user

Klimasystem anno 2035

Af Bjarne Andreasen, Head of IMI Hydronic College

På vej hjem fra arbejde i min brint drevne drone registrerer klimasystemet i mit hjem, at jeg vil ankomme om 35 minutter. Hjemmets AI klimasystem iværksætter derfor følgende aktiviteter:

  • Opholdsrum ventileres med renset og tempereret luft.
  • Registreringer informerer at udetemperaturen ved hjemmet er 33 °C, og min påklædning er målt til Clo-værdi 0,5. Min kalender angiver, at jeg ønsker at arbejde på hjemmekontoret efter ankomst hjemme. Derfor planlægges rumtemperaturen til at nå 24,5 °C ved min ankomst.
  • Drikkevandet cirkuleres for at rense og køle det ned til 8 °C i vandhanerne.
  • Vinduernes persienner sættes til at lukke 65 % dagslys ind på kontoret og 45 % i de øvrige rum for at bibeholde en optimeret skygge virkning uden behov for at tænde lys.

Da jeg lander hjemme på min brint charger i haven, låses husets systemer og døre op. Min service robot, Roberta, har sat frisk drikkevand ind på mit arbejdspodie. Jeg kan nu fortætte, hvor jeg slap mit design projekt på kontoret.

Vågn nu op af den fantasidrøm!

Hvis en sådan bolig og andre brugsrum i fremtiden skal kunne blive til virkelighed, er det nødvendigt at alle dele i bygningers klimainstallationer virker – individuelt og i samspil – som tiltænkt og fortsætter med at virke.

Den teknologiske udvikling indenfor varme- og køle komponenter vil sagtens kunne nå dette til år 2035 med en reduceret økonomi- og miljøbelastning.

Men så længe vi fortsætter ukritisk at aflevere bygninger, hvor varme og kølesystemer er med indbyggede designfejl, konstruktionsfejl og indkøringsmangler, da kan det blive svært at opnå bygninger, hvor det er virkelighed.

Hvad er problemerne? Hvad gør vi forkert? Hvad glemmer vi? Hvad bør vi ændre?

Spørgsmålene er der mange af, utroligt nok er svarene ofte ret enkle! ”Udfør det rigtigt med ansvar og samspil første gang!”

Det er nu mere en 50 år siden jeg håndterede den første ventil som VVS’er på et varme anlæg. Der er sket en del gennem de 50 år. Nye rørtyper, nye ventiltyper, nye unittyper m.v.

De fysiologiske og kemiske elementer er dog helt uændrede og vil aldrig blive ændret i de medier, vi stadig arbejder med.

Jeg tænker, vi på samme tid må opdatere og tilpasse os, men samtidig holde fast i gamle dyder ved at forstå og respekter fysiologien og kemien.

Den første formel jeg lærte til beregning af flow i units var ”l/t = effekt ×0.86 / afkøling”. Den er i dag helt utilstrækkelig til moderne udstyr hvor flow og temperaturer måles og overvåges. Formlen ”flow = effekt/afkøling×medie densitet×varmekapacitet” hvor densitet og varmekapacitet typisk findes ud fra en gennemsnitstemperatur i anlæg, den er end ikke tilstrækkelige længere.

Bygninger er i dag isolerede til meget små varmetab, samtidig ønskes større afkøling. Derfor ses radiator flow ned til blot et par liter pr. time vel at mærke, når der er -12°C ude og der ikke er nogle varmetilskud (’gratisvarme’) fra sol, personer og elektrisk udstyr. Når varmetabet er lille, dækkes det ofte helt eller delvist af disse varmetilskud. Radiatorer og andre varmegivere har, ved et temperatursæt på 60/40°C og 20°C i rumtemperatur, kun behov for ca. 30 % flow for at levere 50 % effekt. Derfor er der brug for at regulere ned til ekstremt små flow. Ved dimensionerende udetemperatur har en reguleringsventil brug for en Kv-værdi på blot 0.015 for at levere 5 l/t ved et tryktab på 10 kPa. Kv 0.015 modsvarer et maksimalt tværsnitsareal på ca. 0.5 mm2 gennem ventilen. Det kræver helt rent rørsystem og rent vand i anlægget, elles kan det gå galt.

Det er bare en af mange problematikker, som alle parter i design og konstruktion af både komponenter og det færdige anlæg står over for.

Tiden til at revurdere hvordan vi opvarmer og køler vores bygninger er vist snart inde.

Danvak er med til at sætte fokus på de udfordringer, du står med i din hver dag som designer, entreprenør og bruger. Den 26. september sætter 4×4 by Danvak eventet ”Fremtidens varmeanlæg” fokus på dele af de mange problematikker, som vi står med i varmeanlæg.

Arkiv

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks