Højtemperaturvarmepumper til dekarbonisering af industriel procesvarme
Af Wiebke Brix Markussen, faglig leder i Center for Køle- og Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut, og Thomas Enghave Olsen, marketingspecialist hos Danvak
En ny techno-økonomisk analyse sammenligner teknologier til grøn procesvarme i Europa og konkluderer, at højtemperaturvarmepumper giver den laveste varmepris i langt de fleste scenarier – også sammenlignet med hydrogen, biomasse og elkedler.
Industriel procesvarme udgør omkring 66 % af det samlede energiforbrug i europæisk industri og er ansvarlig for ca. 20 % af EU’s samlede CO₂-udledninger. Over 80 % af denne varme produceres fortsat ved afbrænding af fossile brændsler, primært naturgas. Trods årtiers klimapolitik er CO₂-udledningerne fra industriel procesvarme i Europa stort set uændrede siden 2000, og sektoren betragtes ofte som svær at omstille.
Spørgsmålet om, hvilke teknologier der mest omkostningseffektivt kan erstatte fossil varme, er derfor afgørende – både for klimamålsætningerne og for industriens konkurrenceevne. En ny undersøgelse, publiceret i Cell Reports Sustainability af Markussen et al. (2025), bidrager med en systematisk techno-økonomisk analyse (TEA) af fire centrale teknologier til dekarbonisering af lav- og mellemtemperatur procesvarme (op til 150 °C) under europæiske rammevilkår.
Metode og afgrænsning
Studiet anvender en top-down tilgang, hvor de samlede levetidsomkostninger for hver teknologi opgøres som levelized cost of heat (LCOH). LCOH beregnes på baggrund af investeringsomkostninger (CAPEX), drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (OPEX), brændsels- eller elpris samt eventuelle omkostninger til varmekilde og lagring, fordelt over anlæggets levetid på 20 år.
Følgende teknologier indgår i sammenligningen:
For varmepumper og elkedler er scenarier med termisk energilagring (TES) også undersøgt, hvor anlægget kan udnytte perioder med lave elpriser til at producere og lagre varme. For hydrogen er der ud over et referencescenarie også opstillet et best-case-scenarie med optimeret elektrolysedrift og antagelse om gratis og ubegrænset hydrogenlagring.
Analysen er primært gennemført for 2030, men inkluderer også fremskrivninger til 2050. Den antager en årlig industriel varmeefterspørgsel på 36.000 MWh, fordelt jævnt over enten 4.000 eller 8.000 driftstimer. Elpriser er varieret mellem 70 og 130 €/MWh, mens gas- og biomassepriser er fastsat til henholdsvis 39,3 og 43,6 €/MWh.
Varmepumpens ydelse er modelleret med en varmeaftager-temperatur på 150 °C, en varmekilde på 80 °C (afkølet til 60 °C) og en Lorenz-virkningsgrad på 0,5, hvilket resulterer i en COP på 2,8. Denne virkningsgrad er i overensstemmelse med data fra IEA HPT Annex 58 for varmepumper ved det relevante temperaturløft.
Resultater for 2030
Teknologier uden lagring
Analysen viser, at højtemperaturvarmepumper i næsten alle scenarier opnår den laveste LCOH blandt de undersøgte teknologier. Hydrogenkedler er konsekvent den dyreste løsning.
Varmepumper med gratis varmekilde (f.eks. overskudsvarme fra industrielle processer) opnår en LCOH op til 40 % lavere end naturgaskedler med CO₂-afgift, 30–60 % lavere end hydrogenkedler og op til 37 % lavere end biomassekedler. Selv varmepumper med en varmekildepris er konkurrencedygtige i størstedelen af de undersøgte scenarier.
Elkedler nærmer sig varmepumpens økonomi ved lave elpriser, men overstiger den i de fleste tilfælde. Elkedlen opnår kun en lavere LCOH end varmepumpen med gratis varmekilde ved elpriser under ca. 12 €/MWh ved 8.000 driftstimer.
Brændselsprisen er den dominerende omkostningskomponent for alle teknologier undtagen varmepumper og biomassekedler, hvor investeringsomkostningerne udgør en væsentlig andel – særligt ved lavere driftstimetal.
Betydningen af termisk lagring
Når varmepumper eller elkedler kombineres med daglig termisk energilagring, kan driften forskydes til timer med lave elpriser. Det påvirker LCOH i varierende grad:
For varmepumperne er termisk energilagring særlig værdifuld for anlæg med færre driftstimer.
Hydrogen: Fortsat ukonkurrencedygtigt
Selv i et best-case-scenarie, hvor elektrolysen kun kører i de timer på året med de billigste el-priser og hydrogenlagring samtidig antages gratis og ubegrænset, forbliver hydrogenkedlens LCOH højere end eller på niveau med varmepumper og elkedler med lagring. Ved en gennemsnitlig elpris på 130 €/MWh blev den optimale driftsandel for elektrolysen fundet til 24 % af årets timer, med en resulterende hydrogenpris på 3,1 €/kg. Ved 70 €/MWh var den optimale driftsandel 32 % og hydrogenprisen 2,2 €/kg.
Det skal desuden bemærkes, at beregningen af hydrogenprisen ikke inkluderer transport- eller distributionsomkostninger, som i praksis kan udgøre en væsentlig del af den samlede brændselspris. Prisen for investering i selve hydrogenkedlen er samtidig sat lig med prisen for en konventionel gaskedel, hvilket må anses for en optimistisk antagelse.
Perspektiver for 2050
I 2050-scenarierne antages lavere investeringsomkostninger for varmepumper, termisk lagring og elektrolyseanlæg samt lidt højere virkningsgrader. For varmepumper øges Lorenz-virkningsgraden til 0,6, og investeringsomkostningen for en HTHP reduceres til niveauet for en nuværende standard, industriel varmepumpe til 80 °C.
Under disse forudsætninger falder LCOH for varmepumper med 18–23 % sammenlignet med 2030-scenarierne ved en elpris på 70 €/MWh. Den største reduktion ses for varmepumper med lagring og færre driftstimer. Hydrogenkedlens LCOH falder ligeledes med ca. 15 %, men forbliver 2–3 gange højere end varmepumpens. Kun i best-case-scenariet med gratis hydrogenlagring og optimeret elektrolysedrift nærmer hydrogenkedlen sig LCOH-niveauet for varmepumper med varmekildepris.
Usikkerheder og begrænsninger
Som ved enhver TEA er resultaterne forbundet med usikkerheder. Investeringsomkostninger for nye teknologier som højtemperaturvarmepumper kan ændre sig i takt med, at markedet modnes. Elpriser er i sagens natur vanskelige at forudsige, som energipriskrisen i 2022–2023 demonstrerede. Hydrogenpriser er særligt usikre, da de afhænger af både elpriser, elektrolysens virkningsgrad og transport- og lagringsomkostninger.
Studiet anvender forenklede antagelser om flade varmeprofiler og ideel lagringseffektivitet (ingen varmetab). Forskerne bemærker dog, at tidligere studier har vist, at varmetab fra termisk lagring ved temperaturer under 200 °C kun påvirker LCOH marginalt (op til ca. 3 %). Ligeledes er elprisens afhængighed af industrikundens samlede forbrug ikke inddraget, hvilket kan have betydning for den faktiske pris i specifikke tilfælde.
Trods disse usikkerheder konkluderer forfatterne, at det overordnede billede er robust: Varmepumper giver den laveste LCOH for procesvarme op til mindst 150 °C under europæiske vilkår.
Politiske implikationer
Selv om de økonomiske resultater taler tydeligt for varmepumper, understreger undersøgelsen, at markedskræfterne alene næppe vil drive omstillingen hurtigt nok. Forskerne henviser til andres studier, der har identificeret flere barrierer som høje up-front investeringer, vidensmangel om ny teknologiers modenhed og integrationsmuligheder samt usikre rammevilkår.
Forfatterne anbefaler målrettede politiske virkemidler, herunder:
Konklusion
Studiet leverer et stærkt evidensbaseret argument for, at højtemperaturvarmepumper er den mest lovende og omkostningseffektive teknologi til dekarbonisering af lav- og mellemtemperatur industriel varme i Europa. Teknologien overgår konsekvent hydrogenkedler og er i de fleste scenarier også billigere end elkedler og biomassekedler. Kombinationen af varmepumper med overskudsvarme og termisk lagring styrker yderligere den økonomiske fordel.
Hydrogen, trods stor politisk bevågenhed, fremstår som en væsentligt dyrere løsning – selv under de mest optimistiske forudsætninger. Resultaterne tyder på, at hydrogen til lav- og mellemtemperatur procesvarme snarere bør betragtes som en nicheløsning end et bredt alternativ til direkte elektrificering.
For virksomheder, der står over for investeringsbeslutninger, og for politiske beslutningstagere, der skal prioritere støtteinstrumenter og regulering, bidrager undersøgelsen med et klart og velunderbygget beslutningsgrundlag.
Kilde: Markussen, W.B., Rosenow, J., Christensen, M.H., Zühlsdorf, B. & Elmegaard, B. (2025). Techno-economic analysis of technologies for decarbonizing low- and medium-temperature industrial heat. Cell Reports Sustainability, 2, 100560
Af professor Risto Kosonen, Institut for Bygningsingeniørvidenskab, Aalto Universitet, Espoo, Finland
Energiproduktionen baseres i stigende grad på vedvarende energi. Om sommeren er elektricitet, der handles på børsen, i gennemsnit billigere, når der er rigeligt med solenergi til rådighed, og forbruget er lavere end om vinteren. Om vinteren er energiprisen imidlertid højere og svinger betydeligt på grund af den store efterspørgsel. Der kan opstå alvorlige frostproblemer i energiproduktionen på grund af frysning af vindmølleblade. Dette er endnu mere udtalt i perioder med usædvanligt vindstille vejr, især i kolde perioder. Under disse forhold kan vindkraftproduktionen bryde sammen, hvilket købere på elmarkedet bemærker i form af høje gennemsnitlige elpriser og derudover store udsving i timepriserne. Dette kan få mange el-købere til at savne en fastpriskontrakt.
Markedsdrevet drift sættes på prøve under spidsbelastning og ekstraordinære situationer. På politisk plan diskuteres behovet for vejruafhængig produktion, som vil holde energipriserne moderate. Tilsvarende vil en øget vejruafhængig produktion forbedre driftssikkerheden i produktionssystemet under perioder med ekstraordinært vejr. Det er sandsynligt, at det i sidste ende er skatteyderne, indirekte eller direkte via slutbrugerens elregning, der kommer til at betale for den ekstra modstandsdygtighed, som uden tvivl vil være nødvendig i den nærmeste fremtid.
Når det drejer sig om at reducere emissioner, er fokus ofte kun på energibesparelser. Behovet for strøm får mindre opmærksomhed. Strømjustering med efterspørgselsrespons (op eller ned) og energibesparelser er begge afgørende faktorer for at forbedre bygningers energieffektivitet. Der er dog klare forskelle i betydningen mellem dem.
Strømmodulering betyder at kontrollere og optimere en bygnings energiforbrug i realtid i henhold til produktionskapaciteten for vedvarende energi. Det giver mulighed for at styre det aktuelle strømbehov, hvilket bidrager til at reducere spidsbelastninger og forbedre energisystemernes ydeevne. Reduktion af strømforbruget i spidsbelastningsperioder sikrer, at netværkets transmissionskapacitet er tilstrækkelig. Tilsvarende kan en forøgelse af strømforbruget øge effektiviteten af brugen af vedvarende energikilder og flytte forbruget til en periode, hvor produktionsemissionerne er lave, f.eks. ved at udnytte bygningers energilagringskapacitet.
Energibesparelse henviser derimod til en bæredygtig reduktion af forbruget. Dette betyder indførelse af energieffektive foranstaltninger, såsom bedre isolering og varmegenvinding i ventilationen. Energibesparelse reducerer energiforbruget i hele bygningen på lang sigt, f.eks. på måneds- og årsbasis. På denne måde kan CO2-aftrykket reduceres effektivt, og målene for CO2-aftrykket nås.
I den nærmeste fremtid bliver strømstyring lige så vigtigt som energibesparelser. I elsystemer begynder taksterne at lægge større vægt på behovet for spidsbelastning. Dette er også vigtigt i både fjernvarme- og hybridopvarmede bygninger. I hybridopvarmning bruges der ofte en varmepumpe til grundopvarmning, og derudover bruges fjernvarme til at dække spidsbelastningen. I disse tilfælde er det dog værd at bruge den billigste energibærer (enten fjernvarme eller en varmepumpe) baseret på timeprisen. På årsbasis produceres det meste af energien stadig af en varmepumpe. I dette tilfælde er den ekstra energi, der er behov for fra fjernvarme, relativt lille, men den nødvendige spidsbelastning er høj. Dette afspejles i energiregningen, så strømomkostningerne kan være klart højere end energiregningen. På disse steder skal fjernvarmes maksimale effekt optimeres, så de opnåede energibesparelser ikke spildes på en unødvendig stigning i strømomkostningerne.
Mens både strømbesparelse og energibesparelse har til formål at reducere forbruget, fokuserer strømstyring på momentant forbrugsoptimering, mens energibesparelse sigter mod langsigtede forbrugsreduktioner. Ved at kombinere disse strategier kan bygninger opnå høj energieffektivitet, minimere omkostningerne og fremme miljøvenlighed. Dette er vigtigt både ud fra et økonomisk og økologisk perspektiv og bidrager til bæredygtig udvikling i større skala. Alt dette kræver forbedret smart beredskab i bygninger, så strøm- og energistyring kan implementeres på baggrund af brugernes behov og dynamiske energipriser. På denne måde kan de målrettede emissionsreduktioner opnås uden at gå på kompromis med beboernes indeklima.
Maskinmester Jakob Levi Haslund tog en efteruddannelse i energiledelse, og det førte til nye udfordringer som Total Energy Manager hos bryggerigiganten Carlsberg.
Da Jakob Levi Haslund som nyuddannet maskinmester trådte ind som Energy Specialist hos Carlsberg, havde der ikke været nogen i stillingen i 10 måneder. Han havde to måneder til at sikre, at de beholdt deres ISO 50001-certifikat. »Det var noget af en omgang, men jeg kom igennem det, og det gik faktisk ret godt. Men efter audit var afsluttet sagde jeg til min leder, at jeg godt kunne tænke mig at have noget mere i bagagen, når det kom til ledelsessystemer,« husker Jakob Levi Haslund. Resultatet blev, at Jakob Levi Haslund tog uddannelsen i energiledelse hos Teknologisk Institut i Taastrup.
Fokus på elektrificering
For Carlsberg fylder energioptimering meget, når virksomheden skal indfri sine mål om at blive et klimaneutralt bryggeri. Et af de vigtigste værktøjer i denne sammenhæng hedder elektrificering. Jakob Levi Haslund nævner en ny elkedel, der med 15 megawatt står for en femtedel af varmeforbruget i produktionen, hvor der yderligere bliver forbrændt en tiendedel fra biogas fra bryggeriets eget spildevandsrensningsanlæg.
Vandet, der opvarmes i elkedlen kaldes for ”hedt vand”. Hedt vand er vand, som under tryk opvarmes tilmere end kogepunktet. I Carlsbergs tilfælde er det 145 grader. Energien herfra bruges til eksempelvis bryg processen, pasteurisering, rengøring, og en mindre del bruges til opvarmning af bygninger.
»Det hjælper os væk fra fossile brændstoffer, når vi implementerer ny teknologi. I og med at jeg er maskinmester, har jeg en god forståelse for de tekniske aspekter, men med energilederuddannelsen har jeg fået mulighed for også at arbejde meget økonomisk med den grønne omstilling af vores produktion,« fortæller Jakob Levi Haslund.
Carlsberg Group har fra 2015 til 2022 nedbragt sin samlede CO2-udledning for deres bryggerier med 57 procent, og der er flere projekter i støbeskeen. En vigtig forudsætning for, at bryggeriet når i mål med sine ambitioner, er at omkostningerne til energi sænkes mest muligt. Det kan være vanskeligt, når priserne på strøm svinger i takt med vind og vejr. Derfor har en virksomhed som Carlsberg behov for nøje at følge, hvor meget energi man skal bruge på hvilket tidspunkt.
»Det er nogle processer, hvor økonomi og excel-ark fylder meget. Det ligger godt til mig, da jeg måske er en lidt mere boglig maskinmester.«
Efteruddannelse gav mulighed for nye udfordringer
Netop Jakob Levi Haslunds flair for tal gav sammen med efteruddannelsen i energiledelse mulighed for, at han i 2022 blev forfremmet til Total Energy Manager. Det er en rolle med et stort ansvar, men hvor energilederuddannelsens fokus på systematikker, udvikling og forbedringstiltag, kommer ham til gode.
»Der er behov for, at man er enormt præcis og har tungen lige i munden, når man som jeg arbejder med energiledelse i en virksomhed som Carlsberg, der er omfattet af CO2-kvoter. Det er nemlig sådan, at hvis der er for store afvigelser i vores ISO 50001-ledelsessystem, så kan vi få vores gratis kvoter reduceret med 20 procent i fremtiden, jævnført det nye kvotehandelsdirektiv,« siger Jakob Levi Haslund.
Jakob Levi Haslund fortæller, at han er begyndt at måle på langt flere variabler i energiforbruget, end Carlsberg ellers gør på tværs i virksomheden. Det overordnede, der måles på, er energiforbrug per hektoliter.
»Men når vi har vores interne evaluering og ser på vores egen effektivitet, så kan jeg se på flere variabler. Det kan være, der har været nedetid, standby-forbrug, eller ændrede produktionsmønstre. Noget af det, der virkelig gavner, er medarbejderinvolveringen. Når folk snakker om energi sammen, kan vi tydeligt se i tallene, at det fører til en mere energieffektiv produktion.«
I sin tidligere rolle som Energy Specialist havde Jakob Levi Haslund mere fokus på de tekniske aspekter, men efter at have taget energilederuddannelsen og fået rollen som Total Energy Manager, fylder det også meget for ham at sikre, at kollegerne er involveret i arbejdet med at gøre produktionen mere energieffektiv. På den måde har han ikke blot fået en mere specialiseret viden om processerne, men også en rolle der har et meget mærkbart aftryk på virksomhedens rejse mod klimaneutralitet.
Hop ud i det
»For mig har det uden tvivl været det helt rigtige at tage uddannelsen i energiledelse. Jeg plejer gerne at sige, det kan ikke skade at lære noget nyt, men lige netop det her er noget, der passer godt til mig. Når man kombinerer den gode generalist-tilgang fra maskinmesteruddannelsen med en lidt mere specialiseret uddannelse som energiledelse, så
står man stærkt. Det er helt klart også det, der har været udslagsgivende i, at jeg har fået en ny rolle,« siger Jakob Levi Haslund.
Uddannelsen i energiledelse retter sig både mod medarbejdere fra virksomheder, der gerne vil opnå et ISO 50001-certifikat og medarbejdere fra virksomheder, der allerede er certificeret. For Jakob Levi Haslund var en af øjenåbnerne på uddannelsen alt det, man kan gøre selv og forstå systemernes opbygning.
»For mig har det klart været en kæmpe fordel at tage uddannelsen. Jeg tror generelt på, at man bare skal hoppe ud i det, når det handler om at blive klogere og dygtigere. Både når det handler om energiledelse, som kun bliver vigtigere i fremtiden, men også mere generelt.«
Energiledelsesuddannelse
– ISO50001 på Teknologisk Institut
Energilederuddannelsen er målrettet medarbejdere med relevant erfaring og grunduddannelse, der ønsker ledelsesværktøjer, referencer og kompetencer inden for ISO 50001-baseret energiledelse. Undervisningen fordeler sig over tre moduler med i alt ni kursusdage, og deltagerne bliver blandt andet trænet i at udføre audit samt formidle konklusioner fra audit til ledelsen i en virksomhed.
Læs mere om uddannelsen her: https://www.teknologisk.dk/kurser/energiledelsesuddannelse-iso-50001-med-mulighed-for-certifikat/k27751
Som medlem af Danvak kan du deltage i energiledelsesuddannelsen med en rabat på 1.930 kr. Skriv ”Medlem af Danvak” ved tilmelding, så trækker vi rabatten fra kursusprisen.
Artiklen har tidligere været bragt i fagmagasinet Maskinmesteren.
Af Michael H. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Danvak
Der skal meget mere fart på den grønne omstilling, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål og blive fri af fossile energikilder som olie, kul og gas. Det skal ske af hensyn til klimaet. Men også ud fra forsyningssikrehed og økonomi haster det med den grønne omstilling. Tænk bare et år tilbage, der stod vi midt i en galopperende inflation, usikkerhed om energiforsyning til hele EU og skyhøje energipriser. Men hvordan går det så i dag med grønne omstilling? Der tales meget men handles langt mindre, hvilket er bekymrende.
De ambitiøse planer om energi i Nordsøen og Østersøen er sat på hold, da projekterne har vist sig langt dyrere end antaget. Energien skulle ikke bare forsyne Danmark med vedvarende energi, målet var også at levere vedvarende energi til vores nabolande og energi til PtX produktion.
På samme måde satte man i foråret en brat stopper for de såkaldte ”åben-dør projekter”, hvor 33 konsortier havde meldt ind med planer om etablering af havvind. EU’s statsstøtteregler blev brugt som begrundelse, hvilket efterfølgende har vist sig ikke at være den fulde forklaring. Faktum er, at der også her er stilstand mens der tænkes og analyseres i centraladministrationen.
I forhold til udbygning med vedvarende energi på land, så arbejdes der aktuelt på udpegning af godt 30 energiparker. Det sker i tæt samarbejde med 19 kommuner i et forsøg på at sikre lokal opbakning, samt at der er taget behørigt hensyn til lokale miljøforhold. Om det lykkedes at få udpeget landområder til udbygning med sol og vind er det for tidligt at konkludere. Både økonomi, borgerprotester samt miljøhensyn kan vise sig at stå i vejen.
Vender vi os mod udbygningen af vores varmeforsyning – fjernvarme eller varmepumper – så er der også her barrierer, der står i vejen.
I efteråret 2022 var der blandt danske bygningsejere med olie- eller naturgasfyr stor utålmodighed i forhold til at få oplyst hvor der ville blive fjernvarmeforsyning. Det tog mange kommuner længere tid end, hvad der var blevet stillet i udsigt at få givet bygningsejerne besked, om de lå inde for eller uden for kommende fjernvarme forsyning. I forhold til de udmeldte planer, så må mange fjernvarmeværker genoverveje deres udbygningsplaner, da tilskudsmidler til udbygning og afkobling fra naturgassen ikke rækker. Resultatet er bygningsejere, der springer fra, og dermed en langsommere udbygning af fjernvarmenettet. Læg så hertil de aktuelle udfordringer med prisloft i forhold til anvendelse af overskudsvarme i fjernvarmesystemet, så tegner der sig også her et billede af en grøn omstilling, der er udfordret af regler og rammer samt økonomi, der ikke spiller sammen.
Det samlede hovedindtryk er en grøn omstilling i sneglefart, hvor det var turbo vi har brug for, hvis vi skal levere på både klima, og forsyningssikkerhed.
Af Michael H. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Danvak
Klimaforandringer, energipolitik og sikkerhedspolitik har fyldt meget i det seneste halve år. Ikke mindst den triste krig i Ukraine har gjort det lysende klart at EU står med alvorlige forsyningsproblemer som kalder på løsninger og hurtig handling.
Samtidig får vi igen og igen påmindelser om klimaforandringer, der påvirker fødevareforsyningen og ekstreme vejrfænomener. Og observationerne er igen fulgt op af videnskabeligt baserede advarsler om at der skal handles nu. Det internationale energiagentur IPCC har fastslået, at vi har otte år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser fra deres nuværende niveau, hvis vi vil fastholde muligheden for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Og hvad har så alle disse udfordringer med bygninger og bygningsdrift at gøre? Jo faktisk en hel del. 40 procent af vores energi benyttes i dag i vores bygninger – til opvarmning eller køling, til lys og elektronik. 30 procent af CO2 udledningen knytter sig til bygninger – heraf 20 procent til driftenergien som varme og 10 procent til opførelse af bygninger i form af indlejret CO2 i de materialer vi bygger med, samt den energi der forbruges ved bygge- eller renoveringsprocessen.
Mange politiske aftaler
Klima- og forsyningsudfordringerne har sat gang i en masse politiske initiativer nationalt og internationalt som er vigtige at følge med i.
EU har med RePowerEU planen fra maj rykket de grønne prioriteter markant. En plan hvor målet er at udfase brugen af fossile brændsler fra Rusland senest i 2027. Tillige mål om energibesparelser og energieffektivisering af bygninger med de dårligste energimærker. Samtidig forhandles direktiver med betydning for bygningsområdet som fx energieffektiviserings- og bygningsdirektiverne.
I Danmark blev der lige før sommerferien bred politisk enighed om, frem mod 2030, at udbygge elproduktion fra vind og sol femfold. og sætte et endeligt stop for gas til opvarmning i 2035. Samtidig blev der landet en bred politisk aftale om en grøn skattereform for industrien, der vil betyde at prisen for udledning af drivhusgasser for dansk industri kommer til at stige markant frem mod 2030. Altså mere vedvarende energi, øget elektrificering og afgifter for at forurene.
Energieffektivisering er et vigtigt redskab
Ikke siden 70’ernes oliekriser har der været så markant et fokus på at spare på energien som nu. I Danmark, EU og globalt set er energieffektivisering et nøgleværktøj til at levere hurtigt og effektivt på to vigtige mål: Uafhængighed af russisk olie og gas og markante CO2-reduktioner.
I juni måned mødtes politikere, erhvervsfolk og eksperter fra hele verden i Sønderborg til det internationale energiagenturs (IEA) årlige energieffektivitetskonference for at diskutere, hvordan vi mindsker energispild i bygninger, energioptimerer industrien og anvender ny teknologi til at få et smartere energiforbrug. Ved konferencen var konklusionerne klare; energieffektivisering er et helt centralt værktøj og skal leverer en tredjedel af de samlede drivhusgasreduktioner frem mod 2050.
Energieffektivitet er den blinde vinkel i dansk energi- og klimapolitik
Fokus på energieffektivisering som virkemiddel i den grønne omstilling har været lidt svære at få øje på i den danske energipolitik i de seneste år. Der er mere fokus på udbygning med vedvarende energi, øget elektrificering, udbygning af fjernvarmenettet samt økonomisk regulering i form af skat på klimagas udledning. Alle gode og vigtige elementer, men energieffektivitet er altså en blind vinkel der er vigtig at få i spil. Den manglende fokus på energieffektivitet er måske ikke så mærkeligt. Området er komplekst, og der skal mange forskellige aktører og virkemidler i spil for at realisere energibesparelserne. Men potentialerne er der, både i vores bygninger og erhverv
En analyse fra Ea Energianalyse viser, at der er et samfundsøkonomisk potentiale på godt 27 til 33 procents energibesparelser i 2030, sammenholdt med 2005. Beregninger, der vel og mærke blev lavet før energipriserne tog på himmelflugt. Så der er mere at komme efter med de nuværende energipriser. Samtidig viser tal fra brancheorganisationen Synergi, at der energirenoveres under én procent af de danske bygninger årligt. Det er et godt stykke fra EU-Kommissionens forslag om, at der stilles krav om en årlig energirenoveringsrate på tre procent.
Hvor skal vi tage fat for at realiserer potentialerne for energieffektivisering?
Vi kunne for eksempel starte med at fastsætte krav om årlige energirenoveringer af kommunale og regionale bygninger, på samme måde som der i dag er krav til statens bygninger.
Med de stigende energipriser er der også al mulig grund til at prioritere midler til at gennemføre el- og varmebesparelseskampagner både for husholdninger og erhverv, som kan medvirke til adfærdsændringer, og et mindre energiforbrug.
På samme måde skal en forbedring af energimærkeordningen prioriteres, så energimærket i langt højere grad bliver et aktivt dokument, der løbende kan understøtte bygningsejerne.
Tillige skal vi bruge de digitale muligheder med løbende overvågning af energiforbruget og styring baseret på realtidsdata. Der er flere gode og konkrete eksempler på digitale løsninger hvor anvendelse af sensorer og såkaldte digitale tvillinger kan bidrage til væsentlige reduktioner af energiforbruget samtidig med at der opnås sidegevinster som sundere indeklima.
Alt i alt er der masser af muligheder lige foran os i forhold til for alvor at sætte skub i energieffektiviseringer- og besparelser i vores bygninger. Der er brug for klare politiske ambitioner og konkrete tiltag der kan drive investeringer og konkrete handlinger, til glæde for forsyningssikkerheden, økonomien og klimaet.
Af Michael H. Nielsen, ledelses- og forandringskonsulent. Tidl. direktør i Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak.
Vi var vist en del, der tilfredse nippede en ekstra gang til champagnen efter dronningens og siden statsministerens nytårstaler. De fik begge sat klimaet og den nødvendige grønne omstilling eftertrykkeligt på dagsorden. Statsminister Mette Frederiksen med en vision om, at vi fra 2030 skal kunne flyve indenrigs uden at belaste klimaet. Ambitionen vil uden tvivl booste forskning og innovation, hvad vi også har set på reaktionerne efter nytårstalen. Alle erkender dog, at det er en gedigen udfordring.
Statsministeren åbnede også for den grønne skattereform, som instrument til at understøtte den grønne omstilling. Det skal fremover koste dyrt at udlede CO2. Dermed bringer statsministeren sig på linje med flertallet og også erhvervslivet, som godt ved, at der skal innovation og ny teknologi til for at løse de globale klimaudfordringer, og derfor skal udviklingen naturligvis understøttes med beskatning af den forurening, vi ikke ønsker.
Effektivitet glemmes
Jeg savner dog i den danske debat meget mere fokus på mulighederne i energieffektivisering. Altså at bruge mindre energi og udnytte den energi, vi forbruger mest effektivt og i øvrigt nyttiggøre spildvarme.
Den grønne omstilling skal for at kunne realiseres omkostningseffektivt gå på to ben, nemlig produktion af vedvarende energi og øget energieffektivitet. Men vi går på et ben.
I EU fylder energieffektivisering meget mere, end det gør i Danmark.. EU’s udspil ”Renovation Wave” opererer med energiforbedring af 35 millioner bygninger. Og det nye udkast til bygningsdirektiv arbejder med systematisk energimærkning af bygninger samt en særllig indsats for at energiforbedre bygninger med de dårligste energimærker. Hertil kommer målsætninger om, at det offentlige – stat, regioner og kommuner – skal gå foran og energiforbedre 3 pct af deres bygninger årligt.
Det vi ikke bruger …
Bygninger står for 40 procent af vores energiforbrug og 20 procent af vores CO2-udledning stammer fra den energi, der anvendes til drift af bygninger. Når vi fx ved, at 60 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G), og vi også ved, at en bygning med energimærke G bruger 20 gange så meget energi pr. m2 som en bygning med energimærke A, så er der noget at komme efter. Også økonomisk, da det koster 2,5 mia. kr. hvert år at opvarme de kommunale bygninger.
Det kan derfor undre, at energieffektivisering med de aktuelt tårnhøje energipriser, ikke er mere i fokus. For hvorfor har vi ikke øje for, at den energi, der ikke bruges, er den miljømæssigt mest effektive. Det holder jo ikke, når primært energisektoren fortæller os, at det ikke kan betale sig at energieffektivisere. Flere analyser fx EA Energianalyse men også sund fornuft fortæller os, at den grønne omstilling bliver unødigt dyrt, hvis ikke vi gør os umage med at nedsætte behovet for energi, så kravene til sol og vind bliver mindre.
Gør Danmark til showcase
Hvis vi lærer at gå på to ben kan vi for alvor spille os på banen som showcase for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi, nye energiteknologier og energieffektivisering. Perspektiverne med ny teknologi, bygninger som energilagre, bedre indeklima i bygninger er attraktive. Måske en dansk vision, der er værd at gå efter, hvis vi lærer at gå på to ben, når det handler om grøn omstilling og svar på klimaudfordringerne.
