Af Claus Andreasson, generalsekretær, Danvak
Når jeg tænker på bæredygtighed, tænker jeg på:
Men hvad er bæredygtighed indenfor byggeriet?
Et byggeri af en ejendom er utroligt komplekst og består af ufattelig mange komponenter, der skal produceres og transporteres til byggepladsen. I tilblivelsen af en bygning anvendes der maskiner og dermed en masse energi til at samle alle komponenterne. Herefter skal det hele testes, og man skal sikre sig, at alt fungerer efter hensigten, for til sidst at blive sat i drift og (forhåbentlig) fungere i mange år frem i tiden.
Alt dette skal udføres med tanke på bæredygtighed.
Brundtland rapporten var den første til at sætte fokus på den globale bæredygtighed med en holistisk tilgang, der inddragede økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. I virksomhedsregi bliver disse aspekter ofte kaldt ’den tredobbelte bundlinje’. Således skal virksomheder, foruden at have en god indtjening, også være socialt ansvarlige og tage hensyn til miljøet.
Det holistiske bæredygtighedsbegreb udmærker sig ved at tage hånd om samspillet mellem forskellige processer og er en erkendelse af, at verden består af gensidige afhængigheder.
Vi kan derfor ikke kun fokusere på, at vi skal spare energi på byggepladsen, og på at de produkter, som anvendes i et byggeri, er bæredygtige. Nej, vi skal tænke endnu mere holistisk, og se på design, engineering, installation af komponenter, komponenternes funktion og forbrug af energi. I praksis vil der dog være brancher, der vægter nogle af aspekterne tungere end andre.
Kører alt så efter en snor i byggeriet i dagens Danmark?
Nej, det er ikke det, jeg ser. De fleste byggerier er, for de tekniske installationers vedkommende, ofte fejlbehæftede. Det er et lidt sørgeligt syn for en person som jeg, der gerne så, at vi alle gjorde vores bedste og udførte vores arbejde korrekt.
Måske har branchen den opfattelse, at de gør deres bedste. Men er branchen kompetent nok? Og er den fuldt opdateret på det tekniske område? Det må jeg desværre sige nej til.
For aktørerne i branchen er omdrejningspunktet ofte økonomi. For de offentlige byggeriers vedkommende er anlægsbudgettet typisk adskilt fra drifts- og vedligeholdelsesbudgettet – med det resultat, at anlægsbudgettet bliver presset i bund, og det derfor er svært at opnå funktionsdygtige og energivenlige bygninger med et godt og sundt indeklima. Der opstår mange uhensigtsmæssige fejl af den ene eller anden grund, som derfor skal rettes, og det resulterer ofte i ombygninger og dermed et forøget forbrug af materialer til følge.
Det er ikke en bæredygtig vej at gå.
Taksonomien får konsekvenser for alle i byggeriet på sigt
I EU er der lige nu stort fokus på taksonomi. Den skal sikre, at det bliver økonomisk fordelagtigt at tydeliggøre, hvordan virksomheder bidrager til at nedbringe CO2-udledningen og sikrer, at en virksomheds aktiviteter er tilpasset fremtidens klima. EU sætter grænseværdier for bl.a. bygninger og konstruktioner, hvilket betyder at alle i byggebranchen på sigt skal forholde sig til disse grænseværdier. Dette emne belyser vi på en paneldebat på Danvak Dagen 2022 den 6. april.
For at gøre en lang historie kort: For at kalde sig bæredygtig er det ikke nok kun at anvende produkter med lavt CO2 aftryk i byggeriet. Du skal også være ”byggedygtig” – altså kunne bygge rigtigt første gang!
