Radon faggruppen i Danvak har fået ny formand
Martin Bendix, der er Research & Develop Manager hos BEWI Insulation Denmark, blev den 14. januar 2024 valgt som ny formand for Radon faggruppen i Danvak. Han afløser Jens Otto Kjær Hansen, som har siddet på posten i en årrække.
Martin Bendix udtaler i den forbindelse:
”Jeg ser absolut vigtigheden af at have Radon faggruppen i Danvak. Radon udgør en betydelig sundhedsrisiko, og det er afgørende at øge bevidstheden om denne usynlige og i nogle tilfælde oversete og undervurderede trussel.
Med Radon faggruppen kan vi arbejde sammen for at bringe Radon på dagsordenen, informere offentligheden og fagfolk om risiciene ved Radon-eksponering samt etablere bedre informations- og uddannelsesressourcer, så vi i fællesskab kan komme denne problematik til livs.
Ved at samle vores viden og ressourcer kan vi aktivt bidrage til at reducere Radon-relaterede sundhedsrisici og skabe et sundere og sikrere miljø for alle.
Mangelfuld eller utilstrækkelig radonsikring er en bekostelig affære for såvel bygningsejere, udførende og for samfundet som helhed.”
Læs mere om Radon faggruppen i Danvak her: https://lnkd.in/dNzn5AKR
Det var en stor ære i går at kunne overraske Tommy Steen Møller med et æresmedlemskab i VVS Teknisk Forening på hans arbejdsplads Sjællands Universitetshospital.
Tommy har igennem sine 49 år som medlem af VVS Teknisk Forening sat mange og væsentlige aftryk i foreningen, bl.a. som leder, bestyrelsesmedlem og faggruppedeltager, og har således været med til at gøre Danvak til den forening, den er i dag.
På vegne af bestyrelsen, faggrupperne, medlemmerne og sekretariatet ønsker vi Tommy et stort tillykke med æresmedlemskabet. Tak for den store indsats i Danvak, vi håber på at kunne trække på den nogle år endnu.
Sekretariatet