystemer, kommer nu også, at de selv samme investeringer er afgørende for, at vi kan mindske energiforbruget og dermed klimabelastningen i byggeriet. Vi har med andre ord brug for, at energieffektivitet og de bedste løsninger indenfor byggeriets tekniske løsninger får en langt mere fremtrædende plads i debatten om, hvordan vi sikrer et bæredygtigt byggeri.
Alle aktører skal på banen
Hvis det skal lykkes at gøre byggeriet til fremtidens klimahelte, skal vi satse hurtigt og massivt. Det er behov for en bred vifte af initiativer, men også en stærkt fokuseret satsning på at sikre bæredygtige løsninger indenfor de byggetekniske områder. Alle aktører skal på banen
Vi skal have udviklet løsninger, der giver adgang til data på ressourceforbrug og miljøbelastning, så det bliver let at opfylde krav til LCA og vælge en løsning, der har et lavt ressourceforbrug. Det giver også mulighed for at forbrugerne og virksomhederne kan efterspørge energieffektive løsninger. Digitale løsninger er her som i så mange andre sammenhænge afgørende for, at vi kan høste mange fordele og skabe grundlag for en større gennemsigtighed.
Hvis det skal lykkes at tage et stort spring frem mod et bæredygtigt byggeri, er det også helt afgørende, at vi samtidig satser på et bredt kompetenceløft indenfor hele kredsen af aktører indenfor byggeriet. Bygherrerne skal klædes på til at stille de rigtige krav og få en overordnet forståelse af, hvorfor forskellige løsninger adskiller sig på effekt for klimabelastningen, og dermed hvad de vælger til og fra.
Rådgiverne står også overfor et kompetenceløft. Det gælder naturligvis i forhold til de nye krav i bygningsreglementet, nye standarder, mærkningsordninger mv. Bæredygtighedskravene vil også medføre større fokus på, at anlægget fungerer korrekt og opfylder de krav, som ejeren har fastsat.
Herudover er der selvfølgelig også et stort behov for, at entreprenørerne efteruddannes, så de kan installere de nye løsninger, og for mange også, at de kan indgå i at designe løsningerne. Det brede kompetenceløft er en nødvendighed, hvis vi skal komme i mål med et bæredygtigt byggeri.
Skal omstillingen lykkes kræver det imidlertid også, at den statslige forsknings- og udviklings indsats får øjnene op for hvor afgørende energieffektivitet og ikke mindst installationsdelen er, for at vi kan få et bæredygtigt byggeri. Der er allerede gode eksempler på satsninger ikke mindst i forhold til resultatkontrakter i GTS-systemet, men jeg savner en mere offensiv og samlet forsknings- og udviklingsstrategi, der kan sætte retning for at udvikle bæredygtig tekniske løsninger i byggeriet.
Byggeriet kan blive fremtidens klimahelt
Jeg indledte med at fremhæve, at efterspørgslen efter bæredygtige løsninger i byggeriet er steget i 2023, at kravene i bl.a. bygningsreglementer er strammet fra årsskiftet men også at der er høje ambitioner om at kunne levere et bæredygtigt byggeri hos alle byggeriets parter. Skal jeg spå om fremtiden bliver det, at vi kommer endnu længere ud ad samme vej på alle områder.
Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger vil stige yderigere. Det vil bl.a. komme fra pensionskasser men også fra andre bygherrer, der vil stille krav til de bygninger, de skal have opført. Det er bl.a. drevet af EUs regler om taksonomi. I første omgang gælder regelsættet ganske vist kun de allerstørste bygherrer, men effekten vil uden tvivl forplante sig til underleverandører men også sætte en standard, som vil sprede sig. Samtidig vil flere og flere af de endelige brugere af byggeriet ønske at bo eller have deres virksomhed liggende i en bæredygtig bygning. Vi har med andre ord slet ikke set toppen på efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri. Kravene til byggeriet vil også stige ved kommende revisioner af bygningsreglementet, og ambitionerne hos byggeriets parter øges hele tiden.
Der kan heller ikke sættes spørgsmålstegn ved behovet for, at byggeriet skal levere markante resultater, hvis vi skal nå klimamålene. Er det så muligt, ja det er min klare opfattelse, at det kan lykkes, hvis alle trækker i samme retning. Det vil kræve en fælles stor indsats, og det vi kræve, at vi fokuserer endnu mere på at hæve energieffektiviteten i byggeriet. Det vi kræve en samlet strategisk satsning, men hvor der er vilje, er der vej. Hvis viljen er der, er jeg sikker på, at byggeriet kan gå fra at være den store klimasynder til at være fremtidens klimahelt.
