user

Gratis for medlemmer

Bæredygtig transformation og drift af byggeriet

2023-01-26 14:00:00 2023-01-26 16:00:00 Europe/Copenhagen Bæredygtig transformation og drift af byggeriet Online
type af arrangement
Temamøde / Danvak Bæredygtighed
Geografisk placering
Online
Dato for arrangement
26 / 01 - 2023
Dato for arrangement
14:00
Id for arrangement
23501

Dette arrangement er blevet afholdt.

Klimaomstillingen har for alvor taget fart i byggebranchen, hvor særligt energi- og klimaaftryk de seneste år er blevet en vigtig dagsorden. Der har været et stort fokus på at forbedre driften af vores bygninger og sket store forbedringer inden for energieffektivisering.

Med lovkravet om LCA-beregninger fra 1. januar 2023 vil der naturligt også komme stor opmærksomhed på den indlejrede klimabelastning i bygninger, som kan spores tilbage til de materialer, der er anvendt.

Bygninger og byggeriet står for omkring 30% af den danske CO2 udledning. Derfor er der behov for, at vi fokuserer på at ændre, de måder, vi udnytter og genbruger den eksisterende bygningsmasse som alternativ til nybyggeri. Disse ændringer kræver erfaringsudveksling, udvikling af best practice og indsigt i de renoverings- og transformationsmuligheder, der er i vores eksisterende bygninger. Netop dette vil der være mulighed for på dette temamøde.

 

Formålet med temamødet:

Erfaringsudveksling og indsigt i de muligheder som ligger i vores eksisterende bygninger. Der vil være oplæg vedrørende energioptimering af driften af bygninger og konkrete cases, som giver indblik i de muligheder og potentialer, som transformationsprojekter rummer.

 

Udbytte:

Målet er at alle mødedeltagere får et bedre indblik i, hvordan man kan energioptimere driften af bygninger og konkrete cases, som giver indblik i de muligheder og potentialer, som transformationsprojekter rummer.

 

Målgruppe:
Alle der beskæftiger sig med renoverings- og transformationsprojekter.

 

Temamødet afholdes online, som du modtager link til før mødet starter.

Indlægsholdere

Andreas Pape Kjærsgaard, Specialist i CTS, varme og ventilation, Expero ApS

Med mange års praktisk erfaring indenfor CTS og bygningsautomatik og stor teoretisk forståelse, er Andreas med til at skabe gode løsninger, der skaber bedre indeklima og lavere energiforbrug. Andreas har blandt andet stået bag artiklen ’Dårlig bygningsdrift koster millioner’ som udkom i HVAC Magasinet. Nr. 6 2022

Julie Bangsgaard Abrahams, Rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Julie er rådgiver i energi, byggeri og klima i Rådet for Grøn Omstilling og arbejder primært med transformation af den eksisterende bygningsmasse, energieffektivisering og udfasning af fossile fyr.

Hent program PDF

 

Kl. Program
14:00 Intro  v/ Lasse Kildemoes, Formand for Danvak Bæredygtighed
14:10 Andreas Pape Kjærsgaard, Expero ApS

Bæredygtig energioptimering af driften af bygninger

14:35 Spørgsmål og kommentarer
14:45 Pausse
14:50 Julie Bangsgaard Abrahams, Rådet for Grøn Omstilling

Transformation af den eksisterende bygningsmasse

15:35 Spørgsmål og kommentarer
15:50 Tak for i dag!

 

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

Gratis

Junior

Gratis

Senior

Gratis

Ikkemedlem

250 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks