user
BR18-krav til ventilation og bygningsautomatik (CTS)

BR18-krav til ventilation og bygningsautomatik (CTS)

BR18-krav til ventilation og bygningsautomatik (CTS)

Overblik over BR18-krav til ventilation og CTS

BR18 stiller krav til, hvordan ventilationsanlæg projekteres, udføres og afprøves, og til bygningsautomatik i større bygninger. Kravene skal blandt andet sikre et tilfredsstillende indeklima og et energieffektivt byggeri.

Her får du som rådgiver, installatør, driftsansvarlig eller bygherre overblik over de vigtigste BR18-krav til ventilation og CTS, hvilke bygninger der er omfattet, og hvordan du dokumenterer, at kravene er opfyldt.

Spring til:

Krav til ventilation SEL-værdi Funktionsafprøvning Bygningsautomatik og CTS 70 kW fra 2030 Tjekliste Kurser Ofte stillede spørgsmål

Bliv klogere på CTS og BR18-krav

På kurset CTS-anlæg – konstruktion, installation og drift får du indsigt i CTS-anlæg, herunder relevante BR18- og EU-krav.

Se CTS-kurset

Hvad er BR18?

BR18 er Bygningsreglementet 2018, som fastsætter de tekniske krav til byggeri i Danmark. Reglementet omfatter blandt andet ventilation, energiforbrug, brandsikkerhed og indeklima.

Bygningsreglementet bliver løbende opdateret, og det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den gældende version. Du finder både bestemmelser og tilhørende vejledninger på bygningsreglementet.dk.

Kravene suppleres af tekniske standarder, som beskriver, hvordan installationerne skal projekteres og udføres.

For ventilation er det især bestemmelserne i BR18's kapitel om ventilation, der er relevante. Kravene til bygningsautomatik findes blandt andet i § 295 og § 296.

Hvilke krav stiller BR18 til ventilation?

BR18 stiller krav til ventilationsanlægs udførelse, lufttilførsel, energiforbrug og funktion. Ventilationen skal sikre tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold, samtidig med at unødvendigt energiforbrug undgås. Anlæggene skal projekteres efter relevante standarder, og deres funktion skal dokumenteres gennem afprøvning.

De konkrete krav afhænger blandt andet af bygningens anvendelse og ventilationssystemets udformning.

Standarderne skal ses i sammenhæng. Et ventilationsanlæg skal ikke alene levere den nødvendige luftmængde, men også være udført med hensyn til brandsikkerhed, energiforbrug og efterfølgende drift.

BR18 § 423 fastlægger, hvordan udeluft skal tilføres bygningen. Det kan ske gennem åbninger direkte til det fri eller via ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af indblæsningsluften.

Standarderne DS 447, DS 428 og DS 452

Ifølge BR18 § 421 skal ventilationssystemer projekteres og udføres i overensstemmelse med tre centrale standarder:

  • DS 447 – Ventilation i bygninger: Omhandler projektering og udførelse af mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer. Læs mere om DS 447.
  • DS 428 – Brandsikring af ventilationsanlæg: Omhandler brandsikring, så ventilationsinstallationer ikke bidrager til uhensigtsmæssig spredning af brand og røg. Læs mere om DS 428.
  • DS 452 – Termisk isolering af tekniske installationer: Omhandler isolering af tekniske installationer, herunder ventilationskanaler, med henblik på at begrænse varmetab og sikre hensigtsmæssige temperaturforhold.

For naturlige ventilationssystemer gælder DS 428 kun i det omfang, systemerne kan sidestilles med mekaniske ventilationssystemer.

Udeluft og behovsstyring

Derudover stiller BR18 § 431 krav om, at tilførslen af udeluft i andre bygninger end beboelsesbygninger skal kunne begrænses, når ventilationsbehovet er reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal lufttilførslen kunne tilpasses belastningen. Det kaldes behovsstyret ventilation.

I praksis kan behovsstyringen eksempelvis baseres på:

  • CO₂-følere, der registrerer ændringer i belastningen fra personer.
  • Temperaturfølere, der indgår i reguleringen af indeklimaet.
  • Tidsstyring, der tilpasser anlæggets drift til bygningens anvendelse.
  • CTS-styring, der samler målinger og regulerer ventilationsanlægget.

Et mødelokale kan eksempelvis have meget forskellige ventilationsbehov afhængigt af, hvor mange personer der opholder sig i rummet. Behovsstyringen skal derfor sikre, at ventilationen tilpasses den faktiske belastning, uden at luftkvaliteten forringes.

Varmegenvinding og SEL-værdi

BR18 stiller også krav til ventilationsanlægs energiforbrug.

Ifølge § 432 skal ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning som udgangspunkt udføres med varmegenvinding. Det betyder, at varme fra udsugningsluften kan udnyttes til at reducere energibehovet til opvarmning af indblæsningsluften.

BR18 § 436 fastsætter desuden grænser for ventilationsanlæggets specifikke elforbrug til lufttransport, også kaldet SEL-værdi.

SEL-værdien beskriver, hvor meget elektrisk energi ventilationsanlægget bruger til at transportere en given luftmængde. En lavere SEL-værdi er som udgangspunkt udtryk for, at lufttransporten kræver mindre elektrisk energi.

Ved projektering er det vigtigt at se varmegenvinding, luftmængder, tryktab og ventilatorernes energiforbrug i sammenhæng. Et anlæg kan være dimensioneret til at levere den nødvendige ventilation, men stadig have et unødvendigt højt energiforbrug, hvis systemet ikke er projekteret og indreguleret hensigtsmæssigt.

Grænseværdier for SEL-værdi

Grænserne afhænger af ventilationsanlæggets type og drift:

Type ventilationsanlæg Maks. SEL-værdi
Anlæg med konstant luftydelse 1.500 J/m³
Anlæg med variabel luftydelse ved maksimalt tryktab 1.800 J/m³
Ventilationsanlæg i etageboliger ved grundluftskifte 1.200 J/m³
Udsugningsanlæg uden mekanisk udeluftstilførsel ved maksimalt tryktab 600 J/m³

Du kan læse mere om beregning, betydning og krav i Danvaks artikel om SEL-værdi.

Funktionsafprøvning før aflevering

Ventilationsanlæg skal funktionsafprøves før aflevering, så det kan dokumenteres, at anlægget fungerer efter hensigten. Bygningsreglementets vejledning om funktionsafprøvning af ventilationsanlæg tager udgangspunkt i DS 447.

Formålet er at kontrollere, om anlæggets faktiske funktion stemmer overens med de forudsætninger, der er lagt til grund ved projekteringen. Det er blandt andet relevant at dokumentere:

  • At ventilationsanlægget er korrekt indreguleret.
  • At de projekterede luftmængder kan opnås.
  • At styring og regulering fungerer efter hensigten.
  • At relevante energifunktioner fungerer som forudsat.
  • At resultaterne fra afprøvningen bliver dokumenteret.

Overblik over BR18-krav til ventilation

Funktionsafprøvningen bør planlægges allerede under projekteringen, så der er afsat tid til eventuelle justeringer inden aflevering.

Krav Hvor står det? Hvad betyder det i praksis?
Projektering og udførelse efter standarder § 421 Følg DS 447, DS 428 og DS 452
Tilførsel af udeluft § 423 Sørg for korrekt tilførsel af udeluft
Behovsstyring § 431 Tilpas ventilationen til belastningen
Varmegenvinding § 432 Udnyt varmen i udsugningsluften, hvor kravet gælder
Specifikt elforbrug § 436 Dokumentér ventilationsanlæggets SEL-værdi
Funktionsafprøvning BR18 og tilhørende vejledning Kontrollér og dokumentér anlæggets funktion

Hvilke krav stiller BR18 til bygningsautomatik og CTS?

BR18 § 295 stiller krav om bygningsautomatik i større bygninger, der ikke anvendes til beboelse. Kravet omfatter nye bygninger med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 290 kW. For eksisterende bygninger gælder kravet også, hvis installationen er teknisk gennemførlig og rentabel.

Formålet er at sikre bedre overvågning, regulering og energieffektiv drift af bygningens tekniske installationer.

Bemærk, at grænsen på 290 kW vedrører det dimensionerende varmebehov eller kølebehov. Det er ikke det samme som bygningens årlige energiforbrug eller et bestemt antal kvadratmeter.

Hvilke bygninger er omfattet?

BR18 skelner mellem nye og eksisterende bygninger.

Nye bygninger
I nye bygninger, der ikke anvendes til beboelse, og som er omfattet af § 260, skal der installeres bygningsautomatik, hvis det dimensionerende varmebehov eller kølebehov overstiger 290 kW.

Eksisterende bygninger
For eksisterende bygninger omfattet af § 260 gælder samme grænse på over 290 kW. Her er installationen dog betinget af, at den er teknisk gennemførlig og rentabel.

Fristen for at opfylde kravet i eksisterende bygninger var udgangen af 2025.

Det er derfor relevant for ejere og driftsansvarlige at undersøge, om bygningen er omfattet, og om de eksisterende tekniske installationer lever op til kravene.

Hvad skal bygningsautomatikken kunne?

Ifølge BR18 § 295, stk. 3, skal bygningsautomatikken opfylde fire centrale funktionskrav:

  1. Overvåge energiforbruget: Systemet skal løbende kunne overvåge og analysere bygningens energiforbrug.
  2. Regulere de tekniske anlæg: Systemet skal kunne kommunikere med installationerne og regulere dem energieffektivt efter bygningens behov.
  3. Vise den energimæssige effektivitet: Systemet skal kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg.
  4. Registrere og melde fejl: Systemet skal kunne opdage fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet.

I praksis skal bygningsautomatikken som minimum kunne håndtere styring af relevante varme- og køleanlæg, ventilationsanlæg, belysningsanlæg og eventuel solafskærmning. Systemet skal desuden kunne opsamle data fra de energimålere, der er installeret efter BR18.

Er bygningsautomatik det samme som CTS?

Bygningsautomatik er betegnelsen for den samlede styring og regulering af bygningens tekniske installationer.

I praksis bliver kravene ofte opfyldt gennem et CTS-anlæg, som står for Central Tilstandskontrol og Styring. Betegnelsen BMS (Building Management System) bruges også om systemer til bygningsstyring.

BR18 stiller imidlertid krav til systemets funktioner og ikke til en bestemt teknisk løsning. Det afgørende er derfor, om det valgte system kan overvåge, regulere, analysere og registrere fejl i overensstemmelse med kravene.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at installere en central styringsenhed. Den samlede løsning skal kunne udføre de funktioner, som bygningsreglementet kræver.

Læs Danvaks guide: Hvad er et CTS-anlæg?

Du kan også finde værktøjer til at vurdere bygningsautomatik efter BR18.

Funktionsafprøvning af bygningsautomatik (§ 296)

Ifølge BR18 § 296 skal bygningsautomatik funktionsafprøves inden ibrugtagning.

Afprøvningen skal dokumentere, at systemet er korrekt installeret og reguleret, fungerer efter hensigten og giver bygningen den forudsatte energimæssige effektivitet. Det er derfor relevant at kontrollere, om systemet kan:

  • Modtage og behandle relevante måledata.
  • Regulere de tilsluttede tekniske anlæg.
  • Registrere fejl og underrette driftspersonalet.
  • Understøtte overvågning af energiforbrug og energieffektivitet.

Resultaterne bør dokumenteres og indgå i materialet, der overdrages til bygningens driftspersonale.

Varslet ændring: 70 kW fra 2030

Kravene til bygningsautomatik udspringer af EU's bygningsdirektiv (EPBD), som blev implementeret i BR18 i 2021.

Der er varslet en ændring, hvor grænsen for bygningsautomatik sænkes fra 290 kW til 70 kW fra 1. januar 2030. Efter det beskrevne forslag skal grænsen vurderes ud fra summen af bygningens dimensionerende varme- og kølebehov.

Ændringen fremgår af høringsmateriale og vejledning fra Teknologisk Institut fra december 2025. Den gældende bestemmelse på bygningsreglementet.dk angiver fortsat 290 kW.

Ved planlægning af nye installationer og større moderniseringer kan det være relevant at følge udviklingen, så den valgte løsning også kan tilpasses kommende krav.

Hvad er et CTS-anlæg?

Læs Danvaks guide til, hvordan et CTS-anlæg er opbygget, hvordan CTS-styring fungerer i praksis, og hvad anlægget bruges til.

Læs guiden

Sådan lever du op til kravene

For at opfylde BR18's krav til ventilation og bygningsautomatik skal du både have styr på projekteringen, installationen og dokumentationen. Det er en fordel at afklare kravene tidligt, så der ikke opstår mangler ved funktionsafprøvning eller aflevering.

Brug følgende tjekliste:

  1. Afklar bygningens anvendelse. Undersøg, hvilke ventilationskrav der gælder, og om bygningen er omfattet af § 295 om bygningsautomatik.
  2. Fastlæg varme- og kølebehovet. Dokumentér det dimensionerende behov, så du kan vurdere, om grænsen på 290 kW overskrides.
  3. Projekter efter relevante standarder. Sørg for, at ventilationsløsningen opfylder kravene i DS 447, DS 428 og DS 452.
  4. Indarbejd energikravene. Tag højde for varmegenvinding, behovsstyring og specifikt elforbrug allerede i projekteringen.

Tjekliste: fra projektering til drift

  1. Afklar styring og måling. Beskriv, hvilke tekniske anlæg bygningsautomatikken skal regulere, og hvilke måledata systemet skal opsamle.
  2. Planlæg funktionsafprøvningen. Fastlæg, hvilke funktioner der skal testes, og hvordan resultaterne skal dokumenteres.
  3. Dokumentér indregulering og afprøvning. Saml resultaterne, så det kan eftervises, at anlæggene fungerer som forudsat.
  4. Overdrag dokumentationen til driften. Sørg for, at driftspersonalet har adgang til relevante oplysninger om anlæggenes funktion, styring og vedligeholdelse.

