Vi skal vænne os til 19 grader, god ventilation og hyppig udluftning
Vi skal spare på energien, men det har også potentielle sideeffekter. Hvis vi skruer ned og glemmer at lufte ud, risikerer vi mere skimmelsvamp, støvmider og flere sygedage, advarer professor Lars Gunnarsen fra BUILD på Aalborg Universitet.
I september 2022 blev regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening enige om, at temperaturen i offentlige bygninger senest fra 1. oktober 2022 skulle være 19 grader. Højere energipriser har også fået mange lejere og boligejere til at gå i samme retning. ”Det lyder ikke af så meget at gå fra typisk 22 grader til 19 grader, men vi mærker tydeligt forskellen. Vi bliver nødt
til at tage mere tøj på. Det kræver lidt en kulturændring. Men det er vigtigt, at vi ikke bare har samme påklædning på i 19 grader som under 22 grader. Vi bliver lettere forkølede og risikerer
flere sygedage, hvis vi ikke tager tøj på, som sørger for, at vi har den termiske komfort, vi er vant til,” siger Lars Gunnarsen, professor på Aalborg Universitet, specialist i indeklima og blandt
talerne på Danvak Dagen d. 12. april 2023. Han har været involveret i mange projekter og undersøgelser af indeklimaet i både offentlige og private bygninger. Hans forskning viser, at vi er mest produktive, når vi er i en situation, hvor vi ikke har behov for at få temperaturen sænket eller hævet.
Hvis vores krop skal bruge for mange kræfter på at opretholde 37 grader, så fjerner det vores fokus fra det, vi skal lave. Vi bliver mindre produktive, lærer dårligere og laver flere fejl. Erfaringen viser, at den mest almindelige indendørs temperatur ligger omkring 21-22 grader, men der kan dog være individuelle forskelle på +/- 1-2 grader, forklarer Lars Gunnarsen. For de fleste vil 19 grader dog ikke give de store problemer, hvis man tager lidt ekstra tøj på.
Koldere luft uden tilstrækkelig ventilation kanøge risiko for skimmelsvamp
Men et godt indeklima, der fastholder produktivitetsniveauet og koncentrationsevnen, handler ikke kun om temperaturen. For der ligger også en udfordring i, at den koldere luft ikke kan indeholde den samme mængde vanddamp. Skimmelsvamp kan godt lide luftfugtighed, så i princippet er det godt at sænke temperaturen, skulle man tro. Men her skal man være opmærksom
på den relative luftfugtighed, der måles i procent og udtrykker forholdet mellem luftens aktuelle koncentration af vand og den maksimale koncentration af vand, som luften kan indeholde ved
den aktuelle temperatur.
”Skimmelsvamp trives fint, når der er mellem 5 og 30 grader, og hvis luftfugtigheden er over 70 pct. Udfordringen i denne situation er, at vi udånder den samme mængde luft, uanset om temperaturen er 22 eller 19 grader, og vi udsender hver især omkring 70 gram vand i timen. Når vi sænker temperaturen, så skal der færre gram vand til, før vi kommer over 70 pct. i relativ luftfugtighed. Vores byggematerialer kan ikke tåle at blive opfugtet ret meget, så man skal passe på, at man ikke skaber et eldorado for skimmelsvamp og støvmider,” siger professoren.
Men der er en løsning, og det handler om udluftning og ventilation. Lars Gunnarsen påpeger, at hvis vi ikke har et mekanisk ventilationssystem i privatboligen, så skal vi lufte ud tre gange i
døgnet for at undgå skimmelsvamp og støvmider. Før vi tager på arbejde; når vi kommer hjem igen, og før vi går i seng. Og det er ikke nok bare at åbne vinduer – man skal skabe gennemtræk.
På arbejdspladsen skal arbejdsgiverne være opmærksomme på, om de har et tilstrækkeligt godt ventilationssystem. Ventilationsbehovet er flere steder defineret af bygningens fugtforhold.
I de tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være 20 pct. mindre vand i luft med 19 grader end ved 22 grader ved den høje relative luftfugtighed, der giver risiko for skimmelsvampevækst. Det bliver særligt aktuelt, fordi udeluften også indeholder en del vand. Vi har derfor brug for ca. dobbelt så stor tilførsel af udeluft for at forebygge skimmelsvampevækst med de samme fugtkilder og med en temperatur, som vi har sænket fra 22 til 19 grader.”Når vi nu skal vænne os til lavere temperaturer på kontorerne, så er det oplagt at se på, om man nu også har et ventilationsanlæg, der er godt nok. Om det skal opgraderes, eller om man skal investere i et nyt. Et godt balanceret ventilationsanlæg bruger ganske vist strøm, men der er jo en god varmegenvinding i systemet. Det betyder, at der i sidste ende er en bedre energiøkonomi i at køre luften ind og ud ad nogle kanaler og bruge en varmeveksler, end det er at lave gennemtræk med
åbne vinduer og fyre for fuglene.”
Godt indeklima reducerer sygefravær
Lars Gunnarsen understreger, at det er vigtigt, at man ikke forsøger at spare på bekostning af sundhed, komfort og produktivitet, når det handler om indeklima, for det kan koste mange penge i form af bl.a. mere sygefravær, nedsat produktivitet og dårlig trivsel.
