Af Peter Weitzmann, bestyrelsesmedlem i Danvak og energirådgiver i HOFOR
Jeg har et problem! Mit soveværelse ligger mod sydvest og har et stort glasparti med dårlige muligheder for udluftning. Det er et nyere treetagers rækkehus fra 2006, som er designet med udgangspunkt i energirammeberegningen. I runde tal har jeg i sommeren haft 23 nætter, hvor temperaturen ikke kom under 25 °C. Et par nætter endda ikke under 27 °C. En del af de 23 nætter, var selvfølgelig i min ferie, hvor jeg ikke var hjemme. Jeg har luftet ud, så meget som det nu er muligt. Jeg har åbnet mit lille vindue, men ikke så meget, at jeg risikerer, at min kat hopper ud. Det store vindue tør jeg simpelthen ikke åbne af frygt for, at det blæser op og bliver smadret. Uden at tøve alt for meget, vil jeg påstå, at jeg har et boligmæssigt problem med overtemperaturer. Og det går ud over min nattesøvn.
Min påstand er, at rigtigt mange har de samme udfordringer. Ovenikøbet er der ikke udsigt til at det bliver bedre med klimaforandringerne.
Løsningen ligger dog ikke lige for.
Som beskrevet ovenfor har jeg haft fat i de passive tiltag, som er mulige i mit tilfælde. Næste skridt er at skifte ruderne til en solafskærmende model. Men det er ikke uden problemer at skifte en rude på 2,8mx1m i en gående ramme i anden sals højde. Og slet ikke gratis. Når/hvis det ikke hjælper, er der nok kun den aktive køling tilbage!
Igen er min påstand, at rigtigt mange i både villaer, rækkehuse og etageboliger har fuldstændig samme problem. Måske ikke 1:1 mage til dem jeg og min familie kæmper med – men varianter heraf.
Vi er blevet voldsomt gode til at designe bygninger med lavt varmebehov, hvor vi har udnyttet passiv solvarme. Men det er (måske) på bekostning af dårlig komfort og dårlig søvnkvalitet fra alt for høje temperaturer hele sommeren.
Fra mit tidligere virke, hvor jeg var med til at designe og projektere luksusboliger med prominent placering ved havnefronten, undrede jeg mig tit over, at vi ikke her greb til aktiv køling. Men selv ikke her, var det noget ”man” gjorde eller som bygherre efterspurgte eller forventede.
Så nu tillader jeg mig at stille spørgsmålet: Skal vi til at tale om aktiv køling i boliger?
Jeg er klar over, at aktiv køling kommer med en pris i form af større energiforbrug og forøget CO2-udledning. Men der er mange måder at løse problemstillingen på, med forskellige konsekvenser for økonomi og klima. Derfor skal vi turde tage diskussionen.
Til at starte med kan vi spørge: Er de passive tiltag (stadig) gode nok? Skal vi gøre som under sydligere himmelstrøg og bruge udvendig solafskærmning? Skal vi ændre balancen i bygningsreglementet, så kølebehovet kommer til at vægte tungere? Kan vi komme med løsninger ved renoveringer?
I mit nuværende virke i HOFOR sidder jeg tæt på mine kolleger, der leverer fjernkøling til København. De leverer til kontorer, butikker og hoteller. Men ikke boliger.
Det passer jo godt med at køling til boliger ikke er en systematisk efterspurgt vare. Endnu. Så vi har stadig mulighed for at træffe de rette valg hvis eller rettere nok når køling til boliger kommer på dagsordenen. Så diskussion om mulige tiltag er vigtig, for hvis ikke vi professionelle leverer svarene, vil de udsatte borgere valfarte til byggemarkederne og købe (ofte ineffektive og larmende) airconditionenheder, som i øvrigt virkelig går ud nattesøvnen. I værste fald også naboens.