Kravene giver kun den forventede effekt, hvis installationerne også projekteres, idriftsættes og driftes korrekt. Derfor er sammenhængen mellem ventilation, automatik og den daglige drift afgørende.

Kurser og viden hos Danvak

Hos Danvak kan du få mere faglig viden om ventilation, bygningsautomatik og de standarder, der ligger til grund for BR18's krav.

Som medlem af Danvak får du adgang til medlemspriser på kurser.

Bliv medlem

Ofte stillede spørgsmål om BR18, ventilation og CTS

Hvornår gælder BR18?

BR18 gælder for byggearbejder, der er omfattet af bygningsreglementet. Det er den version, der gælder på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, der gælder for hele byggesagen. Kræver arbejdet ikke byggetilladelse, gælder reglerne på det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes.

Hvad er forskellen på BR18 og DS 447?

BR18 er lovgivning og fastsætter de tekniske krav, som byggeri skal opfylde. DS 447 er derimod en teknisk standard, der beskriver principper for projektering og udførelse af ventilationssystemer.

BR18 § 421 henviser direkte til DS 447. Derfor er standarden central, når du skal projektere og udføre ventilationsanlæg i overensstemmelse med bygningsreglementet.

Gælder kravet om bygningsautomatik for boliger?

Nej, kravet om bygningsautomatik i BR18 § 295 omfatter bygninger, der ikke anvendes til beboelse, og som er omfattet af § 260. Det betyder, at bestemmelsen ikke stiller det samme krav til almindelige boliger. Boligbyggeri er dog fortsat omfattet af relevante krav til ventilation, indeklima og energiforbrug.

Hvad betyder grænsen på 290 kW i praksis?

290 kW er grænsen for det dimensionerende varmebehov eller kølebehov, der udløser krav om bygningsautomatik efter BR18 § 295 i de omfattede bygninger.

Grænsen vedrører bygningens dimensionerende behov og ikke det årlige energiforbrug. Du kan derfor ikke afgøre, om en bygning er omfattet, alene ud fra dens størrelse eller el- og varmeregninger.

Skal bygningsautomatik funktionsafprøves?

Ja, BR18 § 296 kræver, at bygningsautomatik funktionsafprøves inden ibrugtagning.

Afprøvningen skal vise, at systemet er korrekt installeret og reguleret, fungerer efter hensigten og giver bygningen den forudsatte energimæssige effektivitet.

Det indebærer blandt andet, at de relevante styrings-, overvågnings- og fejlfunktioner skal fungere som forudsat.

Andre relevante krav i BR18

BR18 omfatter også krav til andre forhold, der har betydning for bygningens funktion og indeklima.

Læs mere om BR18-krav til brandsikring og dagslysberegning efter BR18.

Relevante nyheder

25 april, 2023

Vi skal vænne os til 19 grader, god ventilation og hyppig udluftning

Vi skal spare på energien, men det har også potentielle sideeffekter. Hvis vi skruer ned og glemmer at lufte ud, risikerer vi mere skimmelsvamp, støvmider og flere sygedage, advarer professor...

15 marts, 2023

Kompetenceløft er vejen frem mod det “perfekte byggeri”

Af Ane Buch, formand for Danvak Vi har i Danmark en stærk byggesektor, der gennem mange år har arbejdet systematisk med at sikre udvikling i den måde vi bygger på...

3 juni, 2021

Hvorfor interesserer EU sig for kvaliteten af bygninger?

Kvaliteten af bygninger og kvaliteten af ombygninger har en direkte sammenhæng med energiforbrug. Det europæiske forskningsprojekt QUEST har kortlagt disse sammenhænge og lavet et værktøj, der viser cost-benefit ved investering...

24 januar, 2022

Byg rigtigt første gang

Interview med Claus Andreasson, Generalsekretær i Danvak Bæredygtigheden skrider, hvis ikke nye bygninger opføres optimalt første gang. Anlæg og drift skal tænkes sammen, og branchen skal være bedre til at...

13 januar, 2022

Klimagodt nytår!

Af Michael H. Nielsen, ledelses- og forandringskonsulent. Tidl. direktør i Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak.  Vi var vist en del, der tilfredse nippede en ekstra gang til champagnen efter...

Arrangementer hos Danvak

Aktiviteter

Her kan du tilmelde dig Danvaks kurser, temamøder og konferencer

Arrangementer hos Danvak

Bliv medlem

Bliv medlem af Danvak allerede i dag, og få glæde af alle fordelene

Arrangementer hos Danvak

Boghandel

Hos Danvak deler vi faglig viden. Se nærmere på udvalget af faglitteratur i vores webshop

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks