To moduler af to dages varighed
Modul A
Den 15. – 16. maj 2023, kl. 8.30-16.30
Modul B
Den 12. – 13. juni 2023, kl. 8.30-16.30
Vi oplever, at der er et stigende behov for færdigheder inden for dette felt i forbindelse med kravsspecifikation, projektering, opførelse, aflevering og drift af byggerier i Danmark.
På dette kursus får du trin-for-trin gennemgang af alle aktiviteter og dokumenter i Commissioning-processen til bygninger. Du får indblik i commissioning aktiviteter i alle byggeriets faser helt fra aftaler og kontrakter med alle interessenter til et år inde i driftsfasen. På kurset vil du deltage i at stille Commissioning-krav, planlægge, granske, teste og dokumentere. Kurset giver dig dermed praktisk kendskab til alle elementerne i Commissioning-processen. Kurset er opbygget i to moduler hver af to dages varighed.
Underviserne på kurset er erfarne Commissioning-specialister, der giver stribevis af tips og tricks til praktisk gennemførelse af Commissioning-processen.
Standarden DS 3090, program og deltagerliste bliver udleveret ved kursets start. Øvrigt undervisningsmateriale bliver lagt tilgængeligt online før kurset starter.
Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369063 for at få rabatkode til dette formål.
Få et overblik over vores øvrige aktiviteter her
Ole Teisen, Chief Consultant, Commissioning, Facilities Management, Project Management, Sweco Danmark A/S
Ole har stor erfaring med formidling af Commissioning-processen til bygninger. I de over 20 år, Ole har arbejdet med Commissioning-processen, har han jævnligt afholdt undervisningsforløb, foredrag og indlæg på konferencer i både Danmark og i udlandet.
Siden 2018 har Ole undervist på Danvaks Commissioning kursus sammen med Christian Hansen.
Ole har desuden været forfatter og medforfatter ved udgivelsen af adskillige publikationer om Commissioning-processen til bygninger, Værdibygs vejledning i Commissioning-processen, Dansk Standard DS 3090, REHVA Guidebook 27 og Guidebook 29 om Commissioning som kvalitetsstyringsproces og ASHRAEs guidelines og standarder for Commissioning i USA.
Ole er aktiv deltager i det EU-finansierede forskningsprojekt QUEST (2019-2022), hvor der forskes i værdien af kvalitetsstyringsprocesser i byggeri.
Læs mere på: https://project-quest.eu/
Christian Hansen, Fagchef, Bygningsautomatik, WSP Danmark A/S
Christian er maskinmester og elinstallatør og har været bygningsautomatikentreprenør i 17 år og derefter driftsrådgiver i 16 år.
Desuden har Christian været Molio fagredaktør i mere end 10 år for beskrivelsesværktøjet ”Bygningsinstallationer”, hvor tværgående krav og grænseflader beskrives.
Ovenstående giver en stor erfaring fra begge sider af ”bordet”, samt at Christian underviser på en del specialtilpassede kurser.
Ordinær
20.000 DKK
Junior
20.000 DKK
Senior
20.000 DKK
Ikkemedlem
24.500 DKK