Bliv klædt på til fremtiden med et kursus i CTS-anlæg og CTS-styring
Bygningsautomatikbranchen er i rygende udvikling, og på årlig basis bruges der flere millioner kroner på højteknologiske CTS-systemer. Den moderne teknologi giver os nye muligheder, og formår vi at udnytte dem til fulde, kan vi i bygge- og installationsbranchen være med til at skabe en mere bæredygtig og energibesparende fremtid for os alle. Det forudsætter dog, at vi hele tiden er omstillingsparate, åbne og klare på at undersøge og omfavne nye muligheder og teknologier. På Danvaks CTS-kurser er det netop dét, du lærer.
Når du deltager på et CTS-kursus hos Danvak, bliver du klædt på til at arbejde med CTS-anlæg i både planlægnings- og byggefasen, men også efterfølgende, hvor anlægget skal bruges, vedligeholdes og konstant optimeres. Med denne viden er du i stand til at sikre, at anlægget både installeres korrekt og udnyttes til dets fulde potentiale.