Dette arrangement er blevet afholdt.
Kuldebroer kan have væsentlig betydning for bygningers energiforbrug, og i værste fald kan de medføre kondens og risiko for svamp og skimmel i konstruktioner og på overflader. Kuldebroernes relative betydning stiger med øgede isoleringstykkelser, og derfor er det med den fortsatte skærpelse af energikravene vigtigt hele tiden at have fokus på kuldebroer.
På dette kursus lærer du at bruge beregningsprogrammet HEAT2 til at bestemme linjetabskoefficienter for typiske konstruktioner, og du lærer at bruge programmet til at vurdere risiko for kondens. Programmet læres ved gennemgang af en række typiske eksempler og øvelsesopgaver.
HEAT2 er et af de mest anerkendte beregningsprogrammer på markedet i dag og benyttes i mange lande verden over. Programmet er nemt at gå til for den nye bruger og benytter en let tilgængelig og overskuelig grafisk brugergrænseflade, så brugeren hurtigt får overblik over input og resultater. Programmet er certificeret efter de europæiske standarder ISO 10211 og ISO 10077-2.
Deltagere i kurset kan opnå 20% rabat ved køb af HEAT2 hos programleverandøren inden for en måned efter kursusdeltagelsen. Kontakt Danvak-sekretariatet for flere oplysninger.
Ønsker du at deltage i Linjetabsberegning med HEAT2, udvidet kursus, kan du tilmelde dig her.
Undervisningsmateriale tilgås online – medbring egen PC.
Jørgen Rose, Seniorforsker, BUILD Aalborg Universitet
Jørgen har brugt HEAT2 programmet siden 1995, hvor han arbejdede med kuldebroer i forbindelse med sit eksamensprojekt på DTU og efterfølgende i forbindelse med PhD, som også omhandlede kuldebroer.
Jørgen har i en række år undervist på civilingeniøruddannelsen på DTU i Lyngby, og underviser i dag fast på Aalborg Universitet (Sydhavnen) i forbindelse med Master i Bygningsfysik, hvor han bl.a. er kursusansvarlig for kurset ”Varmeteori og –Praksis” på 1. semester.
På master-uddannelsen underviser Jørgen ligeledes i brugen af HEAT2 på uddannelsens 2. semester.
KULDEBROER
MODELLERING OG BEREGNING – VIA EKSEMPLER/ØVELSER
HEAT2
Ordinær
5.900 DKK
Junior
5.900 DKK
Senior
5.900 DKK
Ikkemedlem
7.250 DKK
Dette arrangement er blevet afholdt.