Af Birger Tannebæk Christiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ og formand for Vand & Afløb faggruppen i Danvak
Rent vand fra vandhanen kan vi med rette forvente i Danmark. Det rene og friske grundvand hentes op og sendes efter minimal behandling ud til forbrugernes tapsteder. Efter indføring i bygningerne har vi samme fokus på at bevare vandet rent, men hvordan gør vi det i forhold til bæredygtighed, energiforbrug, EU-direktiver for drikkevand, bygninger, energieffektivitet med mere? En enkel løsning vil være et krav om minimum 60°C i fremløbstemperatur fra forsyningen.
Udfordring med Legionella
I den netop reviderede standard DS 439, Vandinstallationer, er der sat fokus på temperaturer og besværende ventetid for både koldt og varmt brugsvand. Udover de komfortmæssige fordele ved at drikkevandet er koldt, og at det varme vand er fremme uden besværende ventetid, er det især risikoen for vækst af Legionella, der ligger til grund for temperaturgrænserne.
Legionella bakterien vækster i temperaturer mellem 20°C og 50°C, og derfor skal koldt vand være under 20°C og varmt vand holdes over 50°C helt frem til tapstedet. I den reviderede DS 439 er indarbejdet en ny bestemmelse for føring af vandledninger til koldt vand i skakter, der efter henstand i mere end otte timer ikke må have en temperatur på over 23°C. Det betyder i praksis, at der skal sikres mod varmesmitte fra varme ledninger i en skakt. Enten ved øget isolering af ledningerne – inklusive den kolde ledning eller føring af det kolde vand i en separat skakt/stigstreng. I nybyggede parcelhuse er der af samme årsag tradition for at føre de kolde ledninger nede i sandet. Den øgede fokus på de kolde ledninger kan betyde udfordringer i nye og eksisterende etagehuse, men giver god mening for beboernes både sundhed og komfort.
Varmtvandsinstallationerne har siden oliekrisen i 1973 været i fokus som energisluger, særligt cirkulationsledningen. For at minimere energitabet har der været monteret tidsstyring af pumper, flowbegrænsende ventiler og nedsættelse af varmtvandstemperaturen. Nu skal der i alle dele af varmtvandsinstallationen sikres minimum 50°C, i praksis dog undtaget koblingsledningerne, da det her skal være uden besværende ventetid.
Varmt vand uden højere energiforbrug
Kan vi sikre tilstrækkeligt med varmt brugsvand med minimum 50°C uden at øge energiforbruget? Det kan blive svært, men i den reviderede DS 439 er grundlaget for den dimensionerende vandstrøm sænket med 25%, som vil betyde mindre dimensioner og behov for mindre oplag af varmt brugsvand. Ved renoveringer af stigstrenge og varmecentraler vil det øgede fokus på varmtvandstemperaturen derfor ikke nødvendigvis medføre øgede energiudgifter, men måske hurtigere gøre dem rentable.
Varmecentralerne har deres helt egne udfordringer, specielt hvor den lokale fjernvarmeforsyning skruer ned for fremløbstemperaturen.
Fakta er, at jo mindre temperaturforskellen bliver, desto vanskeligere bliver det at opnå en fornuftig afkøling, specielt om sommeren, hvor der ikke er et varmebehov i bygningen i øvrigt. Vekslere er efter DS 469:2013 dimensioneret til 60/40, hvilket kan sikre en fornuftig afkøling. Bliver fremløbstemperaturen om sommeren sænket til under 60°C, vil der været øget risiko for dårlig afkøling. Der må derfor kunne forventes en fremløbstemperatur på minimum 60°C fra forsyningen, uanset om denne er fjernvarme, varmepumpe eller gas/olie. Er det ikke muligt, må der som beskrevet i DS 469 sikres tilskudsvarme, eksempelvis fra en el-patron eller booster. For varmepumperne er det allerede almindeligt udstyr, da en høj fremløbstemperatur nedsætter varmepumpens effektivitet. Tendensen for lavere fremløbstemperatur hos fjernvarmeværker vil medføre lignende behov for montering af ekstraudstyr, og måske endda beholdere som standard.
Energibesparelser må ikke medføre forringelser for sundheden, uanset om det er det kolde eller varme vand, eller om det er vores indeklima. Vi kan gøre meget ved bedre styring og registrering, men vi kan ikke ændre på naturlovene i varmelæren.