”Vi tilbringer i gennemsnit omkring 90 pct. af vores liv indendørs, så det er vigtigt med et godt indeklima. Undersøgelser viser,
at i Danmark tabes hvert år 22.000 sygdomsjusterede leveår med baggrund i forurening af indeluften.” Andre undersøgelser viser, at børn med astma, allergi og eksem ofte lever under forhold med færre udeluftskifter. Undersøgelser i kontorer viser, at sygefraværet falder med 1/3, hvis ventilationsraten fordobles. En undersøgelse blandt vuggestue og børnehavebørn har vist, at for hver gang luftskiftet bliver forøget med en gang i timen, falder sygefraværet med 12 pct. Og fald i sygefravær blandt børnene reducerer også fravær blandt deres forældre. Dårligt indeklima påvirker også vores koncentrationsevne. ”For rutinepræget kontorarbejde forbedres opgaveløsning med 1,5 pct. ved en fordobling af ventilationsraten. For skolebørn er påvirkningen særligt markant med forbedringer af indlæringen på 10-15 pct. ved en fordobling af ventilationsraten,” siger Lars Gunnarsen.
Vi skal spare på energien, men det har også potentielle sideeffekter. Hvis vi skruer ned og glemmer at lufte ud, risikerer vi mere skimmelsvamp, støvmider og flere
sygedage, advarer professor Lars Gunnarsen fra BUILD på Aalborg Universitet.
Af Claus Andreasson, Generalsekretær i Danvak
Vi har i mange år talt om at indeklima er afgørende for menneskers effektivitet på arbejdspladsen, indlæringen i vores skoler og vores generelle sundhed.
Der er blevet udført utallige tests, målinger, forsøg og undersøgelser omkring indeklima, og hvordan et sundt indeklima skal være, for at vi mennesker har det godt og er mest effektive.
Undersøgelser fra ind- og udland har vist en sammenhæng mellem forkert lys, dårlig luftkvalitet og psykiske reaktioner som hovedpine, sløvhed, træthed og koncentrationsbesvær. På DTU har man foretaget tests med skoleelever, der viser en gennemsnitlig præstationsnedgang på mellem 5 og 6 procent, når CO2-koncentrationen kommer over 2.000 ppm. Til sammenligning ligger et godt ventileret lokale med en CO2-koncentration på omkring 600 ppm.
Tilsvarende forhold finder man på arbejdspladserne, hvor både amerikanske og danske undersøgelser viser produktivitetsnedsættelser på op mod 20 % pga. dårligt indeklima. DTU Byg har skønnet, at dette medfører et årligt produktionstab for danske virksomheder på mellem 10 og 30 mia. kroner.
Gennem det seneste års tid har vi fået endnu en spiller på banen, som påvirker vores økonomi og folkesundhed. Coronaen er, som vi alle ved, en virus som hovedsageligt smitter gennem vores luftveje og minder i sin form om den årligt tilbagevende influenza. Influenzasæsonen koster det danske samfund og vores virksomheder mia. af kroner, og der dør hvert år tusinder af mennesker som følge af den.
Som en konsekvens af nedlukningen i Danmark, har vi stort set ikke haft influenza tilfælde i denne vintersæson. Det er en interessant konsekvens af de gældende restriktioner.
Vi har fået anbefalinger om, hvordan vi skal håndtere hygiejne, og hvordan vi skal sørge for øget ventilation i vores bygninger, dels ved øgede luftmængder for mekaniske ventilationsanlæg og ved åbning af vinduer for naturlig ventilation. Årsagen til disse anbefalinger om øget ventilation skyldes, at man opnår større ”fortynding” af vira i luften ved tilførsel af større mængder luft.
Nu ved jeg godt, at der er store diskussioner mellem virologer og ventilationsspecialister om den nuværende Corona virus smitter via luftbårne aerosoler eller kun kan smitter via dråber, der ikke er luftbårne.
I Danmark foregår denne diskussion i et Covid-19 projekt, som Danvak har taget initiativ til og som økonomisk er støttet af Realdania. Her arbejder virologer, arkitekter og ventilationsspecialister på at afdække, hvordan vi kan mindske smittespredning af vira i eksisterende bygninger og, hvordan vi skal indrette fremtidens bygninger for at mindske smittespredning. Det er et projekt, som vi håber når frem til nogle brugbare anbefalinger om, hvad vi skal gøre her og nu og hvordan vi skal bygge i fremtiden.
Men jeg tør godt allerede nu påstå, at ventilation har en meget stor indflydelse på smittespredning.
Jeg ser derfor ventilation som et af de vigtigste tekniske værktøjer i vores bygninger for at forbedre vores folkesundhed, trivsel og effektivitet. Det bidrager samtidig til en bedre dansk økonomi.
Når – og hvis – vi ser ventilation som et vigtigt værktøj i vores bygninger og indser hvilken indflydelse den har for os og vores samfund, hvorfor stilles der så ikke krav til alle dem, der installerer, drifter og vedligeholder vores ventilationsanlæg?
For at lægge et kloakrør i vejen skal man være autoriseret kloakmester. Det sikrer os at rørene er lagt efter gældende regler og er korrekt monteret – dermed undgår vi forurening.
For at installere el i en bygning, skal man være autoriseret el-installatør. Er en el-installation forkert udført, er der stor risiko for kortslutninger og måske brand. Så forkert monterede el-installationer kan skade mennesker og ødelægge bygninger.
Ventilationsspecialister skal være autoriserede. Det er vel et rimeligt krav?
Ventilation fra A til Z, København: 17/8 https://danvak.dk/produkt/ventilation-a-z-koebenhavn-2021/
Ventilation fra A til Z, Vejle: 12/10 https://danvak.dk/produkt/ventilation-a-z-vejle-2021/
