user

Gratis for medlemmer

Ventilation – Pladsbehov for kanaler, brandsikring og isolering

2022-09-05 14:00:00 2022-09-05 17:00:00 Europe/Copenhagen Ventilation – Pladsbehov for kanaler, brandsikring og isolering Online
type af arrangement
Temamøde / Danvak Ventilation
Geografisk placering
Online
Dato for arrangement
05 / 09 - 2022
Dato for arrangement
14:00
Id for arrangement
22508

Dette arrangement er blevet afholdt.

Sådan undgår du fejl under design og opførsel af dit ventilationsanlæg

En af de største udfordringer med ventilationsentrepriser og funktionsudbud er manglende plads for korrekte løsninger eller mangelfuld planlægning af installationerne. Gennemføringer for ventilation skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes. DS 428:2019+Till.1+Till.2:2021 skal overholdes, men DS 452:2013+Ret.1+Till.1:2020 Annex E giver nogle forslag til pladsbehov for at udføre isolering.

  • Hvad kan bruges, når DS 1123:1988 er tilbagetrukket
  • Er det altid nødvendig at overholde DS 452:2013+Ret.1+Till.1:2020 Annex E?
  • Hvad er nok for brandspjæld eller brandtestede kanaler?
  • Skal der altid være 400 mm på begge sider af rektangulære kanaler?
  • Hvor meget plads er det nødvendig at montere brandspjæld 1 m over etageadskillelser?
  • Hvad skal entreprenøren gøre, hvis der mangler plads til installationer?
  • Hvad er rådgiversansvar fx for funktionsudbud?

Tilmeld dig og få nogle gode tips & tricks, som du kan anvende i praksis.

 

Formål med temamødet:

Flere ventilationsanlæg udføres forkert, med mangler eller ender i Voldgift pga. anlægget ikke blev planlagt korrekt eller udført med nok plads til ventilation. Regler for brandsikring og isolering bliver også konstant opdateret, så der er behov for at regler og montage-vejledninger gennemses.

Flere eksperter på tværs af ventilationsbranchen vil komme med deres syn på, hvilke udfordringer de møder i deres hverdag, og giver eksempler på hvordan de løser dem.

 

Udbytte:

Målet er at alle mødedeltagere får et bedre overblik over, hvordan man kan planlægge bedre samt projektere og installere ventilationsanlæg, så det kan udføres og afleveres uden fejl og mangler.

 

Målgruppe:

Alle der beskæftiger sig med ventilation – både udførende, kontrolende og projekterende.

 

Temamødet afholdes online, som du modtager link til før mødet starter.

Indlægsholdere

Piotr Taradajko, Rådgiver, Civilingeniør - HVAC/VVS, Norconsult (Medlem af Danvak Ventilation)

Piotr Taradajko har flere års erfaring som rådgiver og projektleder. Har gennemgået uddannelse for brandrådgivning til BK2 niveau og arbejder med koordinering og undersøgelse af optimale løsninger for planlægning af plads for VVS og ventilations-installationer.

Brian Schiøtt, Projektudviklingschef, Øland

Brian Schiøtt har en brandteknisk diplomuddannelse og er hovedforfatter af DS 428, som han også har undervist i siden 2002. Brian Schiøtt har arbejdet med projektering af ventilationssystemer siden 1990 som henholdsvis rådgivende ingeniør, ventilationsentreprenør og systemleverandør.

Brian arbejder i Øland/AiRFORCE’s projektafdeling med alle former for brandtekniske løsninger og projekteringssupport.

Brian har endvidere været med til udvikling af Ølands brandtestede kanalløsninger.

Kent E. Ravn, Projektleder Brand, Lindab A/S

Uddannet elektriker med speciale inden for brandsikring. Arbejder med udvikling og rådgivning af tekniske ventilationsløsninger.

Kents primære fokusområde er brandsikring af ventilationssystemer og har været med i udviklingen af Lindabs E60 kanalsystem og Fire Protect program. Er med i DS 127- udvalget.

Søren Hartmann-Nue, Teknisk specialist, Rockwool Nordics

Uddannet ingeniør med baggrund som tømrer. Har i 8 år arbejdet med isolering inkl. energiisolering og brandsikring. Bistår med brandtest af diverse konstruktioner både vægge og lofter samt ventilationskanaler.

Har utallige gange har hjulpet rådgivere og entreprenører med korrekt udførelse af isolering og arbejdsmetoder.

Carsten Noppenaug, Afdelingsleder, Brandteknisk afdeling, KlimaGruppen ApS

Carsten har i 2 år stået for godkendelse af ETS brandtests af ventilationskanaler hos DBI i henhold til DS 428.

Derudover har Carsten bistået Knauf (Tyskland) med godkendelse af deres produkter i Danmark med brandtests hos DBI i henhold til DS 428.

I dag sidder Carsten i Danmarks største ventilations montage firma, KlimaGruppen ApS, med ansvaret for at alle tekniske brandlukninger udføres i henhold til DS 428, samt uddannelse af montører/isolatører/brandlukker i udførsel af godkendte brandlukninger.

Carsten er tovholder på alle tekniske brandlukninger mellem Bygherre/Totalrådgiver og brandspecialister samt brandinspektører på de entrepriser KlimaGruppen ApS udfører for deres kunder.

Hent program PDF
Kl. Program
14.00 Udfordringer med rådgiver-brillerne på

v/Piotr Taradajko, Norconsult

14:10 Teori om pladsbehov for kanaler, brandsikring iht. standarder og vejledninger. Løsninger fra Øland, AirForce, Paroc

v/ Brian Schiøtt, Øland

14:55 Kort pause
15:05 Teori om pladsbehov for kanaler, brandsikring iht. standarder og vejledninger. Løsninger fra Øland, AirForce, Paroc (fortsat)

v/ Brian Schiøtt, Øland

15:50 Brandtestede kanaler: Løsninger fra Lindab

v/ Kent E. Ravn, Lindab A/S

16:15 Brandisolering: Løsninger fra Rockwool

v/ Søren Hartmann-Nue, Rockwool A/S

16:30 Kommentarer og evt. udfordringer med entreprenør-brillerne på

v/ Carsten Noppenaug, Klimagruppen ApS

16:45 Spørgsmål og afrunding
 17:00 Tak for i dag!

– Med forbehold for ændringer –

 

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

Gratis

Junior

Gratis

Senior

Gratis

Ikkemedlem

250 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks