Af Lars Gunnarsen, indemiljørådgiver.dk
Når et nyt hus skal bygges, eller et gammelt hus skal renoveres, er det tit for bygherren en stor og uvant opgave. Samtidigt er bygningerne og infrastrukturen suverænt den største værdi, vi har, og byggeriet står for en stor del af omsætningen og værdiskabelsen i samfundet. Det skal også siges, at vi heldigvis lever i et samfund med begrænset nepotisme og korruption, og her er konkurrenceudsættelse af de store byggeopgaver et vigtigt redskab for at opretholde det samfund, vi ønsker. Men når det er sagt, så skal det her understreges, at det er vigtigt, at vi i byggeriet opretholder faglig stolthed og handler på de udfordringer, som konkurrencen i branchen udsætter os for.Aktørerne i byggeriets værdikæde kan kort oplistes som: Bygherre – projekterende – entreprenører – leverandører – bygningsdrift – bygningsbrugere.
Her er der ingen tvivl om, at det er de sidstnævnte, der er formålet med det hele. Bygningerne danner rammen om vores liv og arbejde, og indeklimaets kvalitet er afgørende for vores livskvalitet, sundhed, trivsel og produktivitet. Set bredt i samfundet er værdien af det, der foregår i bygningerne mange gange større, end det bygningerne koster.
En væsentlig faldgrube i konkurrenceudsættelsen af de enkelte led i byggeriets værdikæde er, når væsentlige opgaver bliver sendt videre i kæden. Den travle bygherre afsætter ikke midler til sit tilsyn på byggepladsen og sender den opgave videre iudbuddet of projekteringsopgaven. Den konkurrenceudsatte projekterende bliver billigst, fordi væsentlige dele af detailprojektering og dimensionering bliver overladt til entreprenøren som det næste led i kæden. Entreprenøren ansætter folk, der ofte arbejder på akkord og dermed reducerer den faglige stolthed til noget med at blive hurtigt færdig. Samtidig kommer udfordringen med detailprojektering måske som en overraskelse i en organisation, der står stærkt på byggepladsen, men mindre stærkt på ingeniørkontoret.
Leverandørerne, der får bestilling på komponenter, får måske mangelfulde specifikationer og vælger noget, der lige akkurat opfylder de fremsatte specifikationer. Når bygningerne skal afleveres og
overdrages til driftsorganisation og bygningsbrugere, bliver den særligt på området for bygningsinstallationer vigtige og omfattende opgave med at kvalitetssikre og gøre tingene forståelige reduceret og mangelfuld. Opretning af byggefejl er typisk en stor opgave, der repræsenterer væsentlige tab både for økonomi og målt i miljøbelastninger. Bygningsdriften får svært ved at sikre opretholdelsen af det gode indeklima, og bygningsbrugernes sundhed, trivsel og produktivitet bærer tabet.
Bygherren skal være bedre til at forebygge faldgruberne i konkurrenceudsættelsen. Det kan både ske ved en styrket afdeling for byggestyring hos selve bygherren og ved en mere præcist formuleret tilknytning af en bygherrerådgiver. Der er brug
for stor tydelighed om ansvaret for detailprojektering og for kvalitetssikring i projekteringen. Tilsynet på byggepladsen skal have de nødvendige ressourcer og kvalifikationer, og endelig skal afleveringen af bygningen ske under skyldig hensyntagen til, at kvalitetssikring og forståelighed – særligt af bygningernes installationer – er en omfattende opgave, hvor de kommende bygningsbrugere ikke skal være gidsler i et spil om ansvar og afhjælpning af fejl.
Hvis vi står sammen med en forståelse af udfordringerne i forlængelse af konkurrenceudsættelse og opretholder en faglig stolthed, hvor vi ikke laver noget skidt for at være billigst, så bliver byggeriet, indeklimaet og samfundsøkonomien bedre.
Artiklen er bragt i HVAC Magasinet nr. 2, 2025
