user
Radon

Radon

Radon

Faggrupper

Regionale grupper

Grupper

Om faggruppen
Virksomhedsoversigt
Faggruppe ledelse
Fakta om radon
Måling af radon
Lovgivning om radon
Radonsikring
Målefirmaer
Rådgivende virksomheder
Entreprenører og Leverandører

Om faggruppen

Radon faggruppen er en interessegruppe for medlemmer, som i sit daglige virke beskæftiger sig med radon på den ene eller anden måde, eksempelvis radonmålefirmaer, rådgivende firmaer, producenter af radon-tættende produkter samt entreprenører, som udfører radonforanstaltninger.

Radon faggruppen ønsker via gruppens arbejde at kunne skabe mere fokus på radonproblematikken, men ønsker også at skabe retningslinjer/kvalitetskrav til sine medlemmer.

Radon faggruppen vil i fremtiden samarbejde med andre nordiske radon-foreninger i håb om at kunne dele erfaringer. I Norge og Sverige er radon-problematikken mere anerkendt end i Danmark. Eksempelvis giver de svenske myndigheder store tilskud til radonssikring af radoneksponerede ejendomme i Sverige.

Virksomhedsoversigt

Målefirmaer

Dansk Radonanalyse ApS
  • Øster Søgade 106, 3.tv
  • 2100 København Ø
  • 2834 4157
Læs mere her
DGE A/S Miljø- og Ingeniørfirma
  • Jelshøjvænget 11
  • 8270 Højbjerg
  • 7010 3400
Læs mere her
Radimet ApS
  • Anemonevej 44
  • 2820 Gentofte
  • 7199 2901
Læs mere her
Eurofins VBM
  • Industrivej 1
  • 9440 Aabybro
  • 3011 9833
Læs mere her
RadonDanmark
  • Hansen-Aarslevs Vej 7
  • 8220 Brabrand
  • 3032 9118
Læs mere her
AA Indeklima
  • Hadsten Allé 47
  • 2770 Kastrup
  • 2971 8423
Læs mere her

Rådgivende virksomheder

DGE A/S Miljø- og Ingeniørfirma
  • Jelshøjvænget 11
  • 8270 Højbjerg
  • 7010 3400
Læs mere her
COWI A/S
  • Parallelvej 2
  • 2800 Kongens Lyngby
  • 5640 8469
Læs mere her

Entreprenører og Leverandører

Isola as
  • Vesterballevej 5
  • 7000 Fredericia
  • 7020 8052
Læs mere her
Radon-Stop
  • Hedegaardsvej 17 A
  • 2300 København
  • 3025 6933
Læs mere her

Faggruppe ledelse

Jens Otto Kjær Hansen

Formand
jokh@outlook.dk
Gå til LinkedIn

Mette Neerup Jeppesen

mnj@niras.dk
Gå til LinkedIn

Maria Dugdale

maria@gmscientific.uk
Gå til LinkedIn

Allan Rabe

Info@radonfri.dk
Gå til LinkedIn

Roald Sølager

r.soelager@isola-platon.dk
Gå til LinkedIn

Martin Bendix

mb@jackon.dk
Gå til LinkedIn

Josefine Wittendorff

josefinewittendorff.ipsen@etn.eurofins.com
Gå til LinkedIn

Fakta om radon

Hvorfor er radon vigtigt for dig?

Radon er en gas, der siver ind i boliger og bygninger og afgiver stråling, der er sundhedsskadelig at indånde. Knap 1 ud af 10 tilfælde af lungekræft er forbundet med radon og dermed er radon den næststørste årsag til lungekræft efter rygning. Det betyder, at der dør flere mennesker af lungekræft med radon som medvirkende årsag, end der dør i trafikudheld.

Problemet med radon er, at det ikke kan ses, lugtes eller smages. Der er heller ingen symptomer som hoste eller åndedrætsbesvær. Der er intet forvarsel, før man bliver syg. Det tager dog lang tid – typisk 10-40 år – fra påvirkningen er begyndt til lungekræften måske en dag konstateres.

Hvis det konstateres, at der stiger radon op i din bolig, har du flere muligheder for at løse problemet, og der findes løsninger uden store omkostninger.

 

 

Du kan se hvor udsat din bolig er her:

Klik her for at se et målefirma i nærheden af dig.

Hvordan måler man radon?

Måling af radon bør foretages foretages i vinterhalvåret, hvor forskellen på temperaturen inde og ude er størst. Temperaturforskellen skaber et undertryk  inde i de opvarmede bygninger, som “suger” mere jordluft ind. Derfor er radon nemmest at konstatere om vinteren, konkret i fyringssæsonen fra oktober til marts.

