user

Indeklima for alle

Af Jørn Toftum, Professor, Sektion for Indeklima Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU

Vores viden om menneskers oplevelse af indeklima stammer overvejende fra studier med standardpersoner, som gennem tiden typisk har været raske universitetsstuderende i deres tyvere. Imidlertid omfatter bygningsbrugere mennesker med utallige forskelligheder. Sundhedstilstand, køn, individuelle præferencer eller alder varierer betydeligt og kan alle påvirke oplevelsen af indeklimaet. Trods det, skelner de fleste af de indeklimastandarder, som vi i dag bruger til at designe bygninger stort set ikke mellem brugernes forskelligheder. Dette er der voksende opmærksomhed omkring og der er de senere år gennemført og planlagt undersøgelser der skal øge vores forståelse af, hvordan forskellighederne påvirker vores oplevelse af indeklima.

En af de seneste blev gennemført ved DTU og undersøgte, hvad køn og temperaturpræference betyder for termisk komfort. Deltagerne i forsøgene beskrev sig selv som enten følsomme over for lave eller over for høje temperaturer og de var ligeligt fordelt på kvinder og mænd. Under kontrollerede forhold blev de udsat for lave, komfortable og høje temperaturer, mens en række fysiologiske og subjektive parametre blev målt. Resultaterne viste, at der var signifikant forskel på den måde, de to grupper med forskellig præference oplevede temperaturerne svarende til at den kuldefølsomme gruppe foretrak en temperatur der var 1.7oC højere end den varmefølsomme gruppe. En del af forklaringen kan ligge i, at den kuldefølsomme gruppe i gennemsnit havde 18% lavere hvilestofskifte. Kvinder havde et lavere hvilestofskifte end mænd og de foretrak en temperatur, der var 0.9oC højere end mænd. Selvom forskellen i stofskifte mellem kvinder og mænd var signifikant, var den ikke stor nok til at forskellen mellem køn i temperaturoplevelsen også var signifikant.

En anden komplikation i forhold til indeklima er, at personer med særlige behov har vanskeligt ved at tilpasse indeklimaet, f.eks. på grund af kommunikative problemer eller mobilitetsbesvær. Eksempelvis udgør mennesker med autisme en voksende del af befolkningen og omkring 1 ud af 100 børn anslås i dag at have autisme i forskellig grad. Personer med autisme kan være både mere eller mindre følsomme over for indeklimaets stimuli end standardpersoner. Deres krav til et sundt og komfortabelt indeklima kan derfor afvige fra de gængse retningslinjer, men vi har stort set ingen viden om, hvordan personer med forskellige grader af autisme oplever og reagerer på indeklimaets påvirkninger.

Anbefalinger anvendt til indretning af bygninger for personer med autisme omhandler hovedsageligt skoler og andre bygninger for børn. Anbefalingerne foreslår primært at undgå ekko, høj baggrundsstøj og forstyrrende lys med flimmer og blænding. Flere undersøgelser har fremhævet, at intellektuelle, psykiatriske eller neurologiske lidelser kan føre til forskellig oplevelse af komfort samt vanskeligheder med at udtrykke præferencer.

Bygningers indeklima stimulerer mennesker gennem syn, hørelse, lugt og temperatursans. Efter behandling i hjernen er det oplevede indeklimaresultatet af samtlige disse stimuli. Forskelle i følsomheden mellem individer kan forårsage, at identiske stimuli opfattes forskelligt. Dette er udgangspunktet for et nyt studie, som er planlagt ved DTU og forventes afviklet i 2023. Studiet vil fokusere på, hvordan påvirkninger fra især temperatur, lys og udsyn opleves af personer på forskellige niveauer af autismespektret, med forskellige følgesygdomme og med forskelligt køn og alder. Undersøgelsen vil gennemføre målinger af indeklima i beboelser og udføre eksponeringsforsøg i et living-lab både med autister og med en kontrolgruppe uden diagnosen.

Studiet forventes at bidrage med bedre forståelse af, hvordan indeklima opleves af og påvirker personer med forskellige grader af autisme. Endvidere skal det udmøntes i retningslinjer for komfortabelt indeklima for personer med autisme. Der er forsvindende lille viden om, hvordan indeklima påvirker autisters velvære og adfærd og hvordan disse faktorer kan måles og observeres blandt denne gruppe. Ud over de primære resultater vil projektet derfor også bidrage med metodeudvikling for denne type af studier, hvor konventionelle teknikker til at måle brugerrespons ikke umiddelbart kan anvendes.

 

Arkiv

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks