user

Ventilation fra A til Z – København

To moduler af tre dages varighed

2021-08-17 08:30:00 2020-09-16 16:30:00 Europe/Copenhagen Ventilation fra A til Z – København Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København
type af arrangement
Kursus
Geografisk placering
Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København
Dato for arrangement
17 / 08 - 2021
Dato for arrangement
08:30
Id for arrangement
K 21002

Dette arrangement er blevet afholdt.

Kursus i København

Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København

Modul A

(kursus 21002 A) Den 17. – 19. august 2021, kl. 8.30-16.30

Modul B

(kursus 21002 B) Den 14. – 16. september 2021, kl. 8.30-16.30

Formål

En meget hård konkurrencesituation – kombineret med Bygningsreglementets krav til lavt energiforbrug og forbedret indeklima – stiller ekstra store krav til medarbejdernes kundskaber på ventilationsområdet, og det gælder både inden for rådgivnings-, udførelses- og forvaltningsområdet.

En sagsbehandler kan naturligvis uddannes i jobbet, men det er en langsommelig og besværlig proces, der lægger beslag på firmaets øvrige og ofte travle medarbejdere – og så opstår undertiden unødvendige og meget bekostelige fejl.

Indhold

Kurset giver en komplet sammenhængende basalviden i faget ventilation, så deltagerne eventuelt i forbindelse med yderligere specialkurser samt intern uddannelse kan blive dygtige og effektive sagsbehandlere.

Kurset veksler mellem indlæring gennem forelæsninger, diskussioner og opgaveregning. Det er sammensat af to moduler af tre dages varighed hver. Programmet er udformet således, at der er en kontinuerlig linie for alle seks dage i begge moduler.

Kursusdeltagere vil i løbet af kurset opnå:

  • Grundlæggende indføring i ventilationsteknikken
  • Opdatering af viden med input fra nyeste forskning
  • Grundig indføring i de nødvendige værktøjer
  • Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel til specifik problemløsning
  • Via opgaveregning trænes den praktiske brug af teorien

Alle, der deltager i hele kurset, vil modtage et kursusbevis.

Udtalelser fra tidligere deltagere:

“God introduktion til grundlæggende begreber og løsninger”. Benny Jensen, Produktionstekniker, Scanpipes A/S
“Super godt kursus – virkelig dygtig undervisning og har fået en dybere forståelse af emnet”. Tina Borch, Intern daglig leder, Systemair A/S

Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag og luftbevægelser

  • Termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima
  • Klimaanalyse
  • Helhedsorienteret projektering
  • Bygningsreglement og normer
  • Lufts tilstandsændring og “IX- Diagrammet” samt bestemmelse af volumenstrømme
  • Ventilationssystemer
  • Luftstrømninger i rum, inkl. naturlig/hybrid ventilation
  • Armaturer
  • Punktudsugning

Modul B: Projektering, installation og drift

  • Projekteringsgrundlag
  • Kanalsystemet
  • Dimensionering af komponenter
  • Ventilatorer, pumper og motorer
  • Støj i ventilationsanlæg
  • Energiforbrug
  • Livscyklusbaseret projektering (LCC/LCA)
  • Anlægs- og driftsøkonomi
  • Måling på ventilationsanlæg
  • Automatik, regulering, indregulering
  • Driftsinstruktion, vedligehold og kvalitetskontrol

Målgruppe og forudsætninger

Deltagerne i kurset forventes at have en almen teknisk viden, der f.eks. kan være erhvervet gennem en ingeniøruddannelse, eller for tekniske assistenters vedkommende, gennem nogle års relevant arbejde i branchen og en grundlæggende matematisk forståelse.

Det forudsættes, at deltagerne har de to gennemgående lærebøger Danvak-grundbog: ”Varme- og Klimateknik” og Danvak: ”Ventilationsteknik”. Begge kan købes gennem Danvaks boghandel. Lommeregner skal medbringes.

Der udleveres et fyldigt kompendium over alt gennemgået stof, opgaver og opgaveløsninger.

Kurset afholdes også i Vejle i oktober/november måned 2021

 

Undervisere

Henrik Brohus, Lektor, Civilingeniør, Ph.d., Aalborg Universitet

Mere end 25 års ansættelse på Aalborg Universitet som underviser og forsker inden for bl.a. ventilationsområdet og strømningsteknik.

Har gennem karrieren været med i talrige forskningsprojekter og haft ansvar for bl.a. civilingeniøruddannelsen inden for HVAC og ventilationsområdet.

Lars Nielsen, Teamleder / HVAC Specialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S

Lars har mere end 30 års erfaring som HVAC‐ingeniør. Han har et stort kendskab til komplekse ventilationsanlæg og optimering af indeklima og har arbejdet med en lang række projekter med meget skærpede krav til ventilation og indeklima ‐ bl.a. på hospitaler, laboratorier og farmaceutiske produktionsområder.

Lars arbejder både som projekterende og specialist og er med i mange udviklingsopgaver.

Søren Aggerholm, Forskningschef, BUILD Aalborg Universitet

Har i mange år arbejdet med forskning, udvikling, formidling og undervisning indenfor energieffektivisering, bæredygtighed, indeklima og ventilation. Har stået bag udviklingen af energiberegningsmetoden i bygningsreglementet og energimærkningsordningen.

Per Kvols Heiselberg, Professor, Aalborg Universitet

Undervist på Aalborg Universitetet i mere end 30 år og i Danvak regi i mere end 20 år på flere forskellige kurser med relation til indeklima, ventilation, bygningers energiforbrug og integreret design.

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

22.000 DKK

Junior

22.000 DKK

Senior

22.000 DKK

Ikkemedlem

26.000 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks