Af Claus Andreasson, generalsekretær i Danvak
Det går stærk i byggeriet, beskæftigelsen er i top, projekterne fortsætter med at komme ind, og der skal bygges nyt for mange milliarder om året de mange kommende år. Men går det så godt, som det burde?
I henhold til Danmarks statistik havde vi i 2022 et BNP i Danmark på 2.832 mia. kr. og en omsætning i byggeri og anlæg på ca. 377,2 mia., mere end 13 % af Danmarks totale BNP.
Det er rigtig mange penge, vi bruger til byggeri og renoveringer og spørgsmålet er så: Får vi nok for pengene?
Vi ser gang på gang nyhedsmedierne bringe indlæg som: Fyret entreprenør vil hive Bygningsstyrelsen i retten i milliardskandale – Et dårligt indeklima koster samfundet milliarder – Byggeinstitut ramt af byggesjusk – Mere end 200.000 bygninger har dårligt indeklima – Nu skal kilometervis af utætte vandrør udskiftes i supersygehus – Niels Bohr Bygning på KU er blevet bygget med grove fejl på vvs- og ventilationssystemer til hundredvis af millioner – og sådan kan jeg blive med at nævne katastrofeoverskrifter i medierne.
Fungerer processerne i byggeriet?
Man kan sætte spørgsmål ved om processerne i byggeriet fungerer som de skal, når vi hører om alle de uheldige fejl. Hvorfor opstår der så mange fejl, kan vi gøre noget ved det, hvad kan vi gøre ved det og er der overhovedet en interesse i, at vi gør det bedre?
Ser vi på nogle af de byggerier, der er i gang, har vi 6 supersygehuse med estimerede meromkostninger på ca. 9,4 mia. kr. iflg. Axcelfuture. Årsagen til disse overskridelser er budgetoverskridelser, kvalitetsforringelser, forsinkelser og fejl.
Niels Bohr bygningen er en sag helt for sig selv. Her var budgettet på 1,6 mia. kr. og i dag er vi på omkring 6 mia., det vil sige en forøget omkostning på godt 4,4 mia. kr. Årsagen til disse meromkostninger er byggefejl i 10.000 brand lukninger, kilometervis af vvs-installationer, der skal udskiftes, forkerte ventilationskanaler, vandskader på kritiske fundamenter, og meget mere.
Karakterbøgerne fra Byggeriets Evalueringscenter
Tilbage i 2014, mere præcist søndag den 26. oktober, kom Berlingske med en artikel, hvor Ugebrevet A4 havde gennemgået karakterbøger fra Byggeriets Evalueringscenter. Her var konklusionen, at der i et gennemsnitsbyggeri til 100 mio. er 742 kosmetiske mangler, 169 mindre alvorlige mangler og 22 kritiske fejl, når et byggeri afleveres. Nu ved jeg godt, at der med denne undersøgelse har været mange kritiske stemmer om rigtigheden af disse tal. Fakta er dog, at vi i dag stadig ser ufattelig mange fejl og mangler i et nybyggeri og for den sags skyld også i renoveringer, så der må være noget om snakken. Man kan diskutere om der er flere eller færre fejl i dagens byggeri i forhold til Ugebrevet A4’s undersøgelse, her vil jeg sige fred være med det og så vil jeg overføre disse tal på vores byggeri i dag, med et forbehold for deres rigtighed.
Lad os se på hvor meget, vi skal bygge for i Danmark i 2023.
Tager vi data fra Byggefakta og deres 2023 Q1 (april) prognose, så skal der bygges for ca. 97,4 mia. kr. i 2023 (figur 1).
Figur 1. Ifølge prognosen for 2023 vil der blive igangsat bygge- og anlægsprojekter for 97,4 milliarder kroner i 2023. Heraf er projekter for 23,5 milliarder kroner allerede blevet igangsat i årets 1. kvartal. Det er en noget mere rolig start på året end i 2022, hvor projektmarkedet allerede havde rundet 30 milliarder kroner efter 1. kvartal. Der er dog stor forskel på udviklingen fra 2022 til 2023 i de fem regioner. De største regioner og byer står for de største fald, hvilket primært skyldes nedgange i boligbyggeriet og fraværet af større erhversbyggeri. Omvendt er der vækst i de mindre regioner, hvor der blandt andet er flere energiprojekter i pipelinen.
Alle disse projekter er fordelt over et antal hovedgrupper med følgende fordeling iht Byggefaktas prognose af april 2023.
Figur 2. Prognosen for 2023 viser et samlet fald på 14,8 milliarder i forhold til 2022. Faldet skyldes især erhvervsbyggeriet, som nåede et ekstremt højt niveau i 2022 med en række igangsatte megaprojekter. Alene inden for en hovedgruppe er der et fald på 12,9 milliarder krner. Inden for den største hovedgruppe, bolgier, var der længe positive forventninger, og ved prognosen i oktober 2022 var der pæne forhåbninger til et år med en stor pipeline af projekter. Siden er en stor del af troen på, at markedsvilkårene vil blive mere attraktive for boligbyggeri i 2023, forduftet. Prognosen viser nu et fald på 3, 7 milliarder kroner. Højdespringeren i 2023 bliver Energi og Renovation efter en nedadgående tendens fra 2020-2022, er der i 2023 flere store projekter i pipelinen. Prognosen viser en vækst på 5,6 milliarder kroner.
Med udgangspunkt i prognosen 2023 (april) for alle hovedgrupperne ekskl. energi og renovation samt anlægsarbejder, siger prognosen, at der skal bygges for i alt ca. 67.475 mia. kr. i 2023.
Går vi tilbage og ser vi på tallene fra Berlingske den 26. oktober 2014, ser vi ind i, at et gennemsnitsbyggeri har ca. 933 fejl og mangler, altså tæt på 1.000 fejl. Meget tankevækkende.
Udfører vi lidt talgymnastik på disse tal og benytter dem på vores 2023 prognose for byggeri, fremkommer tallene i figur 3.
Figur 3. Estimat udregnet af Claus Andreasson med baggrund i tal fra Byggefakta, Trends Q1 2023 og Ugebrevet A4s undersøgelse fra 2014.
De kosmetiske fald
Tallene for kosmetiske fejl i det danske byggeri i 2023 viser, at vi vil have tæt på ½ million fejl i år.
Tja – kosmetiske fejl … skidt pyt, det betyder ikke så meget, men disse fejl er et helhedsødelæggende irritationsmoment. Kosmetiske fejl spiller nok ikke den store rolle på klimaagendaen, men de koster på økonomien og arbejdseffektiviteten. Hvorfor nævner jeg arbejdseffektiviteten? Fordi hver kosmetiske fejl, der skal rettes, højst sandsynligt vil blive udført, når alle er flyttet ind, bygningen er i fuld drift og dermed bliver dem, der opholder sig i bygningen forstyrret, må f.eks. forlade sin plads og er dermed ikke effektive. Det koster arbejdstid og i sidste ende kroner og øre. Tænk hvis 500.000 personer skal flytte sig fra deres plads i bare EN time for at få rettet en kosmetisk fejl. Hvad koster 500.000 timer i arbejdsløn, for ikke at tale om nedsat omsætning for virksomheden, kommunen, staten og/eller skolen? Lad os sige, at en gennemsnits kontormedarbejder koster ca. 300 kr./time, så taler vi om 150 millioner af kr. i tabt arbejdsfortjeneste på et år. Jeg tænker, at der bliver tabt endnu flere penge på tabt arbejdsfortjeneste og i sidste ende et væsentligt højere beløb i tabt omsætning for virksomhederne, kommunerne og staten.
De mindre alvorlige fejl
Hvad så med de mindre alvorlige fejl? Her ser vi ind i over 100.000 fejl i 2023. Mindre alvorlige fejl kan have klimamæssige konsekvenser, da der her typisk skal skiftes materialer ud, hvilket betyder øget produktions-, transport- og installations-CO2 emissionen. Herudover kommer vi ind på samme regnestykke som ovenfor med tabt arbejdsfortjeneste. I dette tilfælde er det dog ikke kun en medarbejder, som bliver forstyrret, men måske hel afdeling, der bliver lagt ned i nogle timer eller en dag eller mere, samt ineffektivitet. Her tør jeg ikke gætte på det økonomisk tab, det kan være fra flere hundrede millioner kr. til meget højere beløb.
De kritiske fejl
Kritiske fejl – her taler vi om yderst alvorlige fejl, som har vidtrækkende konsekvenser for blandt andet bygningens funktion, levetid, sikkerhed, energiforbrug. Her kan man f.eks. nævne fejl som utætte rør, fejlinstallerede ventilationsanlæg, betonfejl, ikke korrekt udførte brandtætninger, etc. etc. Desværre kan vi næsten dagligt læse om alle de kritiske fejl i vores byggerier i Danmark. Skandale på skandale, som koster samfundet milliarder af kroner hvert år, dels i ombygningsomkostninger, skader, forsinkelser og ineffektivitet. Vi kan bare se på Niels Bohr byggeriet og supersygehusene, som vi jo jævnligt hører om i medierne. De små og mellemstore private byggerier, dem hører vi ikke så meget om, men også her er der kritiske fejl, som utæthed i vandrørssamlinger, forkert materialebrug, installationsfejl, etc. Måske er disse fejl noget forsikringsselskaberne kan nikke genkendende til i deres forsikringsskader på bygninger.
I min position som generalsekretær for Danvak er jeg en uafhængig repræsentant for hele den tekniske del af HVAC-installationerne i byggeriet, for indeklimaet og bæredygtigheden af disse installationer. Jeg kommer til mange tekniske arrangementer, foredrag og konferencer. Her oplever jeg, at stort set alle taler om energioptimeringer, bæredygtighed, nye gode og fremtidssikrede tekniske løsninger til alle disse installationer. Dette er selvfølgelig nogle gode fokuspunkter, men er dette de emner der kan flytte byggeriet hen i en retning af at bygge rigtigt første gang og med fokus på at nedbringe byggeriets klimapåvirkning?
Nej, ikke efter min mening.
CONCITO og klimapartnerskaberne
Vi bruger mange ressourcer på undersøgelser og projekter for at klarlægge de forskellige sektorers klimapåvirkning. Kigger vi på f.eks. CONCITO, Danmark grønne tænketanks’s nye rapport – DANMARKS GLOBALE FORBRUGSUDLEDNINGER, august 2023, viser de en oversigt over Danmarks globale forbrugsudledninger fordelt på 10 af de mest udledende forbrugskategorier, se footprintet i figur 4.
Figur 4. Kilde: Danmarks globale forbrugsudledninger, CONCITO rapport, august 2023
I CONCITO’s figur viser de, at boliger udgør ca. 13% af forbrugsudledningen, men de viser ikke, hvad den samlede udledning er for alle bygninger i Danmark. Af rapportens side 18 til 20 kan man læse, at bygningers udledninger for de andre kategorier er inkluderet i hver kategori. Dermed er CO2 udledningen fra statens bygninger medtaget under Offentlig sektor, i kategorien Fødevarer indgår udledningen fra bygninger og dermed bygninger til fødevareproduktion og supermarkeder/købmænd etc. og så fremdeles. Hver kategori indeholder således kategoriens egne bygningers udledninger.
Med min indsigt vil jeg sige, at alle bygninger i Danmark estimeret udgør 40% til 45% af den samlede forbrugsudledning i Danmark. Bygningerne er dermed skyld i tæt ved halvdelen af vores forbrugs CO2 udledning. Hvis mine vurderinger holder bare næsten stik, så forstår jeg slet ikke hvorfor der ikke er et større fokus på dels at undersøge bygningers påvirkning på CO2 udslippet, og slet ikke hvorfor man ikke ser på og undersøger, hvor meget CO2 fejl i byggeriet udgør af den samlede CO2 påvirkning.
De analyser der foreligger, mener jeg ikke giver det rette billede, og derfor skal vi have fokus et andet sted.
I 2020 blev der nedsat en række Klimapartnerskaber, bl.a. en for Bygge- og anlægssektoren. De anbefaler fossilfrie byggepladser, der skal stilles CO2 krav til bygningerne, energieffektiviserer, digitalisering samt udfasning af olie- og gasopvarmning af boliger. Gode initiativer, men langt fra nok og hvor er hele CO2 belastningen fra alle de fejl, vi konstant laver i byggeriet?
Mange bygherrer, specielt de private bygherrer, stiller krav om at deres bygninger skal være DGNP certificerede med Guld eller Platin. Vi ser ind i en lovgivning, som kræver at der bliver lavet EPD’er på produkter og på byggerierne skal der udføres LCA. Gode initiativer, men de fanger ikke fejl og registrerer ikke det merudslip af CO2 der kommer af alle de fejl som bliver begået i byggeriet.
Vi skal være dygtigere og meget mere klare på de tal, vi kommer ud med og vi skal differentiere dem, så vi kan se klimakonsekvenserne for en bygning dels for design og byggefasen inklusive byggeplads og materialeforbrug, fejlkorrektioner, driften og vedligeholdelse.
I dag er der ingen klimatal på fejl. Vi skal sætte fokus på vores fejl i byggeriet, med undersøgelser, faktiske tal for konsekvenserne og mer-CO2 udslippet grundet fejl, dels under byggefasen men også for de fejlkorrektioner der sker under hele bygningens levetid.
Er vi dygtige nok, har vi for travlt og drejer det sig kun om økonomi?
Vi har dygtige virksomheder, som udvikler og producerer fantastiske produkter til byggeriets tekniske installationer. Vi har meget dygtige ingeniører, maskinmestre, installatører og håndværkere i Danmark. Vi har fantastiske værktøjer til at designe, tegne og kortlægge hele byggeriet og alle dets processerne, men trods det, kan vi ikke bygge rigtigt første gang.
Er bygherren for nærig og vil ikke betale det et byggeri egentligt koster?
Har vi for travlt? Drejer det sig kun om at tjene flest muligt penge, hurtigste muligt og lettest muligt?
Hvorfor kan vi ikke finde ud af at følge lovgivning, krav og standarder? Mangler vi kompetencer eller er det bare for besværligt?
Hvorfor laver vi ikke installationerne færdige, vi ser ofte forkerte eller mangelfulde installationer, forkert brug af materialer, kollisioner, etc. etc. Har vi mistet den faglig stolthed, er det årsagen?
Min konklusion er, at klimabelastningen er meget større fra bygninger, både hvad angår den indlejrede og forbrugsudledningen og dermed udgør langt den største klimabelastning af alle de kategorier som CONCITO har specificeret i deres nye august 2023 rapport. Fokus bør derfor flyttes langt mere over på bygninger, de skal have en væsentlig højere prioritet i hele klimaagendaen. Der skal sættes tal på byggeriets fejl og konsekvenserne af disse samt hvilket bidrag dette har til den totale klimabelastning. Vi skal analysere hvorfor vi laver så mange fejl og fokusere på, at vi bygger rigtigt første gang. Dette kan kun gøres, hvis vi sikrer at alle har højeste faglige stolthed, konstant er korrekt efteruddannet samt konstant opdateret på de nyeste tekniske løsninger, lovkrav, reglementer og standarder. Derudover skal der ske en væsentlig bedre tværfaglig koordinering på tværs af alle fag og mellem bygherre, arkitekter, rådgivere, entreprenører, installatører og drifts- & vedligeholdelses personale.
Intet fag er det vigtigste, alle er lige og alle skal kun forstå hinanden og være villige til at korrigere, så vi kan bygge rigtigt første gang. Ligeledes skal byggefasen og drifts- & vedligeholdelsesfasen ALDRIG adskilles, det være sig teknisk som økonomisk. Det er en stor fejl, hvis man ikke tænker totaløkonomisk, her kan mange fejl identificeres og elimineres og vi kan opnå en langsigtet bæredygtig og energioptimeret bygningsdrift.
Vi begår en stor fejl, hvis vi ikke sætter fokus på fejl i byggeriet i klimaets tegn.
