user

Ventilation fra A til Z – Glostrup

To moduler af tre dages varighed

2023-08-22 08:30:00 2023-10-13 16:30:00 Europe/Copenhagen Ventilation fra A til Z – Glostrup Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup
type af arrangement
Kursus
Geografisk placering
Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup
Dato for arrangement
22 / 08 - 2023
Dato for arrangement
08:30
Id for arrangement
23002

Dette arrangement er blevet afholdt.

Modul A
Den 22. – 24. august 2023, kl. 8.30 – 16.30

Modul B
Den 10. – 12. oktober 2023, kl. 8.30 – 16.30

 

Formål

Vi tilbringer størstedelen af vores tid indendørs, og derved indånder vi primært luft, der har været i bygningen i længere tid, eller luft der har været forbi et ventilationsanlæg. Det kan have sundhedsmæssige konsekvenser, hvis denne luft ikke er tilpas ren, derfor har alle bygninger brug for et velfungerende og energieffektivt ventilationssystem.

Et godt indeklima er altafgørende for menneskers komfort, sundhed og produktivitet. Det ønskede indeklima kan tilvejebringes via et gennemtænkt design og optimal drift af bygningens ventilation.

Det kræver dybdegående viden om ventilationsfaget at projektere og installere systemet korrekt, derfor er der et konstant behov for kompetente ventilationsteknikere og -rådgivere i branchen. De skal være i stand til at projektere og installere ventilationsanlæg, der fungerer optimalt – både i forhold til menneskets almene sundhed og produktivitet, men selvfølgelig også i forhold til det optimale energiforbrug og dermed have fokus på den mest miljørigtige løsning.

 

Indhold

Kurset er tilrettelagt, så du bliver taget igennem alt det væsentlige – lige fra de grundlæggende funktionskrav til et anlæg, til hvordan en ventilationsløsning kan tage højde for særlige udfordringer og ønsker.

Underviserne gennemgår den grundlæggende ventilationsteknik, og du bliver præsenteret for aktuelle cases fra ”det virkelige liv”. Du får fyldt din faglige rygsæk op med både ny viden, inspiration, værktøjer og kompetencer.

Ud over undervisningen får du som en sidegevinst mulighed for at sparre med de øvrige deltagere, som er fagprofessionelle inden for HVAC, energi og indeklima.

 

Udbytte 

Underviserne har både teoretisk og praktisk erfaring og giver dig en grundlæggende gennemgang af ventilationsfaget, så du efter kurset kan gå direkte ud og bruge den viden og de kompetencer du har fået på kurset.

Som deltager på kurset får du blandt andet viden om:

  • Grundlæggende ventilationsteknik
  • Den nyeste viden på området
  • De nødvendige værktøjer
  • Teoretiske og praktiske løsninger
  • Hvordan du anvender teori i praksis

Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag og luftbevægelser

  • Termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima
  • Klimaanalyse
  • Helhedsorienteret projektering
  • Bygningsreglement og normer
  • Lufts tilstandsændring og “IX- Diagrammet” samt bestemmelse af volumenstrømme
  • Ventilationssystemer
  • Luftstrømninger i rum, inkl. naturlig/hybrid ventilation
  • Armaturer
  • Punktudsugning

 

Modul B: Projektering, installation og drift

  • Hydraulik og kanalstrømninger
  • Dimensionering af kanalsystemet
  • Dimensionering af komponenter
  • Ventilatorer, pumper og motorer
  • Støj i ventilationsanlæg inkl. akustisk indeklima
  • Energiforbrug
  • Livscyklusbaseret projektering (LCC/LCA)
  • Anlægs- og driftsøkonomi
  • Måling på ventilationsanlæg
  • Automatik, regulering, indregulering
  • Driftsinstruktion, vedligehold og kvalitetskontrol

 

Målgruppe og forudsætninger

På dette kursus er der plads til at både den rådgivende ingeniør, entreprenøren eller fabrikanten. Alle kan få gavn af undervisningen. Ligesom man kan deltage som både begynder eller erfaren. Deltagerne i kurset forventes at have en almen teknisk viden, der f.eks. kan være erhvervet gennem en ingeniøruddannelse eller anden teknisk uddannelse. En grundlæggende matematisk forståelse er også en fordel.

Vi anbefaler, at du medbringer Danvaks to fagbøger i Varme- og klimateknik ”Danvak Grundbog” og ”Danvak Ventilationsteknik”, da en række formler m.m. fra bøgerne bliver anvendt på kurset. Disse bøger finder du i Danvaks boghandel.

Det er en fordel at medbringe lommeregner.

 

Mængderabat

Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369063 for at aftale nærmere.

 

Få et overblik over vores øvrige aktiviteter her

Undervisere

Henrik Brohus, Lektor, Civilingeniør, ph.d., Aalborg Universitet

Mere end 25 års ansættelse på Aalborg Universitet som underviser og forsker inden for bl.a. ventilationsområdet og strømningsteknik.

Har gennem karrieren været med i talrige forskningsprojekter og haft ansvar for bl.a. civilingeniøruddannelsen inden for HVAC og ventilationsområdet.

Søren Aggerholm, Forskningschef, BUILD Aalborg Universitet

Har i mange år arbejdet med forskning, udvikling, formidling og undervisning indenfor energieffektivisering, bæredygtighed, indeklima og ventilation. Har stået bag udviklingen af energiberegningsmetoden i bygningsreglementet og energimærkningsordningen.

Per Kvols Heiselberg, Professor, Aalborg Universitet

Undervist på Aalborg Universitetet i mere end 30 år og i Danvak regi i mere end 20 år på flere forskellige kurser med relation til indeklima, ventilation, bygningers energiforbrug og integreret design.

Lars Nielsen, Ekspertise chef, Niras A/S

Lars har mere end 30 års erfaring som HVAC‐ingeniør. Han har et stort kendskab til komplekse ventilationsanlæg og optimering af indeklima og har arbejdet med en lang række projekter med meget skærpede krav til ventilation og indeklima ‐ bl.a. på hospitaler, laboratorier og farmaceutiske produktionsområder.

Lars arbejder både som projekterende og specialist og er med i mange udviklingsopgaver.

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

23.200 DKK

Junior

23.200 DKK

Senior

23.200 DKK

Ikkemedlem

27.500 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks