Af formand for Danvak, Ane Buch
Når vi ser tilbage på 2021, må vi vel først og fremmest konstatere, at det har været et hårdt år, men også at vi på trods af, at COVID-19 rasede i første halvår, er kommet forbløffende godt igennem året. Der har været mange udfordringer, men vi har også høstet erfaringer, som det er værd at bygge videre på. Indenfor byggeriet ser jeg minimum 5 vigtige erfaringer, som vi skal tage med os ind i det nye år.
Stemningen ved årsskiftet 2020/2021 var mildest talt ikke opløftende. COVID-19 havde godt fat om Danmark, og oplevelses- og servicesektoren var lukket ned. Byggesektoren slap dog for nedlukning og fortsatte med at bygge for næsten fuld kraft. Når byggeriet ikke blev omfattet af krav om nedlukning, skyldes det selvfølgelig først og fremmest, at der ikke er en stor kundekontakt på arbejdspladserne. Det viste sig imidlertid også, at de mange initiativer, der blev taget for at undgå smitte bar frugt. Byggesektoren blev på trods af det høje aktivitetsniveau ikke et nyt epicenter for smittespredning. Sektoren formåede nemlig at implementere arbejdsgange, der minimerede smitterisikoen, og det var helt afgørende for, at der ikke senere kom nedlukninger. Byggeriet viste dermed endnu engang, at når det gælder, er der er stor omstillingsparathed. Det er en egenskab som vi får hårdt brug for fremadrettet.
Selv om aktiviteten i byggeriet således har været høj gennem hele året, så har byggeriet alligevel lidt under COVID-19. Der er nemlig blevet skruet hårdt ned for den nødvendige opkvalificering, da alle ikke strengt nødvendige aktiviteter blev sat på pause. Opkvalificeringen i byggeriet bestod i første halvår af 2021 primært af webinarer og virtuel undervisning. Stor respekt herfra for den opfindsomhed og hurtig tilpasning, som det krævede. Der er da også mange positive erfaringer med e-læring, som vi kommer til at tage med os fra 2021. Vi fik alle løst de tekniske barrierer, men også erfaret, at virtuel undervisning strammer budskaberne, at den kræver selvdisciplin, men også at den kun er er et supplement til det fysiske møde. Det ensidige fokus på digital læring har nemlig også skabt en stor sult for at mødes igen. Vi tager en stor viden om digitale undervisning med os fra 2021. Vi har overvundet både teknologiske og mentale barrierer, skabt succeser, vist hvor digital undervisning fungerer godt, men også skabt en erfaringsbaseret viden om, at den ikke bør stå alene.
Efter sommer stod vi med udløbet af den corona skabte pause på opkvalificering og en sult efter at mødes igen. Der kom da også gang i efterspørgslen efter kurser og konferencer, men ikke på det niveau, som mange havde forventet. Årsagen skal nok først og fremmest søges i den store mangel på kvalificeret arbejdskraft, som præger det danske arbejdsmarked herunder ikke mindst byggeriet. Det har været dejligt at se, hvor hurtigt væksten steg efter, at samfundet åbnede op igen, men vi måtte desværre også konstatere, at mangel på kvalificerede medarbejder satte en stopper for mange virksomheders vækst. De fleste virksomheder reagerede med at bede deres medarbejdere om at tage en ekstra tørn, skære ned på efteruddannelsen og med at prøve at rekruttere konkurrenternes medarbejdere. Det er selvfølgelig alt sammen kortsigtede løsninger. Vi er nødt til at få uddannet flere unge til vores fag, og det er hamrende vigtigt at få opkvalificeret de nuværende medarbejdere til de mange nye udfordringer, som byggeriet står overfor. Den udfordring står endnu klarere efter 2021.
Enhver krise har kimen i sig til innovation. Det gælder selvfølgelig også COVID-19 krisen. Når vi ser tilbage på de store epidemier som fx pest, kolera og den spanske syge, så har de alle ændret den måde, vi indretter vores byer og boliger på. Det kan vi se i forhold til fx vandforsyning, kloakering og hygiejne. Vi skal selvfølgelig også lære af COVID-19. Hvordan indretter vi vores bygninger, så vi tager højde for krav om afstand, bedre hygiejne og luftkvalitet? Hvilke krav vil vi fremadrettet stille til ventilation, overflader og skal der være en håndvask ved indgangen til alle boliger? Det er kun nogle af de spørgsmål, som vi allerede i dag diskuterer. Når vi er så langt i vores overvejelser, skyldes det ikke mindst, at den første større erfaringsbaserede rapport er gennemført. Det er sket i et tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, læger og ventilationsteknikere med Danvaks direktør Claus Andreasson som tovholder. Jeg er sikker på, at erfaringerne fra denne rapport og de andre, der måtte komme til, vil sætte langvarige spor i forhold til indretning af fremtidens boliger og byer.
2021 kommer forhåbentlig også til at sætte spor i forhold til, hvordan vi skal agere for at minimere byggeriets klimaaftryk. Det er selvfølgelig ikke en ny diskussion, og allerede 2020 afleverede branchens sit eget konkrete bud med rapporten fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen. Den indeholdt konkrete anbefalinger, som blev udarbejdet under et meget stort tidspres. Efter afleveringen af anbefalingerne gik det hele dog lidt i stå. I år fik debatten så yderligere kraft, da EU-Kommissionen offentliggjorde sin plan for at energirenovere ikke mindre end 35 mio. bygninger inden 2030. Samtidig ser vi rigtig mange virksomheder, der lancerer nye initiativer, hvor der tænkes nyt og bæredygtigt. Jeg håber, at det bliver de konkrete initiativer for bæredygtige løsninger indenfor såvel nybyggeri som renovering, som vi vil huske 2021 for. Sporene er i hvert fald lagt.
Vi skal lære både af de gode og de mere udfordrende erfaringer, vi har gjort os i 2021. Det er det, der bringer os videre. Man skal aldrig lade en god krise går til spilde, som Winston Churchill i sin tid sagde. Selv om udfordringerne er store, synes jeg, at vores handlinger og ageren i 2021 har vist, at der er et stort potentiale i omstilling og udvikling inden for byggeriet. Det tegner godt for de kommende år.
