Reguleringskredse, ofte kaldet blandesløjfe i VVS-jargon, er en vigtig installationsdetalje i de fleste VVS installationer.
Hvis de udføres optimalt, kompatibelt med systemet og reguleringsudrustningen, da vil man kunne regulere og optimere energiforbruget og opnå gode temperatur-forhold i bygninger. Virkeligheden er ofte noget andet, med dårligt fungerende anlæg til følge.
Årsagen til problemer kan være mange, her nævnes nogle typiske:
Forkert type reguleringskreds til formålet
Valg af forkert type reguleringsventil til opgaven
Valg af forkert størrelse af reguleringsventil
Tilgængeligt differenstryk ude af kontrol
Kontraventil i bypass på kredstype, hvor den kan gøre mere skade en gavn
Temperaturføler placeret forkert
Har et varme- eller kølesystem et eller flere af disse fejl, kan følgerne bl.a. være:
Umuligt at opnå ønsket og stabil temperatur på fremløbsvand og rumtemperatur
Støj i rør og units
Urimeligt højt energiforbrug
Korr0sion eller kavitation i komponenter
Ødelæggelse af installationsdele ved strømsvigt
De nævnte problemer kan findes i både præfabrikerede reguleringskredse og "skræddersyede" installationer til f.eks. radiatorkredse, gulvvarmekredse og varme- og køleflader.
Formålet med temamødet:
Dårligt fungerende reguleringskredse betyder ofte øget energiforbrug og dårlig temperatur klima. Det er vigtigt at design og komponentvalg udføres med indsigt og omtanke - ikke med copy-paste! Med en velvalgt reguleringskreds, som er bestykket med kompatible produkter, vil anlæg kunne reguleres og slutbruger modtager temperaturer som planlagt uden gener.
Udbytte:
Du vil blive introduceret til de mest anvendte typer reguleringskredse og deres anvendelse. Vi vil også gennemgå de gængse ventiltyper, som har eksisteret i årtier og kikke på nye teknologier for bestykning på reguleringskredse.
Målgruppe:
Rådgivere og installatører
Praktisk:
Du vil modtage link til temamødet før mødet starter.
Pris m. moms: 0 kr.
Pris u. moms: 0 kr.
Vælg muligheder
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev
Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks