27.500,00 kr. – 32.500,00 kr.
Kursus i København
Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København
Modul A
(kursus 21002 A) Den 17. - 19. august 2021, kl. 8.30-16.30
Modul B
(kursus 21002 B) Den 14. - 16. september 2021, kl. 8.30-16.30
Formål
En meget hård konkurrencesituation - kombineret med Bygningsreglementets krav til lavt energiforbrug og forbedret indeklima - stiller ekstra store krav til medarbejdernes kundskaber på ventilationsområdet, og det gælder både inden for rådgivnings-, udførelses- og forvaltningsområdet.
En sagsbehandler kan naturligvis uddannes i jobbet, men det er en langsommelig og besværlig proces, der lægger beslag på firmaets øvrige og ofte travle medarbejdere - og så opstår undertiden unødvendige og meget bekostelige fejl.
Indhold
Kurset giver en komplet sammenhængende basalviden i faget ventilation, så deltagerne eventuelt i forbindelse med yderligere specialkurser samt intern uddannelse kan blive dygtige og effektive sagsbehandlere.
Kurset veksler mellem indlæring gennem forelæsninger, diskussioner og opgaveregning. Det er sammensat af to moduler af tre dages varighed hver. Programmet er udformet således, at der er en kontinuerlig linie for alle seks dage i begge moduler.
Kursusdeltagere vil i løbet af kurset opnå:
- Grundlæggende indføring i ventilationsteknikken
- Opdatering af viden med input fra nyeste forskning
- Grundig indføring i de nødvendige værktøjer
- Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel til specifik problemløsning
- Via opgaveregning trænes den praktiske brug af teorien
Alle, der deltager i hele kurset, vil modtage et kursusbevis.
Udtalelser fra tidligere deltagere:
"God introduktion til grundlæggende begreber og løsninger". Benny Jensen, Produktionstekniker, Scanpipes A/S
"Super godt kursus - virkelig dygtig undervisning og har fået en dybere forståelse af emnet". Tina Borch, Intern daglig leder, Systemair A/S
Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag og luftbevægelser
- Termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima
- Klimaanalyse
- Helhedsorienteret projektering
- Bygningsreglement og normer
- Lufts tilstandsændring og "IX- Diagrammet" samt bestemmelse af volumenstrømme
- Ventilationssystemer
- Luftstrømninger i rum, inkl. naturlig/hybrid ventilation
- Armaturer
- Punktudsugning
Modul B: Projektering, installation og drift
- Projekteringsgrundlag
- Kanalsystemet
- Dimensionering af komponenter
- Ventilatorer, pumper og motorer
- Støj i ventilationsanlæg
- Energiforbrug
- Livscyklusbaseret projektering (LCC/LCA)
- Anlægs- og driftsøkonomi
- Måling på ventilationsanlæg
- Automatik, regulering, indregulering
- Driftsinstruktion, vedligehold og kvalitetskontrol
Målgruppe og forudsætninger
Deltagerne i kurset forventes at have en almen teknisk viden, der f.eks. kan være erhvervet gennem en ingeniøruddannelse, eller for tekniske assistenters vedkommende, gennem nogle års relevant arbejde i branchen og en grundlæggende matematisk forståelse.
Det forudsættes, at deltagerne har de to gennemgående lærebøger Danvak-grundbog: ”Varme- og Klimateknik” og Danvak: ”Ventilationsteknik”. Begge kan købes gennem
Danvaks boghandel. Lommeregner skal medbringes.
Der udleveres et fyldigt kompendium over alt gennemgået stof, opgaver og opgaveløsninger.
Pris m. moms: 26875 kr.
Pris u. moms: 21500 kr.