Koncentrationen af radon i et hus kan variere meget indenfor det enkelte døgn og årstiden, så derfor bør måling af radon ske over mindst to måneder i fyringssæsonen for at få det mest korrekte resultat. Man med fordel tage hensyn til, at månederne januar og februar typisk er årets koldeste. Der bør måles i minimum tre opholdsrum, som benyttes i flere timer dagligt.

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende gasart, der findes i undergrunden. Radon er et af de tungeste grundstoffer på gasform og indgår som et led i Urans henfaldskæde. Radon er under normale forhold gasformig med en halveringstid på 3,82 dage, og radon kan trænge ind i vores bygninger igennem små sprækker og utætheder i gulv, vægge og fundamenter mod jord.

Hvordan dannes radon?

I henfaldskæden for Uran dannes Radium, som henfalder til Radon. Radon er ustabilt og henfalder igen til Polonium under udsendelse af en alfa-partikel.

Hvor findes radon?

Radon findes i undergrunden. Afhængig af jordbundsforholdene indeholder undergrunden mere eller mindre radon. Klipper og moræneler har de højeste forekomster af Radon. I Danmark er niveauerne højest i den østlige del af landet, men varierer meget indenfor små afstande.

Byggematerialer som indeholder materialer fra undergrunden (eksempelvis beton) indeholder naturligt (normalt) mindre mængder af stoffer som udsender radon.

Hvorfor er radon farligt?

Radon kommer ned i vores lunger, når vi trækker vejret. Her henfalder (nedbrydes) det til andre radioaktive stoffer, mens det afgiver stråling og de nye stoffer bliver siddende og afgiver mere stråling. Udsættelse for Radon menes at medføre omkring 300 lungekræfttilfælde i Danmark om året.

Klik her for at se et målefirma i nærheden af dig.

 

Måling af radon

Radon er en naturligt forekommende luftart – en ædelgas, der samtidig er radioaktiv. Den er så almindelig og udbredt, at den er årsag til omkring halvdelen af den samlede bestråling af den danske befolkning.

Radon dannes ved henfald af grundstoffet radium, der er almindeligt forekommende overalt i jorden. Radon i sig selv har en såkaldt halveringstid på 3,82 dage, og omdannes til nye, kortlivede radioaktive stoffer. Heldigvis kan tilstedeværelsen af radon konstateres på flere forskellige måder. Men da radon er både farveløs (usynlig) og lugtfri, kæver det særligt udstyr at kunne afgøre mængden af radon i f.eks. et lokale.

Du kan se det anbefalede antal målere til netop din bolig (ud fra BBR-oplysningerne) her:
https://www.bolius.dk/fileadmin/apps/radontest2/?avoidstep=1#/

Måling med dosimeter

En enkel, billig og effektiv måde at måle mængden af radon er med et såkaldt dosimeter. Dosimetre, der er såkaldte passive måleenheder, findes i flere udgaver. F.eks. åbne og lukkede, og baseret på sporfilm eller aktiv kul.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man anvender lukkede dosimetre til radon-målinger. Måling med dosimeter er også den eneste godkendte metode ved DGBN, bærdygtighedscertificering af nybyggeri og omfattende renoveringer.

Denne type dosimeter indeholder en filmstrimmel, sporfilmen, hvor de radioaktive partikler i radon efterlader spor på filmen. Ved at lade filmen blive udsat for partikler, over en periode (typisk mindst to måneder eller mere), kan en efterfølgende analyse afgøre, hvor stor en mængde radon, der var på målestedet.

Det er også muligt, at benytte et dosimeter til måling af radon over et kortere tidsrum (dog mindst 10 dage). Her vil nøjagtigheden af målingen ikke være helt så høj, da rigtig mange faktorer giver store daglige forskelle udsving i radon-niveauet. Men det vil dog stadig kunne give en indikation af mængden af radon på målestedet.

Når der foretages radon-målinger med dosimeter, er det vigtigt at målingerne foretages på den rigtige måde, så man får det mest korrekte billede af radon-niveauet. Derfor bør man altid måle med mindst tre dosimetre, der er placeret på forskellige opholdsrum i boligen.

Her bør det ene rum være et soveværelse. De andre bør være rum, hvor boligens beboere ofte opholder sig.

Er der flere etager i boligen, bør der måles med mindst ét dosimeter på hver etage. Indrettede rum i kældre, f.eks. soveværelser eller gildestue, bør altid måles. Der skal til gengæld ikke måles i vådrum.

For at få det bedste og mest retvisende måleresultat med et sporfilm-baseret dosimeter, skal det placeres korrekt på målestedet. Det ideelle er, at dosimetret placeres så det er mindst 25 cm fra væg, gulv og luft, og mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.

Som allerede nævnt, er måleperioden, der anbefales at være mindst to måneder, meget afgørende for nøjagtigheden af resultatet. Det skyldes, at radon-niveauet kan ændre sig ganske meget fra dag til dag og i løbet af dagen grundet faktorer som temperatur, vind, lufttryk osv.

Elektronisk måling

For en hurtigere eller en mere nøjagtig måling af mængden af radon et givent sted, med en opløsning på helt ned til 1 Bq/m3, kan man benytte en elektronisk radon-måler.

Elektroniske radon-målere fås i mange forskellige udgaver og forskellige prisniveauer. Lige fra omkring 2.000 kroner og op til 50.000 kroner. Men generelt for elektroniske radon-målere er, at de normalt er yderst nemme at tage i brug og betjene. Samt at man selv nemt kan aflæse den målte radonmængde.

Du kan i øvrigt nemt tjekke om en elektronisk radon-måler viser korrekt resultat: En kontrolmåling foretaget udendørs skal således vise ca. 5 Bq/m3.

Ofte tilbyder de elektroniske radon-målere også at kunne vise måleresultaterne på forskellige måder. Ikke kun som et samlet gennemsnit, men også f.eks. time for time. Dermed kan man også selv nemt følge med i forandringer i radon-niveauet i løbet af et døgn.

En elektronisk radon-måler er også særdeles velegnet til at lokalisere, hvor radon trænger ind i boligen. Apparatet kan jo nemt flyttes rundt i et lokale eller bringes til at måle i et meget specifikt område, f.eks. ved dørtrin, rørgennemføringer osv., hvor en simpel afskærmning og/eller afdækning kan være med til at begrænse måleområdet.

Mål over en længere periode

Uanset målemetode, er det en rigtig god ide, at måle radon over en længere periode. Da radon typisk siver op fra undergrunden, kan mængden af radon et givent sted variere meget fra dag til dag. Ligeledes spiller vejret, f.eks. vind og lufttryk, ind på radon-niveauet. Sundhedsstyrelsen anbefaler 3 mdr.

Så ved at måle over en længere periode, svarer det til at foretage en masse daglige målinger, time for time. Og hvor det samlede, eller endelige, resultat så er et gennemsnit for hele måleperioden.

Jo lavere et radon-niveau, der måles, des større usikkerhed er målingen desuden forbundet med. Uanset der måles over en kortere eller længere periode. Og uagtet målemetode. Det skyldes, at der ganske enkelt er et langt færre antal partikler at måle på.

Anbefalinger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der stærke, direkte beviser for, at langvarig udsættelse for radon (selv ned til lave niveauer) øger risikoen for lungekræft. WHO’s internationale kræftforskningsinstitut har således klassificeret radon som et kræftfremkaldende stof i mennesker på linje med eller værre end røntgen- og gammastråling samt tobaksrygning.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at radonniveauet skal ligge under 100 Bq/m3, og at det tilmed er tilrådeligt, at nedbringe de gennemsnitlige radonniveauer yderligere. Sundhedsstyrelsen påpeger, at hvis den gennemsnitlige radon-udsættelse i de nordiske lande blev nedsat med 10 procent, ville man på sigt kunne undgå omkring 120 lungekræfttilfælde om året.

Der har det da også været et krav i Bygningsreglementet siden 2010 at nybyggeri skal radon-sikres, så radon-indholdet ikke overstiger 100 Bq/m3. Det er i øvrigt bygningsejeren, der er ansvarlig overfor kommunen, for at bygningen også lever op til dette lovkrav.

Måleenheden Bq

Mængden af radon opgives i Bq/m3. Bq eller becquerel er den internationale måleenhed for (radio)aktivitet. 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund. Og 1 Bq/m3 svarer dermed til ét radioaktivt henfald (radioaktiv stråling) fra ét radon-atom i en kubikmeter luft inden for et ét sekund.

Du kan se hvor udsat din bolig er her: https://www.bolius.dk/fileadmin/apps/radontest2/#/

Lovgivning om radon

Der er fastsat en referenceværdi, der betyder at det skal tilstræbes, at der ikke i boliger er et radonniveau, der overstiger 100 Bq/m3. Der er ikke tale om en egentlig grænseværdi.

I boliger

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at der i boliger, der har et niveau på mellem 100 og 200 Bq/m3 foretages tiltag for at sænke radonniveauet. Det kan være mindre indgribende aktiviteter, som forbedret udluftning.

Er radonniveauet over 200 Bq/m3. anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der gennemføres mere omfattende tiltag for at sænke radonniveauet.

Regler om sundhedsfare i boliger og opholdsrum

Herudover gælder der i alle bygninger, der anvendes til beboelse eller ophold bestemmelserne i kap 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Der er her bestemt, at der ikke må være sundhedsfare ved beboelse eller ophold, og at lokalerne skal have et ”tilfredsstillende indeklima”.

Det er kommunerne, der har tilsynspligten. Kommunen skal dog kun gå ind i en sag, hvis der er særlig om nærliggende sundhedsfare.

Der ligger endnu ikke udtalelser eller afgørelser, der fastlægger hvornår radonniveauet er så højt, at det medfører sundhedsfare.

Hvis der er egentlig sundhedsfare, som ikke kan afhjælpes, kan der ske kondemnering af boliger og opholdsrum.

Er der pligt til at kende radonniveauet?

Der er generelt ikke nogen pligt for bygningsejere til at kende radonniveauet i boligen, heller ikke ved køb og salg af boliger.

Lejere af private og almene udlejningsboliger kan som udgangspunkt ikke kræve, at udlejeren gennemfører en undersøgelse.

Boliger, bygget efter 1. januar 1998

Boliger der er bygget efter 1998, bør være radonsikret, og der er normalt ikke nogen grund til at få undersøgt, om der kan være for meget radon i boligen. Men selv i disse boliger kan forkert radonsikring eller andre fejl i bygningen betyde, at der kan være udsættelse for radon.

Radon på arbejdspladser

Med strålingsbeskyttelsesbekendtgørelsen af 2. februar 2018 er det bestemt, at arbejdsgiverne har pligt til at sørge for at radonniveauet nedbringes, hvis det er over referenceværdien. Der er dog ikke medio 2019 fastsat regler, der pålægger arbejdsgiverne få målt radonniveauet.

Reglerne pålægger kun arbejdsgiveren tage rimelige tiltag for at bringe radonniveauet ned, men ikke at få det under referenceværdien. Ved vurdering af, hvad der er rimeligt, må der bl.a. tages økonomiske hensyn.

Radonsikring

Den radonholdige gas kommer ind i boligen fra jorden under bygningen gennem revner og sprækker. Derfor er det et krav, at potentielle revner og sprækker tætnes, inden en nyopført bolig registreres som færdigopført.

Som en anden løsning kan man med fordel forbedre udluftningen i huset. En mekanisk ventilation i huset kan ligeledes fortynde den radon der er i luften og dermed forbedre radonværdierne.

Radonsikring kan ske på flere forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved tætning af de revner, huset måtte have, hvorigennem radon kan finde vej ind. Herunder tætning af samlinger mellem fundamentet og betonpladen samt samling mellem fundament og ovenstående væg. I nyopførte boliger skal indstrømning af radon til indeklimaet begrænses ved at gøre byggekonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende foranstaltninger.

Nye boliger

Ved opførelse af nye boliger lægges således en membran mellem sokkel og gulv, som udføres af beton-entreprenøren. Denne membran skulle i sig selv være godkendt som radonsikring i boligen. Erfaring siger dog, at indtil flere håndværkere/aktører skal krydse denne membran ved gennemføring af eksempelvis vand, fjernvarme, gas, intern varmeforsyning samt ledninger til el, antenne, telefon og internet. I den forbindelse viser der sig en uheldig tendens til at undlade at tætne membranerne efter sig. Derfor anbefaler Dansk Radon Forening, at der fortages en radonmåling i første fyringssæson efter opførelsen. Langt størstedelen af det radon der findes i indeklimaet, trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kældre og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v.

Radonsug

En tredje løsning er et radonsug, som betyder, at der installeres et sug under gulvet, som skaber et svagt vakuum under gulvet og suger radon ud af jorden under huset. Suget bliver individuelt reguleret således, at den kun fjerner det luft der er i overskud – der skal ikke fjernes så meget, at der trænger varm luft ned i jorden under huset, hvor Radon er blevet suget ud. Den Radon, der bliver suget ud bliver, gennem afkast, udledt i naturen, hvor det hører til helt naturligt. Radonsug kan både udføres indvendigt og udvendigt, alt efter konstruktion og omgivende terræn. Udluftningen bliver installeret indvendigt og bliver enten ført op og ud af en ubrugt ventilationskanal, en skorsten eller gennem taget.

Eftersom udluftningen bliver udført indvendigt, vil den naturlige opstigning i røret, der kommer fra varmen i huset, øge effektiviteten af suget. Kan udføres, hvis man har kælder og kan være nødvendig ved store terrænskift og/eller forskudt plan. Udluftningen bliver ført direkte ud af huset og ventilatoren placeres eksempelvis i et udhus eller garage. Alternativt kan der opsættes en 1,5m høj galvaniseret stander, som eks. placeres i et bed.

Ved udvendig sug, kan der suges under så mange rum som muligt og dermed minimere vakuum og på denne måde skabe så lille en afstand fra yderpunkterne til drænet. Dette kan udføres i de fleste huse.