Klimasystem anno 2035
Af Bjarne Andreasen, Head of IMI Hydronic College
På vej hjem fra arbejde i min brint drevne drone registrerer klimasystemet i mit hjem, at jeg vil ankomme om 35 minutter. Hjemmets AI klimasystem iværksætter derfor følgende aktiviteter:
Da jeg lander hjemme på min brint charger i haven, låses husets systemer og døre op. Min service robot, Roberta, har sat frisk drikkevand ind på mit arbejdspodie. Jeg kan nu fortætte, hvor jeg slap mit design projekt på kontoret.
Vågn nu op af den fantasidrøm!
Hvis en sådan bolig og andre brugsrum i fremtiden skal kunne blive til virkelighed, er det nødvendigt at alle dele i bygningers klimainstallationer virker – individuelt og i samspil – som tiltænkt og fortsætter med at virke.
Den teknologiske udvikling indenfor varme- og køle komponenter vil sagtens kunne nå dette til år 2035 med en reduceret økonomi- og miljøbelastning.
Men så længe vi fortsætter ukritisk at aflevere bygninger, hvor varme og kølesystemer er med indbyggede designfejl, konstruktionsfejl og indkøringsmangler, da kan det blive svært at opnå bygninger, hvor det er virkelighed.
Hvad er problemerne? Hvad gør vi forkert? Hvad glemmer vi? Hvad bør vi ændre?
Spørgsmålene er der mange af, utroligt nok er svarene ofte ret enkle! ”Udfør det rigtigt med ansvar og samspil første gang!”
Det er nu mere en 50 år siden jeg håndterede den første ventil som VVS’er på et varme anlæg. Der er sket en del gennem de 50 år. Nye rørtyper, nye ventiltyper, nye unittyper m.v.
De fysiologiske og kemiske elementer er dog helt uændrede og vil aldrig blive ændret i de medier, vi stadig arbejder med.
Jeg tænker, vi på samme tid må opdatere og tilpasse os, men samtidig holde fast i gamle dyder ved at forstå og respekter fysiologien og kemien.
Den første formel jeg lærte til beregning af flow i units var ”l/t = effekt ×0.86 / afkøling”. Den er i dag helt utilstrækkelig til moderne udstyr hvor flow og temperaturer måles og overvåges. Formlen ”flow = effekt/afkøling×medie densitet×varmekapacitet” hvor densitet og varmekapacitet typisk findes ud fra en gennemsnitstemperatur i anlæg, den er end ikke tilstrækkelige længere.
Bygninger er i dag isolerede til meget små varmetab, samtidig ønskes større afkøling. Derfor ses radiator flow ned til blot et par liter pr. time vel at mærke, når der er -12°C ude og der ikke er nogle varmetilskud (’gratisvarme’) fra sol, personer og elektrisk udstyr. Når varmetabet er lille, dækkes det ofte helt eller delvist af disse varmetilskud. Radiatorer og andre varmegivere har, ved et temperatursæt på 60/40°C og 20°C i rumtemperatur, kun behov for ca. 30 % flow for at levere 50 % effekt. Derfor er der brug for at regulere ned til ekstremt små flow. Ved dimensionerende udetemperatur har en reguleringsventil brug for en Kv-værdi på blot 0.015 for at levere 5 l/t ved et tryktab på 10 kPa. Kv 0.015 modsvarer et maksimalt tværsnitsareal på ca. 0.5 mm2 gennem ventilen. Det kræver helt rent rørsystem og rent vand i anlægget, elles kan det gå galt.
Det er bare en af mange problematikker, som alle parter i design og konstruktion af både komponenter og det færdige anlæg står over for.
Tiden til at revurdere hvordan vi opvarmer og køler vores bygninger er vist snart inde.
Danvak er med til at sætte fokus på de udfordringer, du står med i din hver dag som designer, entreprenør og bruger. Den 26. september sætter 4×4 by Danvak eventet ”Fremtidens varmeanlæg” fokus på dele af de mange problematikker, som vi står med i varmeanlæg.
Af Mariann Anderson,
Efteruddannelse og nye hjælperedskaber til varmemestre og servicepersonale er nødvendigt, hvis man skal lykkes med at spare på varmeforbruget i boligejendomme. Men det er ifølge Mariann Anderson fra Københavns Kommunes Klimasekretariat ikke nok. Pilotforsøg har vist, hvad der mere skal gøres.
Varmecentraler i bygninger er ikke bygget for »almindelige mennesker.« Det kræver derfor en vedholdende indsats at få driftet dem på en måde, så det store energisparepotentiale bliver hentet hjem, og giver besparelser på varmeregningen. Det skal ske samtidigt med, at varmen bidrager til et godt indeklima i lejlighederne. Det er en specialiseret opgave at udføre effektiv drift og intelligent energistyring.
Det viser resultaterne i et pilotprojekt, som Københavns Kommune sammen med forsyningsselskabet HOFOR og den almene boligsektor – har gennemført fra efteråret 2019 til foråret 2021. Pilotprojektet har været støttet af Energifonden, og det er boligorganisationerne AAB, DAB, DOMEA og KAB, der har deltaget.
Der skal mere end det sædvanlige til
Det mest oplagte er at pege på, om ejendomsfunktionærerne, varmemestrene, serviceteknikerne – kært barn har mange navne – har styr på varmecentralen, og om de er dygtige nok. Det er helt afgjort rigtigt vigtigt, for der hvor der er en dygtig driftsansvarlig lokalt i afdelingen, kan man konstatere bedre styring af varmecentral.
Den nemme og traditionelle løsning er derfor at lægge flere opgaver på dem, tilbyde efteruddannelse og hjælperedskaber samt bedre data om energiforbruget til at følge op. Det er bestemt relevant og nødvendigt.
Men der er også brug for, at ledelserne i de almene boligorganisationer og boligselskaber sørger for:
»Driftsfolket« har ofte mange opgaver på samme tid, har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og har flere opgavestillere samtidig; Fru Hansen på 4. sal sidst på varmestrengen, der ønsker mere varme, og afdelingsbestyrelsen, der også ønsker, at der er orden omkring affaldscontainere, lys på trapperne og pæne grønne arealer. Det kan være svært at få tid til det hele og samtidig at få prioriteret efteruddannelse, hvis det ikke er en del af jobbet.
Den grønne omstilling sker også i varmecentralerne.
Giv nu vores vigtige driftsansvarlige de rette vilkår for at drifte godt, så de kan være (endnu mere) stolte af at bidrage til den grønne omstilling via deres indsats i varmecentralerne – og også bedst muligt bidrage til den energieffektivisering, der skal ske som led i gennemførelse af den almene sektors effektiviseringsaftale med Transport- og Boligministeriet og KL.
Anbefaling 1. Formulér en strategi med klare mål
Implementering af intelligent energistyring i en organisation er et forandringsprojekt. En egentlig strategi med konkrete mål for energibesparelser skal sikre, at I i ledelsen hos boligorganisationen og afdelingsbestyrelsen kontinuerligt efterspørger specifikke handlinger og dokumenteret fremdrift hos de medarbejdere, der har ansvar for den daglige drift af fjernvarmeanlægget.
Anbefaling 2: Tag et (mere) direkte ansvar for at drifte varmecentralerne.
Fageksperter fra centralt hold i boligselskabet eller boligorganisationen kan ved at komme oftere i varmecentralerne få bedre føling med, hvad der sker i driften, og hjælpe afdelingsbestyrelserne og de lokale driftsfolk til en mere fokuseret indsats.
Anbefaling 3. Fastlæg arbejdsgange for energirigtig drift og intelligent energistyring.
Timeaflæste data om forbrug af vand, varme og adfærd i de enkelte boligafdelinger er værdifulde. Driftsorganisationen skal dog være parat til at nyttiggøre data, for at potentialet kan synliggøres og efterfølgende realiseres. Det indebærer, at I i driftsorganisationen definerer, hvem der skal bruge data, til hvad, på hvilke tidspunkter og hvordan data præsenteres for jer i ledelsen.
Anbefaling 4. Styrk driftsmedarbejdernes kompetenceniveau.
Det er en specialiseret opgave at udføre effektiv drift og intelligent energistyring. Det er nødvendigt at I prioriterer driftsopgaven i varmecentralen og opkvalificerer medarbejdere. Start allerede med en klar kompetencebeskrivelse, når I rekrutterer og send medarbejderne på målrettet efteruddannelse.
Anbefaling 5. Synliggør driftssuccesen med økonomiske gevinster for beboerne ved intelligent energistyring over for afdelingsbestyrelserne.
Der vil nogle steder være hurtige økonomiske gevinster ved energirigtig drift og intelligent energistyring, og de fleste steder vil der være det over tid. Benchmark på tværs af afdelinger kan synliggøre den gode businesscase.
Se desuden Teknologisk Instituts resume af evalueringen af projektet på siden ’Energibesparelser i almene boliger’ på kk.dk.
