Er vores eksisterende boliger klar til fremtidens klima? Læs her, hvordan et nyt forskningsprojekt vil kortlægge udfordringerne og give konkrete løsningsforslag.
Af Kristine Strøm og Steffen Petersen fra Aarhus Universitet samt Helle Foldbjerg Rasmussen og Stine Pagaard Haahr fra Teknologisk Institut
Klimascenarier forudser fortsat stigende udetemperaturer samt flere og mere ekstreme hedebølger i fremtiden, hvilket i høj grad vil påvirke indeklimaet i vores bygninger. Allerede i dag ses et stigende problem med overophedning, men løsningen er ikke blot at skrue op for køling og ventilation, da det vil medføre øget energiforbrug og CO2-udledning.
I projektet ”Klimaforandringernes Effekt på Indeklimaet” samarbejder Aarhus Universitet og Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan vi kan fremtidssikre vores eksisterende boliger, så de forbliver sunde og komfortable at opholde sig i – samtidig med, at de bliver mere klimavenlige. Fremtidssikring er nødvendig for at undgå, at store dele af bygningsmassen bliver utidssvarende og ubehagelig at opholde sig i, og dermed også for at mindske behovet for nybyggeri.
En væsentlig udfordring for eksisterende bygninger er, at de som regel er designet ud fra standardiseret og historisk vejrdata, som repræsenterer et gennemsnitsår for ét geografisk sted i Danmark (DRY 2013). Dette vejrdata afspejler hverken lokale forskelle, klimaforandringer eller urbaniseringens såkaldte varmeø-effekt. Denne praksis resulterer i et ’performance gap’, hvor bygningernes faktiske energiforbrug og indetemperatur overstiger de forudsete beregninger. Dermed bliver mange bygninger varmere end forventet, hvilket øger behovet for køling. Det er netop dette gap, projektet ønsker at mindske ved at integrere fremtidige klimascenarier og stedsspecifikke data som grundlag for tilpasningsstrategier.
Formålet med projektet er først og fremmest at kortlægge de konkrete udfordringer, som klimaforandringerne medfører for det termiske indeklima i eksisterende danske boliger. Kortlægningen baseres på forskellige klimascenarier og lokale klimadata og omfatter boliger fra perioden ca. 1900 og frem til i dag.
Ud fra denne viden udvikles konkrete løsningsforslag til renovering og forbedring med det formål at øge bygningernes termiske modstandsdygtighed. Tiltagene kan f.eks. omfatte solafskærmning, optimeret naturlig ventilation og andre passive kølingsstrategier.
Projektet gennemføres i to faser:
Som en del af projektets indledende analyser har Aarhus Universitet gennem ASCEND-projektet – støttet af EU Interreg ÖKS og Realdania – gennemført et graddøgnsbaseret studie af fremtidige opvarmnings- og kølebehov i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Udviklingen er her sammenlignet på tværs af tre klimascenarier (RCP2.6, RCP4.5 og RCP8.5) for perioden 2030-2098.
Resultaterne af studiet viser en tydelig tendens mod stigende kølebehov og faldende varmebehov over hele regionen, hvilket er særligt markant i scenariet med de højeste emissioner (RCP8.5). Kølesæsonen bliver længere, mens varmesæsonen bliver kortere, og behovet for at håndtere overophedning udvides mod nord – der fremkommer kølebehov i områder, der ikke traditionelt set har været vant til kølebehov. Et eksempel på dette ses af nedenstående figur, hvor den forventede absolutte ændring i kølegraddage (ΔCDD) for hvert af de tre klimascenarier er illustreret. De gule prikker indikerer områder med et ikkeeksisterende kølebehov i 2030, men hvor der er opstået et kølebehov i løbet af perioden.
Den rumlige fordeling af resultaterne viser samtidig store geografiske forskelle på tværs af regionen. Zoomes der ind på Danmark, hvilket nedenstående figur er et eksempel på, ses det, at Sjælland generelt vil opleve større stigninger i kølegraddage end Jylland, og at byområderne er særligt udsatte grundet høj befolkningstæthed. Når resultaterne vægtes efter befolkningstæthed (W. ΔCDD), fremhæves de største danske byer (f.eks. København, Aarhus og Odense), hvor stigningen i kølebehov falder sammen med en høj befolkningstæthed. Udover at disse områder har størst betydning for det samlede nationale energiforbrug, er det også i disse mere tætbefolkede områder, at mennesker i højere grad opholder sig i kompakte boliger med begrænset mulighed for naturlig ventilation, hvilket øger risikoen for overophedning.
Kortlægningen af klimaforandringernes effekt på indeklimaet i projektets del 1 giver et nyt, mere nuanceret billede af, hvordan forskellige bygningstyper reagerer under fremtidens klimaforhold. Resultaterne fra Aarhus Universitets graddøgnsanalyser danner et solidt grundlag for at målrette løsninger dér, hvor behovet er størst – særligt i byområder, hvor ændringen i energibehov har den største indvirkning på det nationale energiforbrug.
I projektets anden fase omsættes denne vide til konkrete, anvendelige løsninger. Forskellige strategier afprøves for at mindske risikoen for overophedning uden øget energiforbrug. Arbejdet sker i tæt dialog med branchen gennem en workshop, hvor resultater fra analyserne præsenteres, og hvor praktikere bidrager med erfaringer og ideer til tiltag, der testes i simuleringer og målinger. Målet er at skabe løsninger, der kan implementeres direkte i fremtidige projekter.
De samlede erfaringer munder ud i en guideline og et løsningskatalog, der kan hjælpe rådgivere og bygherrer med at designe og renovere bygninger, så de forbliver komfortable og energieffektive i et varmere klima.
Projektet samler dermed forskning og praksis i ét fælles mål: at skabe boliger, der både er robuste over for og tilpasset fremtidens klima.
Kilmaforandringernes effekt på indeklimaet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Teknologisk Institut – Støttet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Projektet præsenteres på Indeklimaets Temadag, der afholdes den 29. januar 2026 på Teknologisk Institut.
