Af Ane Buch, formand for Danvak
Vi har i Danmark en stærk byggesektor, der gennem mange år har arbejdet systematisk med at sikre udvikling i den måde vi bygger på og med at højne kvaliteten. Alligevel er der alt for mange fejl i byggeriet. Hvis du fx googler ordet ”byggesjusk” får du 48.000 hits. Tager du den mere faglige terminologi: ”fejl og mangler i byggeriet” stiger antallet af hits til 74.000. Det er let at finde skrækkelige eksempler på dårligt byggearbejde, og jeg tror, at vi alle har hørt om ganske graverende fejl i mange større byggerier, men ingen hører selvfølgelig om den gode case. Helt kendetegnende for byggeriet er det dog også, at mange af de hits, man finder, drejer sig om link til advokater, byggesagkyndige, rådgivere og andre, der mere eller mindre lever af at hjælpe med at opdage fejlene, eller som kører langvarige juridiske slagsmål, om hvem der er ansvarlig.
Der er heldigvis også taget rigtig mange gode initiativer for at højne kvaliteten og for at undgå de mange konflikter, som præger byggeriet. Tænk bare på Byggeskadefonden, Værdibyg, kvalitetssikringsprojekter, digitale værktøjer, 1 og 5 års gennemgang, AB-reglerne og ja, listen er næsten uendelig. Det drejer sig om rigtig gode initiativer, der alle hver især giver et bidrag til, at vi får et bedre byggeri med færre fejl.
Når det er sagt og de gode initiativer er implementeret, er det derfor ekstra chokerende, at Byggeskadefonden skønner, at omkring 10 procent af den årlige værdi af byggeproduktionen går til udbedring af svigt, fejl og mangler. Et byggeri til 100 millioner kroner skulle angiveligt have næsten 1.000 fejl og mangler. Hovedparten er godt nok kosmetiske, men hele 22 bliver karakteriseret som kritiske. Det er et kæmpe samfundsmæssigt spild, som vi ikke passivt kan se på fortsætter.
Jeg har selvfølgelig ikke en enkelt og genial løsning på denne udfordring. Jeg er dog 100 % sikker på, at opdaterede og målrettede kompetencer er en absolut forudsætning for, at det skal lykkes at få nedbragt fejl og mangler.
Det er ikke let at følge med i hvilke krav, der stilles til den enkelte medarbejder. Det er nemlig ikke nok at være helt opdateret med viden inden for sit eget fag. Et byggeri er i dag yderst kompleks, og mange aktører skal spille sammen for at få et godt resultat. Hertil kommer, at der hele tiden udvikles nye metoder og ny materialer.
Det er heller ikke kun den rent tekniske viden, som skal opdateres. Kravene til et godt byggeri ændrer sig hele tiden. Byggeriets alt for store klimaaftryk har aktualiseret brug af andre materialer, livscyklusanalyse og nye myndighedskrav såvel nationalt som fra EU. Alt dette stiller også rigtig store krav til, at kompetencerne hos alle byggeriets aktører hele tiden opdateres.
På Danvak Dagen 2023 sætter vi fokus på, om det perfekte byggeri overhovedet findes, men også på hvilke krav de store mål stiller til kompetenceopbygning. Vi vil gerne bidrage til, at vi får en fælles forståelse af, hvorfor det nogle gange går galt. Vi skal jo lære af vores fejl. Du vil derfor kunne høre indlæg, der giver helt konkrete eksempler på fejl og mangler i byggeriet, miskommunikation mellem de involverede parter mv. Og masser af sjove billeder, hvor man mere eller mindre tænker, hvorfor!
En stræben hen mod det perfekte byggeri kræver systematisk kompetenceudvikling, men det kræver også, at vi lærer af vores fejl. Er det den dybe faglige kompetence, der ikke er til stede, er det samarbejdet mellem de forskellige aktører, der ikke fungerer eller er det de økonomiske incitamenter, der tilskynder til sjusk og dårlige løsninger? Kom og deltag på Danvak Dagen 2023 og bidrag med dine erfaringer om, hvad der skal til for at få høj kvalitet i byggeriet, men også om hvor fejlene opstår – og bliv klogere på hvilke kompetencer, du skal tilegne dig, så vi kan bygge rigtigt første gang.
