fbpx
user

Installationskonferencen 2018 – for praktikere

2018-11-13 09:00:00 2018-11-13 16:00:00 Europe/Copenhagen Installationskonferencen 2018 – for praktikere Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
type af arrangement
Konference / Danvak
Geografisk placering
Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
Dato for arrangement
13 / 11 - 2018
Dato for arrangement
09:00
Id for arrangement
KF 18402

Dette arrangement er blevet afholdt.

Deltag på ”Installationskonferencen 2018 – For praktikere”

Dagen byder på indlæg fra bygherre samt indlæg om bygningsreglementer og performancetest, ventilation, VVS, bygningsautomation, køl, teknologi til projektering og input omkring systemeksport. Og vores fokus er, at deltagere får viden med hjem, som efterfølgende er direkte anvendelig i deres hverdag.

Har du praktisk erfaring med projektering, rådgivning, installation eller drift af de tekniske installationer i byggeriet, og har du brug for inspiration vedrørende ventilation, vvs, automation og køl, er ”Installationskonferencen 2018 – for praktikere” noget for dig.

På konferencen kan du blandt andet høre om:

  • De nye krav i bygningsreglementet om funktionsafprøvning
  • Sikkerhed på byggepladsen
  • Korrosion i vvs-installationer
  • Decentrale og centrale ventilationssystemer
  • VA-godkendelse
  • Integration af CTS-anlæg
  • Adiabatisk køling
  • Optimalt indeklima med minimum energiforbrug
  • Vendt retur installationer

Samtidig kan du selvfølgelig få lejlighed til at møde andre ligestillede i pauserne og ikke mindst at besøge en mindre udstilling, hvor udvalgte leverandører i branchen viser deres produkter.

Se en printvenlig udgave af programmet her

Dette arrangement er støttet af Innovationsnetværket Smart Energy

 

Udstillere:

Lindab er en international koncern som udvikler produkter og løsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima. Produktområderne er kanalsystemer og tilbehør, tekniske ventilationsprodukter og systemløsninger.

 

Swegon er en af Europas førende leverandører af et godt og sundt indeklima – både for mennesker og miljøet. Swegon, som er det succesfulde resultat af fusionen mellem PM Luft og Stifab Farex i 2005, udvikler, producerer og sælger intelligente og energieffektive indeklimaprodukter og ventilationsløsninger til ethvert behov.

Program

Hent program PDF
09.00 – 09.30 Registrering og morgenmad
09.30 – 09.45

Velkomst

Claus Andreasson, Generalsekretær, Danvak

09.45 – 10.15

Energi- og indeklimamæssige udfordringer når et hospital bygges efter BR2020-krav

Heine Overby, Kontorchef, Region Nordjylland

Danmark investerer i dette årti massivt i nye hospitaler, der skal være den bærende del af den højt specialiserede patientbehandling i de næste 50 til 100 år. De nye bygninger skal løbende kunne tilpasse sig fremtidige behandlingsbehov og –metoder og skal være ramme for bedre og mere effektive behandlinger end forholdende i de gamle bygninger. Blandt andet derfor bygges Nyt Aalborg Universitetshospital efter BR2020 energikrav.

10.15 – 10.45

Bygningsreglement / Performancetest

Johannes Utoft Christensen, Civilingeniør, TBST

Den 1. juli 2017 blev der indskrevet krav i bygningsreglementet om funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer før ibrugtagning af en ny bygning. Hør om baggrunden for kravene og få samtidig en gennemgang af bygningsreglementets nye struktur og hjemmeside, samt hvordan man finder rundt i vejledningerne.

10.45 – 11.00 Kaffepause 
Spor 1 Spor 2
11.00 -11.30 Ventilation:

Rette information om dine ventilationsaggregater, når behovet opstår!

Leif Kjær Nielsen, Manager Technical Documentation, Systemair

Hør om hvordan du opnår maksimal sikkerhed på byggepladsen og optimal anvendelse af dine installationer via let tilgængelige informationer om dine ventilationsaggregater. Det kan du bl.a. ved hjælp af synlige mærkesedler med angivelse af vægt og løftemetoder, relevante manualer med information om komponenter og funktioner, QR-koder direkte på aggregaterne med link til brugervejledninger o.m.a. Eksempler på best practise præsenteres.

VVS:

Nye materialer – nye udfordringer

Lars Nøhr-Nielsen, Projektleder, Force Technology

Materialerne til brugsvandsinstallationer har ændret sig fra næsten udelukkende at bestå af varmforzinkede installationer til at kobber og siden rustfrit stål samt plast yderligere er blevet introduceret. Foredraget vil fokusere på de nye typer af skader, som materialeskiftet har betydet. Særlige fokuspunkter gennemgås.

11.30 – 12.00 Ventilation:

Bygherrens og producentens perspektiver på decentrale og centrale ventilationsanlæg

Ole Valentin Sørensen, R&D Engineer, Airmaster A/S samt Thomas Kjems Lyngvad, Ingeniør, Silkeborg Kommune

Silkeborg kommune præsenterer sammenligning af decentrale og centrale ventilations løsninger i skolerenoveringsprojekter. Airmaster fortæller om de tekniske og  praktiske opmærksomhedspunkter ved installation af decentrale ventilationsanlæg

VVS:

VA-godkendelse. Hvad skal man være opmærksom på som installatør

Peter Fritzel, Seniorkonsulent, ETA-Danmark

Brug VA-godkendelser som dokumentation for krav i BR18. Hvad indeholder de og hvordan bliver de til.

12.00 – 13.00 Frokost 
Spor 1 Spor 2
13.00 – 13.30 Automation:

CTS-anlæg i din bygning

Lars Erik Nielsen, Forretningsudviklingschef, dominus

Hvad kan eller hvad bør styres af CTS anlæg i din bygning.

Dominus giver eksempler på, hvilke muligheder der er for integration af dine tekniske anlæg ud fra devisen ”need to have / nice to have”, samt synliggørelse af entreprisegrænser mellem de tekniske entrepriser og CTS.

Køl:

Adiabatisk køling – en mulighed?

Christian Drivsholm, Seniorspecialist, energieffektivisering & ventilation, Teknologisk Institut
Buster Nissen, Salgschef og projektleder, NB Ventilation

Alexander Strømfeldt Lind, praktikant og projektdeltager, NB Ventilation

I et Elforsk PSO projekt fra Dansk Energi undersøger NB Ventilation og Teknologisk Institut potentialet for brug af indirekte adiabatisk køling til skoleventilation.De foreløbige resultater præsenteres.

13.30 – 14.00 Automation:

Hvorledes sikres optimalt indeklima og minimum energiforbrug i hele bygningens levetid?

Lars Mølgaard, Salgsingeniør, Siemens

Godt indeklima og lavt energiforbrug er vigtige emner i forbindelse med byggerier. Siemens giver eksempler på hvordan bygherre beskriver udbudsmateriale for sikring af optimal bygningsdrift.

Køl:

Pro’s/Con’s for vendt retur installationer

Bjarne Andreasen, Principal Trainer, Hydronic College, IMI Hydronic Engineering a/s

I 2018 ses fordelingsnetværk, som stadig er baseret på vendt-retur arkitektur, trods værdien heraf er ganske begrænset, ingen værdi eller reelt modarbejder moderne metoder for god funktion i effektive VVS anlæg. Derfor vil vi gerne udfordre værdien af den over 100 år gamle rør-arkitektur. Er det tiden til at gøre det endelig af med vendt-retur rør?

14.00 – 14.30 Eftermiddagskaffe & kage 
14.30 – 15.00

Fremtidens teknologi til projektering

Salman Pey, BIM Chef, NIRAS og Jonas Eik Bacher-Jacobsen, BIM supervisor, NIRAS

Der tales meget om effektivisering af byggeriet og reduktion af fejlene i den færdige bygning. Anvendelse af 3D bygningsmodeller og processerne omkring dem (BIM) nævnes ofte som en løsning, men hvordan gøres det i praksis uden voldsom forøgelse af ressourceforbruget i projekteringsfasen?I indlægget vises hvordan 3D modeller aktivt kan benyttes i projekteringen til at sikre gode velkoordinerede projekter, samt hvordan morgendagens teknologi kan være en hjælp til projekteringen.

15.00 – 15.30

Eksport af danske løsninger – virksomhedernes forretningsmulighed

Bjarke Kovshøj, projektleder, Clean Cluster

Indlægget fokuserer på systemeksport, de muligheder der ligger i dette for danske virksomheder og vigtigheden af, at vi i Danmark udfører gode reference byggerier, der holder tidsplaner, økonomi og funktionalitet, og den skade der sker for Danmark, hvis danske virksomheder ikke er i stand til at leve op til dette. Under indlæg vil det også blive berørt, hvordan man kan blive involveret i projekter.

15.30

Tak for i dag! 

Priser (ekskl. moms)

Ordinær

2.500 DKK

Junior

250 DKK

Senior

1.500 DKK

Ikkemedlem

3.500 DKK

Dette arrangement er blevet afholdt.