Klimaprogram overser potentialerne i byggeriet

Af Michael H. Nielsen, selvstændig konsulent og bestyrelsesmedlem i Danvak

Regeringen har fremlagt et klimaprogram, der følger op på målsætningerne i Klimaloven fra 2019. I klimaprogrammet konstateres det, at væsentlige beslutninger og nye initiativer skal være besluttet senest i 2025 for at Danmark kan realisere målsætningen om at reducere CO2 udledningen med 70 pct. frem mod 2030.

Der er i Klimaplanen meget fokus på initiativer og aftaler inden for landbruget, som blev færdigforhandlet i går den 4. oktober, samt tillige nye teknologier omkring CO2 fangst og nye energiformer, fx PTX der muliggør lagring af vind- eller solenergi. Tillige indgår der planer for etablering af store energiøer. Alt sammen fint og rettidigt – men er det nok til at nå 70 procent målet omkostningseffektivt?

Set med byggeriets øjne savnes der et konkret afsnit, hvor klimaprogrammet forholder sig til de mange forslag fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren – herunder ikke mindst, at Danmark sætter sig ambitiøse mål for energieffektivisering samt mål for fx energiforbedring af alle offentligt ejede bygninger – kommunale, regionale og statslige – med 3 pct. om året sådan som det foreslås fra EU.

De aktuelle høje energipriser på naturgas og el viser, at der er behov for dels en hurtigere udbygning af den vedvarende energiforsyning, men også at der skal energieffektiviseres langt mere for at reducere behovet for energi og dermed gøre den grønne omstilling billigere. Det er et synspunkt som gennem flere år har været fremført af byggesektoren, men hvor der har været mere gehør for at satse ensidigt på udbygning med vedvarende energi. Der er brug for at erkende, at den grønne omstilling skal ske ved både at udbygge med VE og samtidig ved at spare på energien. Der er brug for at Klimaplanen forholder sig til dette.

En gennemlæsning af Klimaprogrammet for 2021 viser med al mulig tydelighed, at der skal mange virkemidler i spil herunder aktivering af borgerne. Den aktuelle store interesse for at trække på Bygningspuljen, hvor der kan opnås tilskud til udfasning af olie- og naturgasfyr samt klimaskærmsforbedringer, fx nye vinduer, viser, at danskerne gerne vil deltage aktivt i den grønne omstilling. Det samme gælder den store opbakning fra kommunerne hvor 94 kommuner har tilsluttet sig DK 2020 programmet og arbejder med lokale klimaplaner, der sigter mod at kommunerne er netto nul- udledere af klimagasser i 2050.

I Klimaprogrammet forholder man sig også til forskning og innovation, der kan understøtte den grønne omstilling. I byggeriet arbejdes der aktuelt på, at der etableres en såkaldt grøn forskningsmission inden for bæredygtigt- og cirkulært byggeri. Styrket forskning og innovation vil kunne bidrage med væsentlige løsninger til realisering af klimamålene – ikke mindst når det gælder udvikling af intelligente bygninger og byer.

Bygninger står i dag for 40 procent af energiforbruget i såvel Danmark som på EU-plan og tegner sig for 30 procent af CO2 udledningen samt godt 35 pct. af affaldsmængderne. Den erkendelse kunne måske godt have været lidt mere fremtrædende reflekteret i regeringens netop offentliggjorte Klimaprogram – men det kan nås endnu !

Af Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak

EU-Kommissionen har netop præsenteret klimapakken ”Fit for 55”, der skal vise vejen til EU-landenes nye klimamål om mindst 55 procents drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Kommissionens forslag skal i den kommende tid forhandles på plads med Europa-Parlamentet og med Rådet for Den Europæiske Union:

Klimapakken ”Fit for 55” fastsætter som pakken angiver, mål for reduktion af CO2 udledningen i EU på 55 procent frem mod 2030. Det er et noget lavere mål end det politisk aftalte reduktionsmål i Danmark på 70 procent. Men signalet og virkemidlerne indikerer at der skal iværksættes markante initiativer på en lang række områder i EU fx energiforsyning og bygninger. Og planen vil blive fulgt op af justeringer af en række direktiver som energieffektivisering-, VE-,  bygningsdirektivet m.fl.,

I forhold til bygninger rummer klimapakken bl.a. følgende forslag:

• Sektorer som energi, transport, byggeri og renovering skal ifølge Kommissionen “medvirke til at skabe bæredygtige, lokale og velbetalte job i hele Europa”.
• Der er mål om at renovere 35 millioner bygninger inden 2030, og der kan skabes yderligere 160.000 grønne job i bygge- og anlægssektoren inden 2030
• Elektrificeringen af økonomien og den øgede brug af vedvarende energi forventes ifølge Kommissionen at skabe større beskæftigelse i sektorerne. Indsatser med at øge bygningers energieffektivitet vil skabe arbejdspladser i byggesektoren og give en højere efterspørgsel på lokal arbejdskraft

• Det bindende mål for vedvarende energi i EU’s energimiks skal hæves til 40 procent.
• Energiforbruget skal reduceres for at nedbringe udledninger og energiomkostninger for forbrugerne og industrien ved at hæve energisparemålene på EU-plan og ved at gøre dem bindende for at opnå en samlet reduktion på 36 procent inden 2030
• Afgiftssystemet for energiprodukter skal også understøtte den grønne omstilling ved at give de rette incitamenter. Minimumsafgiftssatserne for opvarmning og transport skal tilpasses til klimamålene, samtidig med at de sociale følger afbødes, og sårbare borgere bliver hjulpet.

• Offentlige bygninger skal renoveres, så de i højere grad bruger vedvarende energi og bliver mere energieffektive. EU-landene skal forpligtes til årligt at renovere mindst tre procent af det samlede etageareal i alle offentlige bygninger
• Der skal fastsættes et såkaldt “benchmark” på 49 procent brug af vedvarende energi i bygninger inden 2030
• EU-landene skal forpligtes til årligt at øge brugen af vedvarende energi til opvarmning og køling med 1,1 procentpoint indtil 2030.
• Der skal afsættes 72,2 milliarder euro over syv år til finansiering af renovering af bygninger, adgang til nulemissions- og lavemissionstransport og i nogle tilfælde også indkomststøtte

Kilde: EU-Kommissionens udmøntning af den europæiske grønne pagt