Danvak Dagen 2023

Claus Andreasson, Generalsekretær, Danvak

Velkommen og introduktion til dagens program.

Udstillerne giver en kort præsentation af de produkter eller løsninger, som de har med på deres stand på konferencen.

Helle Lohmann Rasmussen, Vicedirektør, Dansk Facilities Management

Tommy Steen Møller, Projektleder, Region Sjælland

Der er mange interessenter i et byggeri, og der er mange forskellige forventninger til et byggeri alt efter hvem man spørger, og hvor i projektfasen man er. Og endelig er der selvfølgelig også forskellige forventninger alt efter hvilket byggeri, der er tale om.

Et byggeri er ofte en kompleks størrelse, og der kan være mange grunde til, at et byggeri ikke lever op til forventningerne – og der dermed opstår performance gaps. I dagens hoved-indlæg tager repræsentanter fra bygherrer og Facility Management fat på, hvor i byggeriet de ofte ser fejlene opstår, og hvad man kan gøre for at undgå dem.

Er der nok fokus på adgangen til installationerne for driftspersonalet, hvad med holdbarheden og hvordan med arbejdsmiljøet? Inddragelse af driften og kommende brugere af byggeriet, kan være en af løsningerne, men kan det lade sig gøre i praksis?

Glæd dig til at få indsigterne, og bliv bedre til at spotte potentialet for det perfekte byggeri.

Professor P. Ole Fangers Forskningslegat 2023 på 25.000 kr. bliver uddelt til en lovende ph.d.- studerende ved danske universiteter inden for energi- og indeklimaområdet.

Legatet kan anvendes til til studierejser, studieophold eller anden videreuddannelse inden for et år efter uddelingen.

Bjarne W. Olesen, Professor emeritus, DTU Sustain, Department of Environmental and Resource Engineering

Mere en nogensinde er der brug for anlæg der på rumsiden kan opvarme og/eller køle med vandtemperaturer, der er tæt på den ønskede rumtemperatur.

Fremtidens energiforsyning til bygninger er lavtemperatur fjernvarme eller varmepumper. I begge tilfælde opnås den højeste energieffektivitet med anlæg, der bruger store overflader (gulv-loft-væg systemer) til varmeudveksling med rummet.

Indlægget indeholder en opdatering i brug af disse systemer til opvarmning og køling.

Gulvvarme er i dag standard, men få installationer udnytter køleeffekten. Der sættes også ofte spørgsmålstegn ved, hvor effektivt reguleringen er på grund af den termiske masse. I fremtiden skal reguleringen ikke kun sørge for en optimal rumtemperatur; men også sørge for at den energi, der tages fra energinettet, bruges når den har lav CO₂ emission.

Ulrik Hindsberger, Centerchef, Teknologisk Institut (Rørcentret)

Kraftig regn og skybrud har betydet at mange kældre og bygninger er blevet oversvømmet de seneste par år og forventningen er, at det er et problem, som vil vokse i fremtiden. Derfor er det meget aktuelt, hvordan vi bedst beskytter vores bygninger og installationer mod oversvømmelser fra skybrud og andre typer vand.

Indlægget vil bl.a. omhandle, hvor vandet kommer fra, hvad man skal være opmærksom på i forhold til udearealer og klimaskærm og ikke mindst, hvordan man sikrer afløbssystemerne bedst mod indtrængende vand.

Bjarne Andreasen, Head of IMI Hydronic College, IMI Hydronic Engineering

Siden cirkulationspumpernes indtog på vandbårne anlæg har der været behov for indregulering. Den første professionelle indreguleringsventil så dagens lys i 1957. Ikke desto mindre har indregulering levet en omtumlet tilværelse på VVS-anlæg.

Til trods for sund fornuft, økonomisk gevinst, øget kvalitet i indeklima og diverse norm krav har vi
i over 65 år set op og nedture for indregulering af både varme- og køleanlæg.

Nu hvor varmemestre og andre teknikere skruer ned for fremløbstemperaturen til varmen, for at komme ned på 19 grader, dukker mange ”dårligdomme” frem i dagens lys. Mange bygninger lider under skæv og uretfærdig fordeling af varmen.

Løsningen er som altid, udfør indregulering før regulering. Så enkelt kan det siges.

Mathilde Halberg Engell, Fuldmægtig, Rent drikkevand og sikker kemi, Miljøministeriet

Det nye drikkevandsdirektiv fra 2020 indeholder bl.a. en ny artikel 11, som sætter rammerne for etableringen af et fælles EU system med krav til hygiejnen for materialer i kontakt med drikkevand.

Det nye fælles EU system bygger på brugen af positivlister, som man bl.a. kender det fra materialer, der er godkendt i fx Tyskland (4MS-samarbejdet).

De første europæiske positivlister og derved det nye EU system forventes klart i 2025.

Frem til 2025 skal de specifikke regler og positivlister udvikles og herefter vil der være afstemning blandt EU’s medlemslande om de specifikke regler.

Miljøministeriet arbejder på nye bestemmelser i Vandforsyningsloven, som skal implementere artikel 11.

Asbjørn Vonsild, Konsulent, Vonsild Consulting

Udviklingen i kølemidler og sikkerhedsstandarderne kommer til at påvirke hvilke kølemidler, vi vil komme til at se i varmepumper fremover, og EU F-Gas Regulativet kan komme til at bestemme, hvor hurtigt forandringerne kommer til at ramme os.

Asbjørn Vonsild vil fortælle om den nyeste udvikling inden for kølemidler, sikkerhedsstandarder, og de nyeste forslag til den kommende revision af EU F-Gas Regulativet.

Emilie Elmer Land Jensen, Teknisk konsulent, Rådet for Bæredygtig Byggeri

DGNB er en bæredygtighedscertificering, som Rådet for Bæredygtig Byggeri udvikler, driver og administrerer.

I januar 2023 lancerede rådet det nyeste medlem i DGNB-familien, DGNB Villa. Det er nu muligt at DGNB certificere enfamilie- eller flerfamiliehuse, fritidshuse eller mindre klyngeprojekter.

Med DGNB Villa er det mere overskueligt at tale om bæredygtighed og prioritere netop dette i processen. DGNB Villa indeholder eksempelvis kriterier for minimering af skadelig kemi, energieffektivitet og et sundt indeklima. Samtidig er der også fokus på at bygge med lavere CO2-udledning, biodiversitet og forsvarlig brug af naturressourcer.

Emilie Elmer Land Jensen giver en introduktion til, hvad en DGNB Villa-certificering går ud på, og hvilke emner der evalueres.

Præsentation af dette års vinderprojekt, som er udvalgt af Danvaks legatbestyrelse til at modtage Professor P. Ole Fangers Forskningslegat 2023.

Steffen Loft, Professor, Afd. for miljø og sundhed, KU, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Der er konsensus om, at SARS-CoV2 spredes med aerosoler, særligt indendørs. Det gælder også i varierende grad andre luftvejsinfektioner. Det betyder at forebyggelse må sigte på aerosoler og ikke kun de kendte smitteveje som kontakt, fra overflader og store dråber.

Følsomheden for smitte og for alvorligere forløb af ikke mindst COVID-19 øges af udsættelse for forurenet luft. Tiltag med ren luft via ventilation eller rensning rettet mod aerosolsmitte kan således være win-win-win, idet direkte helbredseffekter af forurenet luft og indirekte i form af infektionsfølsomhed måske reduceres.

Der er dog behov for velgennemførte forsøg til dokumentation i den virkelige verden.

Maria Dugdale, Managing Director, Radonova Scientific Ltd.

Radon er en relativ ukendt gas, som vi altid har levet med. Den er radioaktiv, og derfor er den sundhedsskadelig. “The silent killer” er en beskrivelse som nogle vælger at bruge, men hvor sundhedsskadeligt radon er, vil faktisk afhænge af hvor meget radon der i luften, og hvor længe man har levet med den.

I Danmark kommer radon hovedsageligt fra granit i undergrunden, og vi har ikke – som i andre lande – problemer med radon i byggematerialerne. Derfor har radon ikke været anset som et stort problem, men da vi nu bygger mere energivenligt, bygger vi også mere og mere lufttæt, og det har gjort, at radon ikke længere må ignoreres i indeklimaet.

Lars Gunnarsen, Professor, Aalborg Universitet, BUILD

19 grader er koldt i forhold til det, vi er vant til i indeklimaet. For ikke at fryse skal vi have meget mere tøj på, end vi er vant til, når vi sidder ned hjemme og på arbejdet. Der er bl.a. større risiko for at blive forkølet, hvis man fryser, da man bliver mere modtagelig for infektioner.

Når temperaturen sænkes bliver bygningerne mindre robuste overfor fugtrelaterede problemer som husstøvmider og skimmelsvampevækst. Vi skal ved 19 grader have en særlig god bolighygiejnisk adfærd og være mere aktive med udluftningen.

I indlægget gennemgås forudsætningerne for termisk komfort og et godt indeklima ved 19 grader.

Ejvind Løgberg, Chefrådgiver, Fagspecialist VVS, NIRAS A/S

I Dansk Standard for Varme- og køleanlæg i bygninger, DS 469:2013, er angivet, at varmeanlæg i større bygninger opdeles efter orienteringen af facaderne og [der foretages] kompensering for solindfaldet på facaden.

Formålet er at spare energi, men giver det den effekt, der var tiltænkt? Og er det bæredygtigt, når omkostningerne til installation medregnes?

Svaret afhænger af mange faktorer, så kravet skal vurderes fra projekt til projekt.

I dette indlæg diskuteres, hvilke forhold, der har betydning for omkostninger og besparelser, så en optimering kan foretages.

Ryan Dag Johansen, Energikonsulent, Kemp & Lauritzen A/S

Elektrostatiske ventilationsfilter (ESP) er et 100% genanvendeligt filter-system, hvor der kan opnås op til 70% laver Co2 aftryk i anlægget. Ved udskiftning af posefilter til elektrostatiske filter, opnår man en reduktion af energiforbruget op til 45% om året på grund af et konstant lavt tryktab på 10 – 20 PA.

Man opnår en stor reduktion af spild fra posefiltre og eliminering af farlige partikler med 99,7%. Filtrene er baseret på plug and play samt tilpasset til alle standard mål, og kan bruges som for-filter til kuldfilter og dermed levetidsforlænge kuldfilterne op til 30-40% og dermed opnår man en stor økonomisk besparelse. Elektroniske filter har en levetid på 20 år ved almindelig service.

John Edvard Olsen, Bygherrerådgiver, Maskinmester, WSP A/S

Hvem har ansvaret for at CTS opgaven bliver løst så alle parter bliver tilfredse?

Der ligger ansvar hos alle parter. Hvis ikke bygherre stiller de krav der skal sikre at brugeren i den sidste ende bliver tilfreds og undervejs sikrer sig at projektet holder retning og fremdrift bliver ingen glade.

Rådgivere og entreprenører skal have et sikkert pejlemærke at sigte efter.

I den sidste ende skal bygherre sikre at krav i bygningsreglementet opfyldes ved at der gennemføres funktions test.

Pawel Wargocki, Associate Professor, International Centre for Indoor Environment and Energy, Department of Environmental and Ressource Engineering (DTU SUSTAIN), Technical University of Denmark (DTU)

Søvn har en af afgørende betydning for vores wellbeing. Dårlig søvnkvalitet er blevet forbundet med øget sygelighed for en række sygdomme, herunder inflammation og hjerte-kar-sygdomme.

Dårlig søvnkvalitet har også vist sig at have negative effekter på den næste dags præstation. Det er blevet vurderet, at disse effekter vil medføre betydelige økonomiske tab.

National Sleep Foundation i USA anbefaler en sovevarighed på 7 til 9 timer hver nat. Det betyder, at omkring en tredjedel af menneskets liv tilbringes i de miljøer, hvor vi sover, som overvejende er soveværelser i vores boliger. Det er derfor afgørende, at indeklimaet er tilstrækkelig godt til, at der ikke vil være nogen forstyrrelse af søvn. Dette behov er blevet bekræftet af flere nyere undersøgelser, der viser, at dårligt termisk miljø, luftkvalitet og ventilation i soveværelser forstyrrer søvnkvaliteten.

Dette foredrag vil illustrere sammenhængen mellem soveværelsets indeklima og søvnkvalitet og diskutere konsekvenser og løsninger til forbedring.

Per Banke, OEM Development Manager, Danfoss A/S

For at udnytte overskudsvarmen fra køleanlæggene skal man heldigvis ikke længere gennem en jungle af afgifter eller begrænsninger.

Indlægget gennemgår de tekniske muligheder som findes. Der anvises løsninger, så man kan komme igang på en sikker og økonomisk attraktiv måde, og som ikke mindst gavner vores klima og miljø.

Torben Østermark, Projektchef, Swegon A/S

Få en gennemgang af pkt. 9 i DS 447:2021. Hele indholdet i dette afsnit er trukket ud til et nyt samlet afsnit, hvor det tidligere har være lagt under de enkelt afsnit, eksempelvis mekanisk, naturlig eller hybrid ventilation.

Der er en stor bevågenhed på, at installationer lever op til de stillede krav ved aflevering, og at ventilationsanlæggene bliver driftet hensigtsmæssigt, så de fortsætter med at levere, de parameter som der var tiltænkt i projektet.

Ahmad Yassine, Programleder – Værksmodernisering og blødere vand, HOFOR A/S

Indlægget vil bl.a. omhandle erfaringer med blødere vand efter 5 år i Brøndby Kommune.

HOFOR har sammen med DTU lavet en undersøgelse for at måle effekterne af det blødere vand der. Siden, har HOFOR i 2022 indviet det nybyggede (og Danmarks andenstørste) vandværk, Værket ved Søndersø, som nu også leverer blødere vand. Der går nogle år før alle vores vandværker er moderniseret inkl. blødere vand, men vi er godt på vej.

Vi skal også tale om en kundeundersøgelse fra 2022, som viser at langt størstedelen af vores kunder har gener fra kalk i vandet, og at de ser frem til at det blødere vand kommer til dem.

Stig Birkemose, HVAC specialist, COWI A/S

En gennemgang af konkrete projekter med tydelige tekniske fejl og mangler. Efter mange år som VVS-specialist har Stig set lidt af hvert. Her vil han præsentere dig for nogle eksempler fra “det virkelige liv”.

I takt med at byggeriet er blevet mere og mere kompliceret gennem tiderne, og dokumentationskravene er blevet uendelige lange, er der samtidig skabt et vakuum af tabt vidensdeling mellem de forskellige aktører inden for byggebranchen.

Dette gælder rådgiverne som projekterer byggeriet, bygherren (bygherrerådgiveren), entreprenøren og de udførende.

Der vil i dette indlæg være eksempler på fejl og mangler i byggeriet, miskommunikation mellem de involverede parter mv. Og masser af sjove billeder, hvor man mere eller mindre tænker, hvorfor!

Claus Andreasson giver en opsamling på dagens indlæg.

Vi byder på lidt forfriskninger og snacks i Vandrehallen.

Deltag i middagen og fortsæt det gode netværk . Vi byder på en dejlig 2-retters menu og selvfølgelig vin/sodavand/øl til.

Vi har udvidet programmet i år med middag i restauranten efter dagens indlæg, så har du lyst til at deltage i middagen, kan du notere dette i kommentarfeltet i forbindelse med din tilmelding eller kontakte sekretariatet på info@danvak.dk eller 36369063.

Pris for en 2-retters menu inkl. 1 glas vin/sodavand/øl 375 kr. ekskl. moms.