Af Michael H. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Danvak
Året 2021 vil blive husket som året, hvor bæredygtigt byggeri flyttede sig fra skåltaler og gode hensigter til forpligtende strategier med mål og konkrete handlinger. Kort sagt et nyt mindset for det at bygge og drifte bygninger.
I marts måned 2021 blev der indgået en bred politisk aftale; National strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer, der ubetinget sætter cirkulært og bæredygtigt byggeri på dagsorden frem mod klimamålet i 2030 om 70 pct reduktion af CO2 udledningen og tillige lægger vigtige spor frem mod 2050 målet om fossil uafhængighed.
På den måde er byggeriet meget konkret blevet spillet på banen, hvor anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er blevet omsat til konkret handling.
Det mest skelsættende i strategien er nok funktionskravet om CO2 grænseværdier for nybyggeri, der fra 2023 – om bare et år – er gældende for nybyggeri over 1500 m2 og fra 2025 for alt nybyggeri. Dette funktionskrav sætter en kædereaktion i gang, idet miljøvaredata for væsentlige byggematerialer vil blive efterspurgt af byggeriets rådgivere allerede i projekteringsfasen. Og det er ret sikkert at dette fokus på den indlejrede CO2 i de byggematerialer, vi anvender, vil sætte en masse innovation i gang ligesom der er mange leverandører og systemleverandører, der skal have styr på deres miljøvaredata – de såkaldte EPD.
Vi ser samtidig ind i, at den Frivillige Bæredygtighedsklasse, der blev lanceret i 2020 med ni krav fx krav til indeklima, akustik indendørs, støj fra ventilation, sammen med livscyklusanalyser og totaløkonomiske analyser, bliver en del af bygningsreglementet fra 1. januar 2023.
På bagsiden af et klimatopmøde, hvor alvoren i forhold til klimaforandringer og behovet for reduktion af CO2 udledningen blev adresseret af alverdens statsleder, så er der ingen tvivl om, at alle sektorer skal aktiveres – herunder byggeriet – for at begrænse den globale opvarmning. Byggeriets står for knap 30 pct af CO2 udledningen via energiforbrug til opvarmning og køling af bygninger samt den CO2, der er indlejret i de materialer vi bygger og renoverer med. Derfor vil interessen for energieffektivisering af vores bygninger helt sikkert komme på dagsorden i langt højere grad. På samme måde som interessen for de materialer og konstruktioner, vi anvender i både nybyg og renovering. Lang levetid for bygninger med muligheden for at transformerer bygninger fra et brugsformål til et andet bliver en helt ny efterspørgsels parameter. En parameter som også den nye EU taksonomi for finansielle virksomheders investering i byggeri og anlæg vil understøtte. Cirkulært og bæredygtigt byggeri bliver efterspurgt med krav om data og dokumentation.
Det er markante nye krav og forudsætninger som byggeriets aktører – fra rådgiver til materialeleverandører og udførende virksomheder skal gøre sig klar til at levere på. Og det vil kræve en markant indsats i form af kompetenceløft i branchen samt innovation og systematisk arbejde med data og dokumentation. Velkommen til en ny dagsorden for det at bygge og drifte bygninger, som utvivlsomt vil stille store krav til bygge- og installationsbranchen i fremtiden.
Velkommen til en ny virkelighed!
