user

Spørgsmål til 4×4 indlægsholder Steffen Petersen

Steffen Petersen er civilingeniør og ph.d. fra DTU med 10 års erfaring i rådgiverbranchen. Han er i dag professor i bygningsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor der uddannes diplom- og civilingeniører og forskes i at opnå det gode indeklima med et minimalt forbrug af energi og materialer. Steffen har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler om indeklima, bygningsfysik, og installationer, og er årets underviser på Aarhus Universitet 2024.

Titel på indlæg: Indeklima – før, nu, og i fremtiden

Beskriv emnet for dit indlæg
Vi taler om indeklima som om det er en faglighed, der altid har været der. Men det er faktisk en ret ung faglighed. Selve ordet ”indeklima” er ganske nyt i det danske sprog; det er omkring 55 år gammelt. Blandt andet derfor har vores viden om indeklimaets påvirkning på mennesker stadig huller, og nuværende praksis og diskurs er ofte baseret på få og små eksperimenter. Dette indlæg gør status på udviklingen af fagområdet indeklima, og hvor det er på vej hen med fokus på termisk og atmosfærisk indeklima.

Hvorfor er det vigtigt at dykke ned i dette emne?
Det primære mål for en moderne bygning er at skabe en ramme, der er egnet til længerevarende ophold, og da man i den vestlige verden
opholder sig ca. 90 % af livet indendørs i forskellige bygninger og
transportmidler, er det åbenlyst, at kvaliteten af indemiljøer har en stor betydning for menneskers sundhed, komfort, og præstation.

Hvad får man ud af at deltage?
Indlægget vil være opdateret på, hvad indeklima egentlig er for en
størrelse, herunder det vidensgrundlag, som det praktiske arbejde med at etablere et godt termisk og atmosfærisk indeklima hviler på, og hvad fremtiden muligvis bringer.

Hvem er dit indlæg interessant for?
Enhver, der interesserer sig for indeklima.

4 årlige events med 4 unikke temaer. Hvert event varer 4 timer fordelt på 4 indlæg.

Læs mere om 4×4 by Danvak eventet Det bæredygtige indeklima her

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks