user

BR18, brandsikring, krav og løsninger

Bliv skarp på BR18’s brandkrav og få en gennemgang af certificerede rådgiveres funktion og konsekvens for rådgivere, byggeledere, installatører m.fl.

Der er i forbindelse med BR18 sket en række ændringer, der har betydning for alle, der beskæftiger sig med bygningsarbejder, og som det er nødvendigt at tage hensyn til allerede i planlægningsfasen. Der er sket en kraftig udvidelse af specifikke paragraffer med tilhørende vejledninger og præaccepterede løsninger til nu over 1250 sider med specifikationer.

Det er nødvendigt at entreprenørerne inden for de enkelte fagområder er bekendt med ændringerne, da det kan have voldsom indvirkning på planlægning, tilbudsgivning og kvalitetssikring af det udførte arbejde. Dette gælder ikke alene for arbejde med BR18, idet man med BR18 har medtaget en række ændringer, der ikke alene gælder påbegyndte byggerier efter tidligere BR, men som noget nyt også eksisterende byggerier.

Der er indført et nyt system til afløsning af den kommunale sagsbehandling, hvor der indføres et system med ”certificerede brandrådgivere” der fremadrettet har ansvaret for implementering og kontrol af bygningens brandsikkerhed, lige fra planlægningsfasen til kontrol af det udførte arbejde.

Det er således slut med ”hjemmelavede løsninger” der ikke er brandtestede hvis man vil have sin entreprise godkendt!

 

Indhold

På kurset vil man opnå indsigt i BR18 moderne brandlukninger i teori og praksis, herunder:

  • Certificerede brandrådgiveres rolle i byggeriet
  • DKV planer, konsekvens og løsningsmuligheder
  • Kontrolsystemer i BR18, konsekvens for rådgivere og installatører.
  • Brandklassifikation af brandlukningssystemer
  • Præaccepterede løsninger, anvendelsesmuligheder og begrænsninger.
  • Brandlukninger i teori og praksis
  • Dokumentation fra projektfase til aflevering
  • Til– og ombygninger og renovering, hvad skal brandlukkes

 

Udbytte

  • Du får en gennemgang af BR18’s krav til rådgivere og installatører fra projektstart til aflevering.
  • Forståelse for de mange faldgruber, der er i forbindelse med korrekt brandsikring.
  • Du får viden om brandsikring i teori og praksis med, anvendelse af brandlukning systemer både i teori og praksis.  
  • Løsningsforslag til hvordan du udfører brandlukninger – både standardlukninger og løsninger til de “besværlige/umulige lukninger.

 

Målgruppe

Kurset er for arkitekter, rådgivere, byggeledere, entreprenører og installatører.

 

Mængderabat

Ønsker flere personer fra samme virksomhed at deltage i kurset, kan vi tilbyde 5% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 2 personer og 10% rabat på deltagergebyret ved samtidig tilmelding af 3 personer m.fl. – Kontakt sekretariatet på 36369063 for at aftale nærmere.

 

Tilbage til kursusoversigten

Undervisere

Allan Olesen, Direktør, specialist i passiv brandsikring, Envirograf Europe

Er uddannet som kemiker og specialiseret i brand-, lak og polymerkemi siden 1985 og har undervist siden da, såvel i Danmark som internationalt.

Har indgående kendskab til regler inden for BR18 samt alle former for moderne passiv brandsikring.

Kenneth Riis, Teknisk chef, specialist i passiv brandsikring, Envirograf Europe

Har arbejdet med passiv brandsikring de sidste 10 år, både som udførende, som producent og som udvikler af produkter til passiv brandsikring i både bygninger og i industrielt fremstillede produkter.

Har et indgående kendskab til love, regler og vejledninger til BR18 og har derudover løbende undervist i BR18, dokumentation og i praktisk udførsel af passiv brandsikring.

Mathias Stadsvold, Brandrådgiver, Artelia A/S

Mathias arbejder som brandrådgiver og har været certificeret i brandklasse 2 siden september 2022.

Mathias har et bredt kendskab til brandsikring, krav og certificeringsordningen for brand, brandsyn, gennem 5 år som brandrådgiver og 5 års erfaring som projekterende, her af de senest 15 år som deltidsansat brandmand og holdleder hos Nordjyllands Beredskab.

Som holdleder har Mathias haft en mindre bibeskæftigelse med undervisning af egene kollega og i ungdomsbrandkorpset.

 

Bemærk, at medlemmer af Maskinmestrenes Forening kan deltage i kurset til ordinær medlemspris.

Notér blot MMF i kommentarfeltet (deltagerkategorien Ikke medlem) ved tilmeldingen, så sørger Danvaks sekretariat for, at den aftalte rabat fremgår af fakturaen.

 

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks