Vi er stolte over at kunne præsentere Michael H. Nielsen som nyt medlem i Danvaks bestyrelse.
”Jeg ser frem til at arbejde i Danvaks bestyrelse,” udtaler Michael H. Nielsen. ”Mit hjerte banker for byggeriet, og jeg håber, at jeg med min indsigt i byggebranchen kan bidrage til et bedre og mere bæredygtigt byggeri, som Danvak også er fortaler for. Vejen derhen går bl.a. gennem en høj faglig efteruddannelse af byggeriets aktører.”
Michael H. Nielsen er underdirektør i DI og branchefælleskabet DI Dansk Byggeri, og har gennem 20 år været en central udviklingsorienteret figur i byggebranchen.