user

Professor P. Ole Fangers Forskningslegat 2020

Danvaks hæder til forskere inden for energi og indeklima

Legatbestyrelsen modtager nu indstillinger til modtager af Professor P. Ole Fangers forsknings-legat 2020. Legatet uddeles til lovende unge Ph.d.-studerende ved danske universiteter inden for området energi og indeklima.

Den studerende må ikke have afsluttet sit projekt på uddelingstidspunktet, og legatet skal benyttes til studierejser, studieophold eller anden videreuddannelse inden for et år efter uddelingen. Der uddeles i 2020 én legatportion à kr. 25.000, som er finansieret af Danvak.

Legatet vil blive overrakt på Danvak Dagen den 1. april 2020 i IDA Mødecenter i København, hvor legatmodtageren bidrager med et indlæg om sit forskningsprojekt og efterfølgende formidler sine forskningsresultater i en artikel i HVAC Magasinet.

Indstillinger skal være Danvaks sekretariat i hænde senest den 21. februar 2020 og kan sendes på mail til info@danvak.dk mærket ”Professor P.O. Fangers Forskningslegat”.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til generalsekretær Claus Andreasson på telefon 36369061 eller ca@danvak.dk.

Dette års modtager af legatet var Pil Brix Purup, civilingeniør og Ph.d.-studerende hos NIRAS A/S, der modtog hæderen for hendes forskningstalent og innovative tilgang til indeklimaforskningen.

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks