Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette års udgave af Danvak Dagen.
Her vil du blandt andet få svarene på flg. spørgsmål:
Hvordan sikrer vi, at byggeriet nedsætter sin klimabelastning markant, og hvilke løsninger skal der udvikles og ikke mindst implementeres for, at vi kan klimarenovere den danske bygningsmasse?
Hvordan bliver vi bedre til at bygge ”rigtigt” første gang?
Og hvordan vil vi efterleve EU’s krav til renovering af eksisterende byggeri?
Du kan forvente at blive klædt godt på til fremtidens udfordringer i byggeriet – og du kommer på omgangshøjde med den seneste udvikling på området.
Dagens højdepunkter:
Paneldebat om den fremtidige klima-renovering af byggeriet i Danmark
Vi har inviteret udvalgte politikere og repræsentanter for byggebranchen til at komme med deres anbefalinger på, hvordan vi i Danmark kan efterkomme Europa kommissionens målsætning om at 35 mill. bygninger i Europa skal klimarenoveres inden 2030.
Udstilling med nye produkter og serviceydelser i branchen
Præsentation af Danvak COVID-19 projekt støttet af Realdania Et tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, læger og ventilationsteknikere, skal gøre os klogere på, hvordan fremtidens byggerier skal konstrueres, så man kan forebygge og reducere eventuel smittespredning.
Præsentation af spændende forskningsprojekt - dette års modtager af P.O. Fangers Forskningslegat
Spor-indlæg Eftermiddagens program er udelukkende sammensat på baggrund af ønsker fra vores medlemmer med højaktuelle og relevante emner
Spor 1 - Kongressalen: Energi, Smart Building, Drift & Bæredygtighed (Faciliteret af Lars Gunnarsen, BUILD AAU)
Spor 2 - Lokale 104: Vand, Varme & Køl (Faciliteret af Stig Birkemose, MOE A/S)
Spor 3: Indeklima, Lys & Ventilation (Faciliteret af Claus Wessel Andersen, NIRAS A/S)
Tænk Vildt! Foredrag med Rane Willerslev
Læs mere om Danvak Dagen i brochuren:
[3d-flip-book id="13661" ][/3d-flip-book]
Pris m. moms: 312.5 kr.
Pris u. moms: 250 kr.
Vælg muligheder
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
Radon – hvorfra, hvorfor og hvordan i indendørsmiljøet
0,00 kr. – 312,50 kr.
Radon er en naturligt forekommende gas, som kan findes i indeklimaet i alle slags bygninger, og som kan forårsage lungekræft. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad radon-gas er og hvordan man håndterer det både i bestående boliger, nybyggeri og renovering.
At være opmærksom på radon er vigtigere end nogensinde. Research udført af Aalborg Universitet viser at beboerne i 40 % af enfamiliehuse udsættes for et for højt niveau af den farlige radongas. Selv i nybyggede huse, der skal være radonsikrede, overskrides grænseværdien i hvert femte hus.
Senest har Green Building Council Denmark åbnet for bæredygtigheds-certificering af enfamiliehuse og rækkehuse, og her er det obligatorisk at have tjekket at radonniveauet ikke er for højt, lige som det også indgår i guldcertificering af større byggerier.
Radon er ikke kun et problem i hjemmet, det kan også findes på arbejdspladsen. Derfor har man som udlejer eller arbejdsgiver faktisk pligt til at måle radon, så man kan sikre sig at man ikke unødigt udsætter ansatte eller lejere for et sundhedsskadeligt niveau.
Der er således al mulig grund til at blive opdateret på hvad radon er, hvordan det konstateres, og hvordan der forebygges og udbedres så udsættelsen for farlige niveauer fjernes.
På dette online temamøde vil vi introducere radon, og gennemgå hvordan man kan nedsætte risikoen for at blive udsat for høje niveauer af radon. Tilmeld dig og hør nærmere om, hvorfor radon er relevant for dig og ikke noget man skal ignorere.
Formål med temamødet:
Dette temamøde er en introduktion til hvad radon-gas er og et overblik over, i hvilke situationer man skal tænke radon og hvordan man kan nedsætte for høje niveauer.
Udbytte:
Dette temamøde vil give dig indblik i, hvorfor man ikke bare kan ignorere radon og hvordan man forebygger skader.
Målgruppe:
Dette er en general introduktion, der er relevant for alle aktører i byggeriets værdikæde og for både nybyggeri og renovering.
Temamødet afholdes online, som du modtager link til før mødet starter.
Pris m. moms: 0 kr.
Pris u. moms: 0 kr.
Vælg muligheder
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev
Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks