user

Indregulering af vand- og varmeanlæg – Glostrup

2023-03-02 08:30:00 2023-03-02 16:30:00 Europe/Copenhagen Indregulering af vand- og varmeanlæg – Glostrup Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup
type af arrangement
Kursus
Geografisk placering
Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup
Dato for arrangement
02 / 03 - 2023
Dato for arrangement
08:30
Id for arrangement
23005

Få metoderne til design af varme-, køle- og brugsvandsanlæg, så de opfylder BR18’s krav til indregulering og funktionsafprøvninger

 

Et anlæg skal overholde BR18’s krav til indregulering af varme-, køle- og brugsvandsanlæg. Derfor skal det designes, så det kan driftes på en effektiv og driftsøkonomisk måde ved hjælp af nogle gode principper og metoder for indregulering.

På kurset får du bl.a. svar på nogle af disse spørgsmål:

  • Hvordan du allerede i designfasen får indreguleret til det optimale varme-, køle- og brugsvandsanlæg
  • Hvordan du kan optimere dit design, så du sidenhen undgår unødige ombygninger af anlæggene
  • Nøglen til god økonomi og komfort i anlæggene
  • Hvilke værktøjer du kan anvende, så du når i mål med de energirigtige løsninger.

Indhold

Du får indsigt i:

  • BR18 krav
    • BR18’s krav til indregulering og funktionsafprøvning
    • Hvilke krav du skal stille til de udførende af hhv. installation og commissioning af anlæggene i forhold til indregulering
    • Minimumskrav til indregulering i henhold til BR18.
  • Indreguleringsprincipper på varme og køl
    • Hvor og hvornår man bør anvende statiske eller dynamiske ventiler inden for varme- og køleanlæg
    • Hvilke konsekvenser det har for driftsøkonomien og indeklimaet, såfremt et anlæg ikke er godt indreguleret.
  •  Indreguleringsprincipper på brugsvandsanlæg
    • Behovet for indregulering – både af hensyn til komfort og for at undgå udviklingen af legionella
    • Fordele og ulemper forbundet med statiske vs temperaturstyrede ventiler.
  • Dokumentationskrav
    • Hvilken dokumentation der skal foreligge
    • Hvordan man skal anvende ”Vejledning om funktionsafprøvning”.

Udbytte

Du får et overblik over kravene i BR18 og over normen for varme og køleanlæg i relation til design af anlæg for indregulering, blandt andet følgende:

  • BR18’s overordnede krav samt DS 469’s fortolkning af BR18
  • Principper for design for statisk og dynamisk indregulering
  • Placering, valg og dimensioner af indreguleringsprodukter
  • Værktøjer til at stille krav kvaliteten i indregulering
  • Metoder til fysisk indregulering
  • Værktøjer til dokumentation af flow fordeling i et anlæg
  • Forståelse for det ene princip frem for det andet til brugsvands cirkulation.

 

Målgruppe

Kurset er for rådgivere, byggeledere, entreprenører, installatører og indreguleringsteknikere.

 

Mængderabat

Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369063 for at få rabatkode til dette formål.

Undervisere

Bjarne Andreasen, Head of IMI Hydronic College

Bjarne som er uddannet VVS Tekniker og lærer, har undervist inden for VVS siden 1979, bl.a. 4 år på VVS linjen på Teknisk Akademi i Aarhus.

Har siden 1999 undervist globalt på IMI Hydronic College med hovedvægt på hydrauliske forhold i væskebårne VVS-anlæg, herunder teori og praksis inden for regulering og indregulering.

 

Hent program PDF
Kl. Program
08:30 Registrering og kaffe
09:00 Indledning til indregulering 

  • Hvorfor
  • Kvalitet
09:30 Principper for indregulering på varme og køleanlæg

  • Statisk indregulering
  • Dynamisk indregulering med differenstrykregulatorer
10:30 Kaffepause
10:45 Principper for indregulering på varme og køleanlæg – fortsat

  • Dynamisk indregulering med flowbegrænser
  • Individuelle ventilkomponenter kontra kombinerede løsninger
11:15 Principper for indregulering på varmt brugsvandscirkulation

  • Statisk indregulering
  • Termisk indregulering
12:30 Frokost
13:00 Placering af indreguleringsventiler

  • Statiske ventiler
  • Dynamiske ventiler
  • Kombinerede ventiler
  • Dimensioneringsregler for ventiler i for hold til ventil og målekvalitet
 14:15 Indreguleringsmetoder

  • Måleprincipper på forskellige ventiltyper
14:45 Kaffepause
15:00 Indreguleringsmetoder – fortsat

  • Måleprincipper med forskellige instrumenter
  • Proportionalmetode
  • Matematiske metoder i indreguleringsinstrumenter
16:15 Krav til dokumentation af indreguleringskvaliteten herunder funktionsafprøvning
16:30 Tak for i dag!

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

5.000 DKK

Junior

5.000 DKK

Senior

5.000 DKK

Ikkemedlem

6.425 DKK