Konference i Belgien: Technical Day – Activities of IEA TCP on Energy in Buildings and Communities
Dutch Flemish Buildings Physis Association (NVBV) og The Belgian Building Reserch Institute (WTCB-CSTC-BBRI) inviterer til konference om energibesparelser i bygninger og reduktion af CO2 udledning den 11. juni 2019 og afholdes i The Herman Teirlinck Building, Avenue du Port 88, 1000 Brüssel.
Du kan læse mere om baggrunden for konferencen samt det fulde program for dagen her
Ønsker du at tilmelde dig – tilmeld dig her
Lektor Steffen Petersen, AU Engineering, Aarhus Universitet og Danvak indstiller ingeniørstuderende Michael Rosenlund og Yanting Li fra Aarhus Universitet til at deltage i REHVA Student Competition, som finder sted i Bukarest på CLIMA 2019 den 27. maj 2019.
Disse to lovende ingeniørstuderende har udarbejdet en undersøgelse om indeklimaets påvirkning i lokaler med henholdsvis små og store vinduespartier samt stor og lille varmepåvirkning. I deres forsøg indgik brugen af Virtual Reality, som viste sig at være en lovende metode til at undersøge interaktionen mellem visuelle og indendørs klima faktorer.
Læs Michael Rosenlunds og Yanting Lis beskrivelse af deres undersøgelse, som de præsenterer på CLIMA 2019 samt det fulde program for konkurrencen.
Vi er spændte på, hvordan det går dem i Bukarest og ønsker dem held og lykke!
Danvak har udviklet et kursus i commissioning af bygninger i samarbejde med Ole Teisen, chefrådgiver fra Sweco A/S og Christian Hansen, konsulent i bygningsautomatik og commissioning fra Orbicon A/S.
Kurset er opbygget i to moduler, hver af to dages varighed, som bliver afholdt med ca. fire ugers mellemrum. På kurset får du trin-for-trin gennemgang af alle aktiviteter og dokumenter i commissioning-processen. Du får indblik i commissioning aktiviteterne i alle byggeriets faser lige fra aftaler og kontrakter med interessenter til et år inde i driftsfasen, såsom:
Commissioning kurset afholdes i:
Vejle
Tid: 3. – 4. september 2019 og 30. september – 1. oktober 2019
Sted: Hotel Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby
Aktivitetsnr.: 19044 – tilmeld dig her
Glostrup
Tid: 17. – 18. september 2019 og 7. – 8. oktober 2019
Sted: Teknik Arbejdsgiverne, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup
Aktivitetsnr.: 19043 – tilmeld dig her
Danvak Inspiration – på tværs af alder og interesser (Bemærk at gruppen har skiftet navn – tidligere Danvak Funvac)
Bestyrelsen i Danvak Inspiration arrangerer igen i år en hyggelig frokost i Petersens Familiehave Pile Allé 16, 2000 Frederiksberg, torsdag den 13. juni 2019 kl. 14.00.
Vi ser frem til et stort fremmøde og meget gerne med nye medlemmer af vort netværk. Vi ser også gerne, at man tager sin ægtefælle eller anden ledsager med. Frokosten koster kr. 300 inkl. 1 x ½ liter fadøl eller 1 glas vin eller 2 fl. vand samt en kop kaffe. Drikkevarer ud over dette afregnes særskilt.
Tilmelding senest den 3. juni 2019 til Jørn Simonsen via mail jsi@jsiconsult.dk. Betaling på dagen via mobilpay til Gunnar Langkilde på telefon 22 48 10 13 eller kontant afregning.
Mange venlige hilsener
Danvak Inspirations bestyrelse
Danvak har indgået samarbejde med to udbydere af commissioning-værktøjer.
Kig nærmere på:
CX Manager, som er et online program til at styre alle dine Commissioning projekter. Få adgang til Commissioning værktøjerne fra den Danske Standard DS3090 og den Amerikanske Guideline 0-2013, som sikrer, at du kommer godt i mål med din Commissioning proces.
CXweb Projekt, som er et digitalt projektstyringsværktøj, der involverer alle aktører i byggebranchen. Værktøjet er bygget op omkring commissioning-processen og sætter derfor fokus på transparent tværfaglig kommunikation og grundig dokumentation.
Vi afholder også kurser i commissioning.
På VVS- Teknisk forenings generalforsamling den 18. marts 2019, var der igen i år stor tilslutning, og det var rart at se nye nysgerrige ansigter, der har mod på at deltage i det fremadrettede bestyrelsesarbejde.
Jeg er rigtig glad og beæret over, at medlemmerne på generalforsamlingen valgte mig som formand for VVS-teknisk forening og dermed også som formand for Danvak. Jeg takker for valget og vil arbejde for, at Danvak er en forening for folk i byggebranchen, der brænder for kvalitet inden for ventilations-, varme-, køl-, vand- og afløbsområdet. Jeg vil også gerne takke den tidligere formand, Lars Sønderby Nielsen, som har udført et stort strategisk arbejde, som ligger til grund for den sunde udvikling, Danvak er i.
Jeg er blevet bedt om at fortælle, hvor jeg ser byggebranchen bevæger sig hen, hvad vores netværk, Danvak, kan gøre – og hvad Danvak ønsker at gøre for dig som medlem.
Byggebranchen – hvor bevæger den sig hen?
Der har været fart på byggebranchen i 2017 og 2018, men jeg ser også en afmatning nu. Opgaver der ikke bliver til noget alligevel, fordi det bliver for dyrt at udføre, eller en ændring i demografien, som måske tog en drejning, der ikke var forudset. Men det er ikke udelukkende dårligt – for fra at tempoet har været meget højt, så normaliseres det. Det åbner for, at der tænkes kvalitet frem for kvantitet. Kvalitet omhandler selvfølgelig det endelig produkt kunden får, men også måden vi styrer arbejdet på, samt hvad det er for produkter, vi vil tilbyde i fremtiden.
Vi skal i branchen blive bedre til formidle vores budskaber om, hvorfor man skal vælge vores tekniske løsninger til både medierne og til beslutningstagerne. Vi skal på banen og sælge vores løsninger i et veldokumenteret og letforståeligt sprog – ellers bliver vi disrupted, kørt ud på et sidespor, hvor der fx hellere investeres i Ipads til skolerne, end i ordentlig ventilation i klasselokalerne – og hvor er det lige, der er den største videnskabelig effekt for bedre indlæring?
Vi skal ikke kun installere gode tekniske løsninger, fordi det er et lovkrav, men fordi kunden kan se en merværdi i det – det skal overgå de let indkøbte smarte løsninger, som alle mulige andre brancher ønsker at pådutte beslutningstagerne og dermed dræne budgetterne. Det fordrer en justering af kommunikationen i branchen, et salgsarbejde for forskere, producenter, rådgivende ingeniører og arkitekter, der skal formidle de gode historier og opnåede menneskelige effekter (mindre sygefravær, større produktivitet, bedre karakterer etc.), om hvorfor det er en god idé, at investere endnu mere i de tekniske løsninger… – fordi det betaler sig hjem mange gange, når vores omgivelser byder os komfort.
Som certificeret rådgiver i bæredygtighed har jeg selvfølgelig et ønske om at bæredygtighed kommer til at fylde langt mere i byggeriet – og Danvaks medlemmer kommer rigtig i spil, når et byggeri er bæredygtigt. I DGNB-certificeringen som er den danske foretrukne bæredygtighedsmodel er det jo en fin balancegang mellem miljø, økonomi og arkitektur. Og det er især arkitekturen – der er vigtig for vores branche. Vi skal insistere på at sidde med om bordet fra starten af og sikre, at der allerede fra den Miljørigtige projektering er tænkt komfort ind i byggeriet, med inddragelse af de naturlige omgivelsers lys-, skygge-, sol-, energiforsynings-, vand- og afløbsforhold – og brugernes behov. Vi skal løfte kvaliteten af byggeriet og gøre det attraktivt at bo eller opholde sig i – og vores tekniske løsninger skal spille arkitektonisk og give merværdi og give noget tilbage til byggeriet og brugerne, både nu, men også om 20, 60 eller 120 år frem.
Det er i alles interesse, at vi har et stort fokus på komforten, om det så er i skoler, som nu er på dagsordenen i Christiansborg, boliger, kontor- eller produktionsarbejdspladser. At de mennesker der opholder sig – kan koncentrere sig, være produktive, når de arbejder eller kan sove godt, når de opholder sig i deres hjem. Det sikrer dygtigere generationer, pga. bedre indlærings forhold, virksomheder får større indtjening og vi får et bedre helbred. Hvem kan sige nej tak til det?
Hvad kan danvak gøre
I Danvak skal vi have fingeren på pulsen og have fokus på at tilbyde relevante kurser, konferencer og temamøder om det, der rør sig i byggebranchen og i særdeleshed inden for ventilation-, varme-, køl, vand- og afløbsbranchen. Vi skal holde fast i de dygtige undervisere vi har tilknyttet og finde nye, der kan bidrage med anden ny viden til os.
Danvak samarbejder med andre danske og internationale organisationer. Det samarbejde skal selvfølgelig fortsættes og plejes. Vi gør det fordi, vi således kan følge udviklingen, skabe nye netværk, få viden om ny forskning og nye tendenser formidlet hjem til vores medlemmer. Vi arbejder for, at vores kurser er opdaterede, og vi underviser i den nyeste forskning og standarder.
Det er vores fornemste opgave i Danvak, på tværs af landet, at opkvalificere og uddanne folk inden for byggebranchen, så vores medlemmer og kursister i deres arbejde tilfører større kvalitet til byggeriet. Men vi skal også have en personlig fordel af at være medlem. En fordel, fordi man som medlem af Danvak, får et netværk, som man fagligt, karrieremæssigt kan trække på og bliver mere attraktiv af overfor virksomhederne.
Vi kan i Danvak give værktøjerne og forståelse for, hvad der skal til for, at det er rart at opholde sig i en bygning, og brugerne kan være i et produktivt miljø. Vi er et meget bredt fagligt netværk, og for mig personligt har jeg sat stor pris på det i mit arbejde – men også en personlig glæde ved at lære nye mennesker at kende og få udvidet min horisont.
Vi skal i Danvak også finde vores ben i at blive meningsdannere – formidle de gode budskaber til politikere og beslutningstagere, så de ser merværdien i flere investeringer i vores løsninger.
Hvad ønsker danvak at gøre for alle medlemmerne
Vi ønsker løbende at tilpasse Danvak til vores medlemmers behov for faglig udvikling og netværk. Vi lytter til Jeres kursus-, konference- ønsker eller behov, men det fordrer også, at I som medlemmer tager kontakt til os og klæder os på. Det kan I bl.a. ved deltagelse i faggrupper eller tage direkte kontakt til Danvak.
Vi ønsker at fastholde og vedligeholde vores faste kursuspakker, udvikle nye relevante kursustilbud, og andre medlemstilbud, så det er attraktivt at være medlem. Vi er inde i en positiv udvikling – og det vil I helt sikkert se mere af i kommende nyhedsbreve og forhåbentlig får I glæde af det nye medlemskort.
Den stigende tilgang i nye medlemmer håber vi vil give god grobund for, at vi kan tilbyde mere af ovenstående tilbud. Måske endda danne nye faggrupper, hvor man jævnligt mødes og udveksler viden, skaber et fagligt, personligt- og et karrierenetværk.
Så jeg kan kun opfordre Jer til at tage aktivt imod Danvaks mange tilbud og byde ind.
Der kan søges til to forskellige projekttyper, og dem kan du blive meget klogere på, ved at læse med her:
Bobleprojekter her.
Technology Demands her.
Hvis du er interesseret i Innovationsnetværket Smart Energy’s tidligere og igangværende projekter, kan du læse mere her.
Der er sidste ansøgningsfrist d. 29. maj 2019 kl. 14.00.
– Direktivet er en værktøjskasse og for mig at se, bliver de finansielle værktøjer de afgørende. Investorerne skal kunne se en god businesscase i det her og de skal frem for alt have vished for, hvilke betingelser der gælder.
Derfor nytter det ikke med den her stop-and-go-politik på energi- og bygningsområdet. Det hjælper da ikke noget, at man vedtager en støtteordning og så et halvt år efter siger: ”Hovsa, den sløjfer vi igen”. Vi er nødt til at have nogle faste finansielle rammer, ellers bliver det ikke en succes.
Udfordringen er ikke nybyggeri, det er energioptimering af den eksisterende bygningsmasse, der er den store udfordring. Man vurderer, at 75 procent af den samlede bygningsmasse i EU er energimæssig ineffektiv og her er det op ad bakke, fastslog Bendt Bendtsen.
Læs mere på hvacfokus.dk: http://www.hvacfokus.dk/afskedssalut-fra-bendt-bendtsen-stop-saa-den-slingrekurs/
I foråret 2014 etablerede Danvak et netværk, der arrangerer udflugter og møder med både fagligt og festligt indhold. Forud havde havde eksisteret en selvstændig forening “Danvak Senior Netværk”, men denne blev efter 2014 til en gruppe i Danvak med navnet FUNVAC. For i højere grad at signalere, hvad netværket arbejder ud fra, har gruppen i 2019 skiftet navn til Danvak Inspiration og går på tværs af alder og interesser.
Alle Danvaks medlemmer er velkomne til at deltage i netværkets arrangementer, og medlemmerne kan invitere en eller flere gæster med til møderne (så får vi måske og nogle nye medlemmer). Netværket har i 2018 haft fokus på større anlægsprojekter og har besøgt den nye metrostation på Kgs. Nytorv, der er under opførelse, byggepladsen ved Kronprinsesse Mary’s bro i Frederikssund og i 2019 infocentret for den nye jernbane mellem København og Ringsted, hvor vi hørte et spændende foredrag om tilblivelsen og fremtidsudsigterne. Et årligt tilbagevendende møde er en hyggelig frokost i Petersens Familiehave på Pile Allé i juni måned.
Har du selv mod på at deltage i planlægningen af kommende arrengementer, eller har du eller din virksomhed noget spændende og/eller festligt i ærmet til Danvaks medlemmer, hører vi gerne fra dig. Skriv til os på mail danvak@teknologisk.dk.
Eller kontakt gruppeleder for Danvak Inspiration: Jørn Simonsen på jso@jsiconsult.dk.
Øvrige gruppemedlemmer:
Den 27. marts 2019 afholder Center for Indeklima og Energi, DTU en workshop om Horizon 2020 projekter. Det er også muligt at deltage via webinar. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.