Af Joakim Alexander Geismar, fagspecialist i bygningsautomatik, NIRAS og Marie Rugholm Krusaa, seniorspecialist, Energi, indeklima og bæredygtighed, NIRAS
Bygninger i dag bliver smartere og smartere, eller gør de? Der er en tendens til, at der fyldes stadig mere automatik ind i både nye og gamle bygninger. Især de nye bygninger fyldes med komponenter til styring og regulering af de komplekse tekniske anlæg, der etableres for at spare energi. Men er dette den smarteste og bedste løsning, hvis man kigger på byggebranchen gennem bæredygtighedens lup?
Set fra den rådgivende bygningsautomatik-ingeniørs perspektiv er den stigende mængde automatik i bygninger bundet op på tre drivende kræfter: Arkitekternes udformning af bygningen, bygningsreglementets øgede krav til regulering og overvågning og ønsket om bæredygtighedscertificeringer. De faste krav giver ringe mulighed for minimering af automatik.
Der stilles især krav til brugerens mulighed for selv at have indflydelse på indeklimaet i det område, man opholder sig. Med den individuelle styring gives der mulighed for at indstille krav om forskellige temperaturer i samme rum, hvilket medfører en øget risiko for, at anlæg som ventilation og varme modarbejder hinanden, hvis der køles og varmes på samme tid. Resultatet vil være, at anlæggene må dimensioneres med overkapacitet i både varme- og kølesæson.
Som rådgivere bør vi udfordre bygherren på, hvordan man arbejder med bæredygtigheden. Er der et ønske om individuel styring for at opnå flere point under den sociale bæredygtighed, eller er der et ønske om den helhedsorienterede løsning, som arbejder både med minimering af energiforbrug og materialer?
Når der under LCA-beregninger optimeres for at leve op til bygningsreglementets krav, bliver det især bygningens udformning og minimering af mængden af materialer, der er i fokus. Det kan føre til, at pladsen i teknikrummene minimeres, hvilket i sidste ende kan give flere udfordringer for den efterfølgende projektering af fx ventilation og automatik.
I flere byggerier opleves det, at der grundet pladsmangel projekteres med parallelle ventilationsanlæg, hvor to ventilationsaggregater forsyner bygningen via et fælles kanalsystem. Denne løsning gør, at det er nemmere at placere de mindre komponenter i teknikrummet, men løsningen kræver, at der bliver sat dobbelt så meget automatik op, da der nu styres to komplette anlæg. I dag indgår automatikkomponenter, tavler og installation ikke i LCA-beregningen, og oftest benyttes standardiserede tal for installationer til VVS, ventilation og varme. Hertil kommer, at det er energirammens nøgletal, som benyttes til at beskrive driften af bygningerne i klimakravet og LCA-beregningerne, hvor automatikken ikke indgår.
Automatik har en levetid på 10-15 år, man skal derfor regne med, at den automatik der opsættes, skiftes fire til fem gange i en bygnings levetid. Derved kommer der et skævt billede af, hvor stor en klimabelastning bygningen har i den 50-årige betragtningsperiode.
Ud over de direkte implikationer den øgede mængde af automatik giver, så stiller nye og mere komplicerede bygninger større krav til driftsorganisationens betjening af anlægget. Når kompleksiteten øges, bliver det sværere at gennemskue, hvilke konsekvenser justering af setpunkter og parametre har. Det bliver sværere at finde ud af, hvornår anlæg drives mest energiøkonomisk og samtidig giver det bedste indeklima. Med andre ord øges risikoen for fejlbetjening af anlægget. I den nyeste DGNB manual gives point for driftspersonalets uddannelse i bygningens anlæg, men der stilles ikke krav til en løbende uddannelse, når nyt driftspersonale tilkommer.
Erfaringerne tyder desuden på, at jo mere kompliceret en bygnings styring er, des større forskel er der også mellem det faktiske energiforbrug og det teoretisk beregnede. Hertil kommer øget risiko for fejl i indregulering og den daglige drift.
Tør du som fagperson foreslå et mindre komplekst system, som giver en bedre drift på den lange bane? Og tør du udfordre bygherren på, hvor meget personstyring af indeklimaet, der er nødvendigt for at opretholde et komfortable indeklima i bygningen? Svarene på de spørgsmål er med til at definere, hvordan automatikken kan være med til at skabe mere bæredygtige løsninger.
