Bygningsautomatik efter BR18 – Fremtidens bæredygtige bygninger
Et projekt støttet af Realdania
Af Claus Martin Hvenegaard, Seniorspecialist, Teknologisk Institut
”Forestil dig en fremtid, hvor bygninger ikke bare står stille, men aktivt passer på både miljøet og os mennesker. Hvor skoler, hospitaler og kontorbygninger selv regulerer varme, lys og ventilation, så energien bruges effektivt og indeklimaet altid er behageligt. Lige netop denne fremtid arbejder vi for at realisere med projektet Bygningsautomatik efter BR18,” udtaler seniorspecialist ved Teknologisk Institut, Claus Martin Hvenegaard.
En ny æra for intelligente bygninger
Som følge af EU’s bygningsdirektiv (EPBD) stilles der nu markante krav til automatisering af bygningers tekniske anlæg. Det handler ikke kun om at spare på energien – det handler også om at sikre et sundt og komfortabelt indeklima for alle, der opholder sig i bygningerne. For nye bygninger gælder det uanset anvendelse, mens eksisterende bygninger skal opgradere, når det er rentabelt og i forbindelse med større renoveringer.
Men kravene er ikke altid lette at forstå. Hvilke installationer er omfattet? Hvornår er noget rentabelt? Og hvordan dokumenterer man, at man lever op til reglerne? Disse – og mange andre spørgsmål – blev stillet af de 176 deltagere, der deltog i vores første webinar om emnet, og sidenhen har interessen kun vokset sig større.
Klarhed, værktøjer og fælles forståelse
Vi står i et paradigmeskift, hvor digitalisering og automatisering bliver hjørnestene i fremtidens byggeri. For at komme sikkert i mål, har byggebranchen ikke kun brug for retningslinjer på papir, men også for praktiske værktøjer, klar vejledning og – ikke mindst – en fælles forståelse af, hvad bygningsautomatik indebærer i praksis.
Mange private bygningsejere, rådgivere og bygningsadministratorer er i tvivl. Hvad kræves der konkret for at overholde BR18? Hvor avanceret skal automatikken være? Og hvordan dokumenterer man effekten og rentabiliteten? Projektet har til formål at svare på netop disse spørgsmål – og bane vej for at flere bygninger bliver både grønnere og mere intelligente.
Fra dialog til konkrete løsninger
Projektet bygger på et bredt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med Teknologisk Institut som projektleder udvikles løsninger, der favner hele processen fra analyse til implementering og dokumentation.
De centrale elementer i projektet er:
Projektet henvender sig til at alle, der arbejder med større bygninger – fra kommuner og private ejendomsselskaber til rådgivere, installatører og administratorer. Udviklingen sker i tæt dialog med branchen, og materialet prøves af i praksis, inden det lanceres.
En følgegruppe bestående af Social- og Boligstyrelsen, DEAS, Schneider, Siemens, Energiforum Danmark og Brancheforeningen for Bygningsautomatik følger projektet tæt og bidrager med værdifuld viden og sparring.
Mere end bare dokumenter
Resultatet bliver ikke kun en vejledning fra hylden. Det bliver et sæt af konkrete, digitale værktøjer og en kravspecifikation, der samlet gør det både enklere og mere overskueligt at overholde EU’s og BR18’s krav til bygningsautomatik. Og vigtigst af alt: Det bliver lettere for offentlige og private bygningsejere at skabe energibesparelser og bedre indeklima – til gavn for både miljøet og samfundet.
Smartere bygninger – grønnere fremtid
Bygningsautomatik er ikke kun en teknisk løsning. Det er et afgørende skridt på vejen mod et mere bæredygtigt samfund. Med intelligente styringer kan vi reducere energiforbruget, nedbringe CO2-udledningen og skabe et sundt indeklima for dem, der bruger bygningerne hver dag. Projektet bidrager til både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og understøtter overgang et mere fleksibelt og grønt energiforbrug.
Fra viden til handling
Resultater og erfaringer vil undervejs i projektet blive delt bredt med branchen. Vejledninger, værktøjer og kravspecifikation bliver tilgængelige på Realdanias og Teknologisk Instituts hjemmesider. Artikler, nyhedsbreve, konferencer og webinarer sikrer, at viden når ud til at alle relevante aktører – og at alle får mulighed for at give feedback og komme med input.
Stærke partnere bag projektet
Teknologisk Institut står spidsen for projektet og bringer både teknisk viden og erfaring med formidling til bordet.
DEAS bidrager med praktisk indsigt fra drift og administration af et stor antal bygninger, og stiller værdifulde data til rådighed.
UCL sørger for at ny viden også når fremtidens fagfolk, og inddrager studerende i test og udvikling i materialet.
Høje Taastrup Kommune og Ballerup Kommune afprøver løsningerne i praksis og sikrer, at de nye værktøjer virker i virkelig bygninger.
Et år med fokus på fremtidens byggeri
Projektet løber fra 1. januar til 31. december 2025, og det bliver et år, hvor sammen tager et stort skridt mod mere intelligente og bæredygtige bygninger.
Kontakt:
Claus Martin Hvenegaard, Seniorspecialist, Teknologisk Institut, Tlf.: 72 20 25 25
Søren Draborg, Forretningsleder, Teknologisk Institut, Tlf.: 72 20 20 28
Af Niels Boel, medlem af Smart Building faggruppen under Danvak
Vi taler meget om den ”den smarte bygning”, den, som vi alle drømmer om og som mange af os ser frem til at få lov til at designe, bygge eller bruge om ikke så længe – men hvad forestiller vi os at den smarte bygning (Smart Building) er, og hvad skal den kunne?
Som læser af HVAC magasinet tænker du måske ”Det er da et dumt spørgsmål!”, for med vores tekniske baggrund er en smart bygning selvfølgelig en bygning med et avanceret BMS-system. Systemet har fuld integration af andre bygningstekniske systemer og selvfølgelig også en masse IoT-devices, der kan informere os om, hvordan bygningen bliver brugt, understøtte free-seating, er i stand til at optimere energiforbruget så bygningen har lavest mulige energiforbrug og så er den certificeret med alle de klistermærker, der kan være på hoveddøren.
Men er det egentlig teknikken, der definerer den smarte bygning? Hvis vi nu ser det fra synspunktet hos en helt almindelig bruger af bygningen, altså ikke fra teknikerens side. Så er det min påstand, at den smarte bygning er noget helt andet. Her er det bygningen som platform, der understøtter brugerens liv, ikke kun på arbejdet, men platformen der binder arbejde og fritid sammen og supporterer vores work-life balance nu da 8-16 konceptet er dødt og den fleksible arbejdsplads og nye arbejdsformer udfordrer rammerne for hvornår og hvorfor vi kommer på kontoret.
Teknologien skal tilpasses de nye generationers krav
Der er så mange nye tendenser i det globale arbejdsmarked og vil man som arbejdsgiver tiltrække attraktive medarbejdere specielt af den yngre generation, så er man nødt til at skille sig ud fra mængden og tilbyde noget udover det sædvanlige. Her kan den smarte bygning være en vigtig platform, der understøtter virksomhedens image, men også giver medarbejderne de rammer der skal til, for at de kan performe i fremtidens arbejdsmarked.
Her er indeklima, bæredygtighed og lavt energiforbrug en ”commodity”, altså en selvfølgelighed, og det har ingen interesse for brugeren, for det klarer den smarte bygning jo selv. Det de oplever som ”smart”, er den måde bygningen interagerer og understøtter deres hverdag. Kernen i den smarte bygning vil være en platform, der bl.a. via en app giver brugeren mulighed for at booke mødelokaler, finde et ledigt skrivebord og se, hvor de andre medlemmer af dit team sidder. Bygningen hjælper dig med at finde vej, bestille mad med hjem fra kantinen, bestille forplejning til møder eller til børnefødselsdagen på søndag, du kan få leveret dagligvarer, som bliver leveret på kontoret og står klar, når du skal hjem.
IT skal forstås på en helt ny måde
I bygningen vil der være fokus på high-end AV-udstyr, Teams lokaler, altså lokaler tilpasset teams møder med store skærme flere kameraer og mikrofoner fordelt ud i rummet. Der vil være heat-maps, der viser hvor mange der i kantinen på bestemte tidspunkter og store skærme med tilpasset information om vejret, men også trafikforhold både for dem, der tager offentlig transport og for dem der er i bil, for hvorfor sidde i kø på motorvejen eller stå og vente i kantinen eller vente på toget, hvis du kan arbejde lidt længere eller gå lidt tidligere? Det fleksible arbejdsliv giver helt nye muligheder, og det skal den smarte bygning understøtte.
Dette giver helt nye udfordringer for branchen, for hvem er det egentlig der er kunden, hvem stiller kravene og hvem skal du samarbejde med? Her vil HR afdelingen være vigtigere end Facility Manageren, og der vil opstå helt nye afdelinger hvor Employer Branding og marketing smelter sammen i jagten på de rette medarbejdere.
Det er altså helt nye spillere, som vi skal arbejde sammen med, ikke kun på kundesiden, men også som entreprenør og som rådgiver. Vi er nødt til at forstå IT på et helt nyt niveau.
Har Danmark mistet sin relevans?
Faktum er, når kunder efterspørger en Smart Building hos en dansk rådgiver, vil man ofte blive henvist til et kompetencecenter, der som regel ligger i udlandet.
De danske rådgivere og entreprenører er slet ikke med på dette marked. Vi er sat uden for indflydelse og for et land som Danmark, som ofte betegner sig selv som førende inden for digitalisering, og som efter min vurdering også var blandt de første til at udnytte mulighederne for at anvende IP netværk til bl.a. CTS i offentlige bygninger, er det godt nok trist, at vi er sat bagud og udkonkurreret allerede inden vi er startet.
Men har vi mistet visionerne, har vi mistet muligheden for at bidrage? Det tror jeg ikke, men hvis vi skal med på vognen, skal vi gøre en stor indsats både i rådgiver branchen og i entreprenørbranchen. Toget kører med ekspresfart og vi er ikke engang ankommet til perronen.
Danvak og Danvaks faggruppe for Smart Building vil den 23. maj 2024 på mini-konferencen 4×4 by Danvak sætte fokus på den smarte bygning, både i dansk og global kontekst.
Læs mere om konferencen her
