user
Spørgsmål til 4×4 indlægsholder Steffen Petersen

Spørgsmål til 4×4 indlægsholder Steffen Petersen

Spørgsmål til 4×4 indlægsholder Steffen Petersen

Steffen Petersen er civilingeniør og ph.d. fra DTU med 10 års erfaring i rådgiverbranchen. Han er i dag professor i bygningsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor der uddannes diplom- og civilingeniører og forskes i at opnå det gode indeklima med et minimalt forbrug af energi og materialer. Steffen har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler om indeklima, bygningsfysik, og installationer, og er årets underviser på Aarhus Universitet 2024.

Titel på indlæg: Indeklima – før, nu, og i fremtiden

Beskriv emnet for dit indlæg
Vi taler om indeklima som om det er en faglighed, der altid har været der. Men det er faktisk en ret ung faglighed. Selve ordet ”indeklima” er ganske nyt i det danske sprog; det er omkring 55 år gammelt. Blandt andet derfor har vores viden om indeklimaets påvirkning på mennesker stadig huller, og nuværende praksis og diskurs er ofte baseret på få og små eksperimenter. Dette indlæg gør status på udviklingen af fagområdet indeklima, og hvor det er på vej hen med fokus på termisk og atmosfærisk indeklima.

Hvorfor er det vigtigt at dykke ned i dette emne?
Det primære mål for en moderne bygning er at skabe en ramme, der er egnet til længerevarende ophold, og da man i den vestlige verden
opholder sig ca. 90 % af livet indendørs i forskellige bygninger og
transportmidler, er det åbenlyst, at kvaliteten af indemiljøer har en stor betydning for menneskers sundhed, komfort, og præstation.

Hvad får man ud af at deltage?
Indlægget vil være opdateret på, hvad indeklima egentlig er for en
størrelse, herunder det vidensgrundlag, som det praktiske arbejde med at etablere et godt termisk og atmosfærisk indeklima hviler på, og hvad fremtiden muligvis bringer.

Hvem er dit indlæg interessant for?
Enhver, der interesserer sig for indeklima.

4 årlige events med 4 unikke temaer. Hvert event varer 4 timer fordelt på 4 indlæg.

Læs mere om 4×4 by Danvak eventet Det bæredygtige indeklima her

Generalforsamlingen for VVS Teknisk Forening bliver afholdt tirsdag den 26. marts 2024 kl. 15 til 16 på adressen IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Danvaks website under Aktiviteter – Generalforsamling 2024 –  følg dette link

Dagsorden for Generalforsamling i VVS Teknisk Forening tirsdag den 26. marts 2024

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for 2023
  4. Forelæggelse og drøftelse af indeværende års budget (2024) og næste års budget (2025) samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingenter for 2025
  5. Forslag fremsat af bestyrelsen
    1. Ændring af vedtægter for VVSTF, så generalforsamlinger kan holdes digitalt
  6. Forslag fremsat af medlemmerne
  7. Valg af formand
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  9. Valg af statsautoriseret revisor
  10. Eventuelt

 

Pkt. 5, stk. 1 Ændringsforslag

Bestyrelsen fremsætter følgende forslag til ændringer i gældende vedtægter:

Under VVS Teksnisk Forenings vedtægter #Generalforsamlinger” § 11 tilføjes nedenstående tekst markeret med fed. Der indføres tre nye afsnit og eksisterende punkters nummerering ændres. § 11 foreslås at komme til at lyde som følger:

Generalforsamlinger

§ 11

  1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed
  2. Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang om året mellem medio februar og ultimo april. Bestyrelsen er pligtig til skriftligt at indkalde foreningens medlemmer til den ordinære generalforsamling med mindst 1 måneds varsel, samt ved samme lejlighed at meddele den for generalforsamlingen gældende dagsorden og bestyrelses forslag til besættelsen af ledige, generalforsamlingsvalgte bestyrelsesposter. Alle skriftlige underretninger kan ske via foreningens hjemmeside eller i et medlemsblad for. Meddelelse om tid og sted for generalforsamlingen skal dog offentliggøres i foreningens medlemsblad, på foreningens hjemmeside under nyheder, pr. e-mail eller pr. brev.
  1. Bestyrelsen kan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på en generalforsamling gives adgang til, at medlemmer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk uden at være fysisk til stede. Bestyrelsen fastsætter de nærmere forhold omkring elektronisk deltagelse. Oplysninger herom skal gives i indkaldelsen til generalforsamlingen.
  2. Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen i sin helhed skal afvikles elektronisk.
  3. Forslag som ønskes fremsat og behandlet på general- forsamlingen, under pkt. 6, 7 og 8, skal skriftligt tilstilles bestyrelsen senest 15. januar.
  4. Det påhviler bestyrelsen på generalforsamlingen at af- lægge beretning og regnskab for det sidst forløbne regnskabsår, som er kalenderåret. Det påhviler bestyrelsen at tilsende medlemmerne en udskrift af det afsluttede og reviderede regnskab senest 7 dage inden generalforsamlingen eller at offentlig gøre regnskabet på foreningens hjemmeside.
  5. Revision af regnskabet sker ved en statsautoriseret revisor som af generalforsamlingen vælges for 1 år ad gangen. Revisoren kan genvælges.
  6. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel af bestyrelsen enten på dennes foranledning eller efter begæring fra mindst 5 % af foreningens ordinære medlemmer. Indkaldelse sker i øvrigt efter samme retningslinjer som i § 11 stk. 2. Bestyrelsen skal indkalde senest 2 måneder efter begæringens modtagelse og med højst 2 måneders varsel.
  7. En ekstraordinær generalforsamling afvikles i øvrigt efter samme principper som en ordinær generalforsamling, herunder med hensyn til fremmøde og elektronisk afvikling, jf. § 11.3. – 11.4

 

Pkt. 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:

Bestyrelsen indstiller følgende kandidater til valg til bestyrelsen for VVS Teknisk Forening:

  1. Tommy Christiansen, Swegon A/S – genvalg
  2. Mikkel K. Kragh, Department of Civil and Architectural Engineering, AAU – genvalg
  3. Simon O. Rasmussen, TEKNIQ Arbejdsgiverne – genvalg

Bestyrelsen indstiller følgende kandidat til suppleant til bestyrelsen for VVS Teknisk Forening:

  1. Jesper Andreasen, Artelia Group, – genvalg

En af verdens vigtigste konferencer inden for ventilation og indeklima finder sted på Nordbygg-messen i Stockholm den 22.-25. april 2024. Det er den syttende udgave af konferencen, som tidligere har været arrangeret i blandt andet Finland, Brasilien og Kina. RoomVent 2024 byder fagfolk og forskere inden for industri og politik velkommen til en begivenhed ud over det sædvanlige!

Kombinationen af industri og forskning, som gør denne konference unik, er et bevidst valg om at skabe et mødested for såvel videnskab som erhvervsliv og politik. RoomVent2024 er et sted, hvor forskere, ingeniører og konsulenter, beslutningstagere, ejendomsejere og designere, udviklere og ejendomsadministratorer mødes for at imødekomme samfundets behov og nye udfordringer.

“Dette er et unikt mødested for fagfolk fra hele verden, som behandler en række aktuelle spørgsmål inden for ventilation, energieffektivitet samt smittespredning, brand og specielle anvendelser som f.eks. i skoler og offentlige miljøer,” siger Torun Widström, forsker ved KTH og projektleder for konferencen.

RoomVent2024 giver en eksklusiv mulighed for at dele og udbrede teknisk information og nye ideer, og for at diskutere den seneste udvikling og fremtidige retninger for HVAC, energiforbrug, indeklima og det byggede miljø.

Du finder RoomVent2024’s hjemmeside på www.roomvent24.com. Her kan du læse om konferencens foreløbige program. Tjek også de sociale aktiviteter, såsom en middag ved siden af det berømte Vasaskib, det majestætiske krigsskib, der sank på sin jomfrurejse i 1628. Der er også planlagt en fantastisk gallamiddag i Viktoriasalen på Stockholmsmässan, den messe, hvor konferencen finder sted. Der loves gnistrende underholdning!

Early bird-tilbud er tilgængelige på hjemmesiden indtil den 26. januar. Det er også muligt at deltage i RoomVent2024 som sponsor.

RoomVent 2024 arrangeres i konferencelokalet på Stockholmsmässan, parallelt med Nordbygg, og arrangeres af Scanvac (EMTF) som hovedarrangør, i samarbejde med Svensk Ventilation og Nordbygg.

Martin Bendix, der er Research & Develop Manager hos BEWI Insulation Denmark, blev den 14. januar 2024 valgt som ny formand for Radon faggruppen i Danvak. Han afløser Jens Otto Kjær Hansen, som har siddet på posten i en årrække.

Martin Bendix udtaler i den forbindelse:

”Jeg ser absolut vigtigheden af at have Radon faggruppen i Danvak. Radon udgør en betydelig sundhedsrisiko, og det er afgørende at øge bevidstheden om denne usynlige og i nogle tilfælde oversete og undervurderede trussel.

Med Radon faggruppen kan vi arbejde sammen for at bringe Radon på dagsordenen, informere offentligheden og fagfolk om risiciene ved Radon-eksponering samt etablere bedre informations- og uddannelsesressourcer, så vi i fællesskab kan komme denne problematik til livs.

Ved at samle vores viden og ressourcer kan vi aktivt bidrage til at reducere Radon-relaterede sundhedsrisici og skabe et sundere og sikrere miljø for alle.
Mangelfuld eller utilstrækkelig radonsikring er en bekostelig affære for såvel bygningsejere, udførende og for samfundet som helhed.”

Læs mere om Radon faggruppen i Danvak her: https://lnkd.in/dNzn5AKR

Det var en stor ære i går at kunne overraske Tommy Steen Møller med et æresmedlemskab i VVS Teknisk Forening på hans arbejdsplads Sjællands Universitetshospital.

Tommy har igennem sine 49 år som medlem af VVS Teknisk Forening sat mange og væsentlige aftryk i foreningen, bl.a. som leder, bestyrelsesmedlem og faggruppedeltager, og har således været med til at gøre Danvak til den forening, den er i dag.

På vegne af bestyrelsen, faggrupperne, medlemmerne og sekretariatet ønsker vi Tommy et stort tillykke med æresmedlemskabet. Tak for den store indsats i Danvak, vi håber på at kunne trække på den nogle år endnu.

Sekretariatet

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks