Af Jürgen Nickel, ejer af ICV-Consult ApS og senior commissioining advisor, AFRY Danmark
Stigende fokus på de negative sundhedspåvirkninger af høje støjbelastninger og dårlige akustiske forhold fører løbende til skærpelser af akustik- og støjkravene. Den nødvendige optimering af bygningskonstruktionen, rumudførelse og de tekniske anlæg skal foretages af de respektive fagansvarlige arkitekter og ingeniører og kan ikke overlades til akustikere alene. Derfor er en grundviden om akustik og støj vigtig for alle involverede, som skal indgå i de tværfaglige løsninger for at få tilfredsstillende resultater. Der anbefales opfølgning på akustik- og støjkravene i en CX-proces for at komme i mål.
Kravet til maksimalt støjniveau fra installationer i boliger er defineret i Bygningsreglementet. Siden 1972 er kravet maksimal 30 dB(A), som den dag i dag (BR18-aktuel-stand januar 2024)) stadigvæk er gældende, dog med en skærpelse for lavfrekvent lyd. Det betyder, at der også i soverum må være et lydniveau på 30dB(A) fra indblæsningsarmatur, spjæld eller ventilatorstøj transmitteret gennem kanalsystemet. Forskellen i forhold til 1972 er, at der nu anvendes mekanisk balanceret ventilation med indblæsning direkte i soveværelset, som er et BR krav i etagebyggeri. På grund af energikravene er mekanisk balanceret ventilation også næsten uundgåeligt i parcelhuse mm. Da kravet med maks. 30 dB(A) i boliger blev indført i 1972, var der normalt ingen mekanisk ventilation og dermed ingen støjkilde fra installationer i soveværelserne og derfor oftest et meget lavere støjniveau.
Allerede i starten af dette århundrede blev man bl.a. i passivhuse (bygget med mekanisk balanceret ventilation på grund af energikravene) opmærksom på problematikken omkring støj fra ventilationsanlæg i soveværelser og på en konference holdt af ”Passivhaus-Institut” for knap 20 år siden, blev der allerede diskuteret anbefalinger til maksimalt støjniveau mellem 22 og 25 dB(A) i soverum.
Et støjniveau på 30dB(A) i soverum anser jeg som utilfredsstillende, og jeg mener at man burde skærpe kravene. Vel vidende at der ofte kun skal lidt bedre projektering eller udførelse til, uden at det behøver at blive signifikant dyrere.
Jeg selv har oplevet lavenergibebyggelser, hvor flere beboere klagede over for høje lydniveauer i deres nye mekanisk ventilerede soveværelser. De nye husejere var vant til soveværelser uden mekanisk ventilation og kunne ikke vænne sig til langt højere lydniveauer i de nye huse. Målingerne viste overholdelse af kravene med værdier mellem 28 og 30 dB(A), men som blev opfattet af beboerne som generende og søvnforstyrrende.
Det er også tankevækkende, at vi i 2024 har en vejledningsværdi fra Bygningsreglementet for møderum i kontorer på samme niveau 30 dB(A) som kravet til soverum i boliger, som burde være meget lavere end i møderum. Her kunne jeg ønske mig et højere ambitionsniveau i Bygningsreglementet for boliger, hvor beboerne i praksis aldrig har mulighed for at påvirke kravene til installationer. Hvorfor prioriterer man møderum i kontorer med lave vejledningsværdier langt under gennemsnits lydniveau ved møder, mens man overlader skærpelser af kravene i boliger til frivillige ordninger som DGNB Hjerte?
BR 18 kræver overholdelse af lydklasse C i DS 490 (”Lydklassifikation af boliger”) for alle boliger. Kravet til støj fra installationer er maks. 30 dB(A) samt et krav til lavfrekvent støj (støj med frekvenser op til 180 Hz) med maks. 20 dB(A) om natten. Normalt er der ikke så meget lavfrekvent støj i boligventilationsanlæg, at dette krav har haft større betydning. Men med anvendelse af flere varmepumpeanlæg med indbyggede kompressorer kan der nu også i boligventilation komme udfordringer i de lave frekvensområder. Man skal være opmærksom på tilstrækkelig vibrationsdæmpning af ventilations- og varmepumpeanlæg. Også den nye tendens til flere trækonstruktioner øger risikoen for transmission af lavfrekvent støj gennem bygningskonstruktioner.
På grund af øget fokus på de akustiske forhold generelt og negative sundhedspåvirkninger af for høje støjniveauer, er der nu kommet nye skærpede krav i f.eks. DGNB hjerte kriterierne eller i den nye (endnu frivillige) bæredygtighedsklasse for boliger til maksimalt støjniveau fra installationer. Mange boliger vil derfor i fremtiden have et krav om maks. 25 dB(A) og sammen med de forholdsvis nye krav om emhætternes effektivitet og medfølgende større volumenstrøm, giver det udfordringer for at overholde alle lydkrav.
Ud over nye krav til maksimalt støjniveauet er der også skærpelser til rumakustikken (primært efterklangstid) og luftlydisolering mellem rum og ud til det fri.
For andre bygninger som bl. a. kontorbyggeri og undervisningsbygninger, er der også flere skærpede krav, som der skal tages højde for ved projektering og udførelse af ventilationsanlæg. Som allerede nævnt vil der i flere projekter komme et krav om maks. 30 dB(A) i møderum (baseret på vejledning i BR18 samt DGNB krav for maks. point i SOC1.3-3.3) og ofte også krav om luftlydsisolering til naborum. Selvom sidstnævnte umiddelbart ikke er direkte relateret til ventilationsanlæg, kan luftlydsisolering nedsættes på grund af lydtransmission gennem ventilationskanaler, som går gennem to rum med en lydisolerende væg.
Bestemmelserne til rumakustikken/efterklangstiden kan også påvirke valget af ventilations- og indeklimaløsninger. Kravet om store lydabsorptionsarealer (Aabsorption > gulvareal) taler her for anvendelse af nedhængte akustiklofter, hvilket også gør det nemmere at etablere indblæsningssystemer uden risiko for generende træk. Dette er dog lidt imod nuværende indretningstrend i mange kontorbygninger, hvor man finder flere systemer med synlige ventilationskanaler og indblæsninger uden nedhængte lofter. Her kan akustikkravene være med til at vælge en løsning med nedhængte akustiklofter, som de fleste ventilations- og indeklimaeksperter også vil fortrække for at reducere trækrisikoen i kølesituationen. Ud over den hjælpende coanda-effekt ved loftindblæsning med ventilationsarmaturer i akustiklofter dæmper lofterne også støjudstråling fra indreguleringsspjæld og kanalsystemet monteret over det nedhængte loft.
Egne erfaringer fra forskellige sager har allerede vist, at der kan være store udfordringer både i boligventilation, kontorbygninger og undervisningsrum med overholdelse af de nye krav baseret på DGNB hjerte.
Først og fremmest gælder det om at udføre kanalsystemet lydmæssigt og trykmæssigt optimeret for at reducere støjgenerering. Generelt gælder for alle bygningstyper, at en stor del af støjen genereres i kanalsystemet i spjæld og andre dele, som giver et tryktab. Hvert tryktab skaber turbulenser i luften, som danner lydbølger, der udstråles delvist fra kanaloverflader til omgivelserne og delvist forplanter sig gennem kanalsystemet til andre rum. Her gælder det heldigvis, at trenden går til lavere hastigheder og dermed lavere tryktab, for at overholde energikravene (maks. SEL-værdier). Dette nedsætter samtidigt støjgenerering i kanalerne. Udførte anlæg viser dog, at man mange steder stadigvæk ikke udnytter bedre strømningstekniske kanaludformninger, som også reducerer støjgenerering markant.
Der hvor man ikke kan undgå at installere potentielle støjkilder som spjæld og lignende for kontrol af volumenstrøm, skal man beregne den ekstra støjgenerering og installere de nødvendige lyddæmpere. Anvendelse af volumenstrømsregulatorer med korrekt tilbagemelding af de målte volumenstrømme gør det muligt at reducere de aktuelle driftstryk til det nødvendige minimum, som kan give store energi- og lydreduktioner.
En klassisk fejl ser man i en del kanalsystemer. Ofte skal der udføres et S-slag ved rektangulære kanaler (f.eks. ved nødvendigt niveauspring), som dels på grund af pladsforhold, men sandsynligvis også på grund af uvidenhed, bliver udført uhensigtsmæssigt. Som vist i et eksempel (skitse og foto) er faconstykket udført med en 45° vinkel, som indsnævrer det effektive strømningsareal til ca. 60% og dermed fører til væsentlig højere strømningshastigheder of støjgenerering. Leverandører tilbyder langt bedre faconstykker, som dog ofte ikke bliver anvendt.
Utilstrækkeligt spacemanagement i projekteringsfasen kan føre til hulplaner og færdige betonelementer med føringsveje, som kan gøre det umuligt at udføre kanalsystemet lyd- og trykoptimeret. Her kan man bare håbe på, at vores BIM-værktøjer i fremtiden indlægger tilsvarende pladskrav med sund fornuft – eller måske snart med AI (kunstig intelligens)?
Ved indregulering af flere rum eller armaturer på en hovedkanal med indreguleringsspjæld eller spjæld i armaturer/tilslutningsbokse burde man altid tilstræbe det mindst nødvendige kanaltryk således, at et spjæld står helt åbent. Dog kræver dette mere tid for indregulering, da det er nemmere med højere tryk at få alle volumenstrømme til at ligge indenfor tolerancekravene. Erfaringer har vist, at en optimeret indregulering med lavere tryk ofte kan reducere støjgenerering med op til 5 dB. Dels falder tryktab og støjgenerering i indreguleringsspjældene, og dels kan ventilatorhastigheden også nedsættes, så støj fra ventilatorer og etagetrykholdespjæld reduceres.
I designfasen burde de projekterende tænke indregulering ind i projektet. I udbudsmaterialet for ventilationsentreprisen burde der være tilsvarende krav om lyd- og trykoptimeret indregulering.
Ved lydmålinger af de indregulerede anlæg kan det ofte være svært for en akustiker at kontrollere, at alle anlæg og reguleringer kører med de rigtige setpunkter og at der opnås de dimensionerede volumenstrømme.Hvis støjmålinger foretages ved drift af kun en enkelt zone og ikke hele anlægget, vil trykforholdene være anderledes og dermed sandsynligvis også have lavere støjniveauer end ved maksimal drift i hele anlægget. Det burde være et krav til støjmålerapporter, at der dokumenteres de aktuelt målte driftsindstillinger for ventilation med totalvolumenstrøm for anlæg, ventilatorhastighed og anlægstryk samt volumenstrøm for hvert rum.
Derfor anbefales, at overholdelse af støjkravene indgår i en commissioning proces, og at både selve indregulering, kontrolmålinger og afrapportering aftales på forhånd.
