Illustration: Quest
Af Ole Teisen, Chefrådgiver Commissioning & Teknisk Bygherrerådgivning, Sweco
EU’s langsigtede budget indeholder den største stimuluspakke, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet. EU afsætter i alt 1.800 mia. euro til at genopbygge Europa efter covid-19 og ved samme lejlighed gøre EU grønnere.
Samtidig ønsker EU generelt at stimulere investeringer i blandt andet ejendomme til at gå i en mere bæredygtig retning. For at komme igennem med dette har EU indført et klassifikationssystem, EU Taksonomien (se faktaboks). Ejere af ejendomme skal lade investeringer og indtægter fra ejendommene indgå i et bæredygtigt flow og rapportere dette i henhold til taksonomiens retningslinjer. Det kan f.eks. indebære, at der skal afrapporteres forbrugstal, så bæredygtighedsøvelser på papir gør det ikke alene. Vælger man at se bort fra taksonomien, de grønne pengestrømme og afrapporteringskravene, er man afskåret fra at få del i grønne midler generelt.
Bygninger står for omkring 40 % af EU’s energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne fra energi, men hvert år er det kun 1 % af dem, som gennemgår en energieffektiv renovering. Hvis vi skal leve op til målet om at gøre Europa klimaneutralt inden 2050, skal der ske noget drastisk.
Som et led i genopretningsplanen efter covid-19 har EU-Kommissionen offentliggjort sin strategi for en renoveringsbølge, der skal forbedre bygningers energimæssige ydeevne. Frem til 2030 er det målet at renovere 35 mio. bygninger.
Det, sammen med massiv offentlig og privat investering i bæredygtighed, vil betyde, at nye teknologier vil blive implementeret i bygningerne hurtigt og i stort omfang.
Vi har før set, hvordan et byggeboom påvirker kvaliteten af byggeri. Alle, der arbejder med ejendomme, har mere eller mindre groteske anekdoter om dårlig kvalitet i byggeprojekter. Der er adskillige tekniske risici, der hver især kan påvirke forskellen på det forventede og det leverede – det såkaldte ‘Performance Gap’. Det er der også lavet danske undersøgelser af[1].
I det europæiske forskningsprojekt Quest, som jeg er involveret i, forsøger vi at finde videnskabeligt bevis for værdien af kvalitetsbristet, som disse risici udløser. Det viser sig, at det svarer til mellem 10 og 15 % af investeringerne.
Hvis vi skal få det forventede udbytte af alle de kommende investeringer i bæredygtige ejendomme, er det derfor nødvendigt at styre kvaliteten i byggeprojekterne både ved renoveringer og nybyggeri.
Quest har anvendt de indsamlede data om ‘Performance Gap’ og data fra byggeprojekter, der har undergået mere eller mindre grundige kvalitetsstyringsprocesser til at udvikle værktøjet ‘The Quest Tool’. Værktøjet skal hjælpe investorer med at beregne hvilken kvalitetsstyringsproces, der vil give den største værditilvækst på et givent byggeprojekt. Der er brug for, at investoren indtaster nøgletal for byggeriets økonomiske forudsætninger og bygningens anvendelse. Quest Tool vil derefter sætte de indtastede økonomiske og anvendelsesrelaterede oplysninger i relation til tekniske risici for den pågældende bygningstype og beregne investeringen i kvalitetsstyring.
Selve beregningen kan illustreres som vist herunder:
Der arbejdes med tre former for kvalitetsstyring:
Quest Tool er udviklet med et ikke-teknisk brugerinterface, da det skal kunne betjenes af investorer og personer fra den finansielle sektor, hvor vi ikke kan forvente indsigt i specifik bygningsteknik. Disse investorer arbejder også typisk under et stort tidspres op til underskrifterne på et byggeprojekt, og der skal være adgang til hurtige budgettal for den forestående investering. Vi har pilottestet dette værktøj i Danmark, Tyskland, Italien og Frankrig og bruger data fra disse pilotprojekter til løbende at optimere beregningskernen i værktøjet.
Herunder er en illustration af værktøjets indtastningsfelt med ‘default’ indtastningsværdier:
– Og her kommer så resultatet af indtastningerne:
Quest Tool giver en indikation på, hvor stor investeringen forventes at være for at opnå et givent udbytte. Inde i værktøjet beregnes der på basis af de nøgletal og tekniske risici, som Quest forskningen har afdækket, og der er taget hensyn til, at et byggeri, hvor kvaliteten styres, skal leve op til afrapporteringsreglerne i EU Taksonomien.
For at sikre et nogenlunde ensartet udgangspunkt for resultaterne i værktøjet forudsættes det, at der anvendes certificerede processer udført af teknisk kyndige personer, som er uafhængige af projekterings- eller udførelsesansvar.
Som udløber af forskningsprojektet tilbydes bygningsejere en digital og fysisk screening af deres ejendomme op mod Taksonomien, såkaldt ESG Due Diligence. Dette giver dels bygningsejere en mulighed for at sortere i deres porteføljer ud fra de enkelte bygningers muligheder for at indgå i det grønne kredsløb med grønne pengestrømme, dels giver det værdifulde tilbagemeldinger, der kan bidrage med den løbende optimering af Quest Tool.Quest forskningskonsortiet efterlyser konstant projekter til pilottest, der kan være med til optimere beregningskernen i Quest Tool. Værktøjet vil blive givet frit, så alle fremover kan være med til at sikre de investeringer i kvalitetsstyring af byggeprojekter, der understøtter, at EU når sine mål for 2030 og 2050.
[1] Rasmussen H.L. and Jensen P.A. (2020), “A facilities manager’s typology of performance gaps in new buildings”, Journal of Facilities Management, Vol. 18 No. 1, pp. 71-87.
Commissioning, København: 21/9 https://lnkd.in/egcZM4w
Commissioning, Vejle: 5/10 https://lnkd.in/ehNqWfQ
