Klimaforandringernes effekt på indeklimaet
Er vores eksisterende boliger klar til fremtidens klima? Læs her, hvordan et nyt forskningsprojekt vil kortlægge udfordringerne og give konkrete løsningsforslag.
Af Kristine Strøm og Steffen Petersen fra Aarhus Universitet samt Helle Foldbjerg Rasmussen og Stine Pagaard Haahr fra Teknologisk Institut
Klimascenarier forudser fortsat stigende udetemperaturer samt flere og mere ekstreme hedebølger i fremtiden, hvilket i høj grad vil påvirke indeklimaet i vores bygninger. Allerede i dag ses et stigende problem med overophedning, men løsningen er ikke blot at skrue op for køling og ventilation, da det vil medføre øget energiforbrug og CO2-udledning.
I projektet ”Klimaforandringernes Effekt på Indeklimaet” samarbejder Aarhus Universitet og Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan vi kan fremtidssikre vores eksisterende boliger, så de forbliver sunde og komfortable at opholde sig i – samtidig med, at de bliver mere klimavenlige. Fremtidssikring er nødvendig for at undgå, at store dele af bygningsmassen bliver utidssvarende og ubehagelig at opholde sig i, og dermed også for at mindske behovet for nybyggeri.
En væsentlig udfordring for eksisterende bygninger er, at de som regel er designet ud fra standardiseret og historisk vejrdata, som repræsenterer et gennemsnitsår for ét geografisk sted i Danmark (DRY 2013). Dette vejrdata afspejler hverken lokale forskelle, klimaforandringer eller urbaniseringens såkaldte varmeø-effekt. Denne praksis resulterer i et ’performance gap’, hvor bygningernes faktiske energiforbrug og indetemperatur overstiger de forudsete beregninger. Dermed bliver mange bygninger varmere end forventet, hvilket øger behovet for køling. Det er netop dette gap, projektet ønsker at mindske ved at integrere fremtidige klimascenarier og stedsspecifikke data som grundlag for tilpasningsstrategier.
Formålet med projektet er først og fremmest at kortlægge de konkrete udfordringer, som klimaforandringerne medfører for det termiske indeklima i eksisterende danske boliger. Kortlægningen baseres på forskellige klimascenarier og lokale klimadata og omfatter boliger fra perioden ca. 1900 og frem til i dag.
Ud fra denne viden udvikles konkrete løsningsforslag til renovering og forbedring med det formål at øge bygningernes termiske modstandsdygtighed. Tiltagene kan f.eks. omfatte solafskærmning, optimeret naturlig ventilation og andre passive kølingsstrategier.
Projektet gennemføres i to faser:
Som en del af projektets indledende analyser har Aarhus Universitet gennem ASCEND-projektet – støttet af EU Interreg ÖKS og Realdania – gennemført et graddøgnsbaseret studie af fremtidige opvarmnings- og kølebehov i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Udviklingen er her sammenlignet på tværs af tre klimascenarier (RCP2.6, RCP4.5 og RCP8.5) for perioden 2030-2098.
Resultaterne af studiet viser en tydelig tendens mod stigende kølebehov og faldende varmebehov over hele regionen, hvilket er særligt markant i scenariet med de højeste emissioner (RCP8.5). Kølesæsonen bliver længere, mens varmesæsonen bliver kortere, og behovet for at håndtere overophedning udvides mod nord – der fremkommer kølebehov i områder, der ikke traditionelt set har været vant til kølebehov. Et eksempel på dette ses af nedenstående figur, hvor den forventede absolutte ændring i kølegraddage (ΔCDD) for hvert af de tre klimascenarier er illustreret. De gule prikker indikerer områder med et ikkeeksisterende kølebehov i 2030, men hvor der er opstået et kølebehov i løbet af perioden.
Den rumlige fordeling af resultaterne viser samtidig store geografiske forskelle på tværs af regionen. Zoomes der ind på Danmark, hvilket nedenstående figur er et eksempel på, ses det, at Sjælland generelt vil opleve større stigninger i kølegraddage end Jylland, og at byområderne er særligt udsatte grundet høj befolkningstæthed. Når resultaterne vægtes efter befolkningstæthed (W. ΔCDD), fremhæves de største danske byer (f.eks. København, Aarhus og Odense), hvor stigningen i kølebehov falder sammen med en høj befolkningstæthed. Udover at disse områder har størst betydning for det samlede nationale energiforbrug, er det også i disse mere tætbefolkede områder, at mennesker i højere grad opholder sig i kompakte boliger med begrænset mulighed for naturlig ventilation, hvilket øger risikoen for overophedning.
Kortlægningen af klimaforandringernes effekt på indeklimaet i projektets del 1 giver et nyt, mere nuanceret billede af, hvordan forskellige bygningstyper reagerer under fremtidens klimaforhold. Resultaterne fra Aarhus Universitets graddøgnsanalyser danner et solidt grundlag for at målrette løsninger dér, hvor behovet er størst – særligt i byområder, hvor ændringen i energibehov har den største indvirkning på det nationale energiforbrug.
I projektets anden fase omsættes denne vide til konkrete, anvendelige løsninger. Forskellige strategier afprøves for at mindske risikoen for overophedning uden øget energiforbrug. Arbejdet sker i tæt dialog med branchen gennem en workshop, hvor resultater fra analyserne præsenteres, og hvor praktikere bidrager med erfaringer og ideer til tiltag, der testes i simuleringer og målinger. Målet er at skabe løsninger, der kan implementeres direkte i fremtidige projekter.
De samlede erfaringer munder ud i en guideline og et løsningskatalog, der kan hjælpe rådgivere og bygherrer med at designe og renovere bygninger, så de forbliver komfortable og energieffektive i et varmere klima.
Projektet samler dermed forskning og praksis i ét fælles mål: at skabe boliger, der både er robuste over for og tilpasset fremtidens klima.
Kilmaforandringernes effekt på indeklimaet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Teknologisk Institut – Støttet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Projektet præsenteres på Indeklimaets Temadag, der afholdes den 29. januar 2026 på Teknologisk Institut.
Af Michael H. Nielsen, selvstændig konsulent og bestyrelsesmedlem i Danvak
Regeringen har fremlagt et klimaprogram, der følger op på målsætningerne i Klimaloven fra 2019. I klimaprogrammet konstateres det, at væsentlige beslutninger og nye initiativer skal være besluttet senest i 2025 for at Danmark kan realisere målsætningen om at reducere CO2 udledningen med 70 pct. frem mod 2030.
Der er i Klimaplanen meget fokus på initiativer og aftaler inden for landbruget, som blev færdigforhandlet i går den 4. oktober, samt tillige nye teknologier omkring CO2 fangst og nye energiformer, fx PTX der muliggør lagring af vind- eller solenergi. Tillige indgår der planer for etablering af store energiøer. Alt sammen fint og rettidigt – men er det nok til at nå 70 procent målet omkostningseffektivt?
Set med byggeriets øjne savnes der et konkret afsnit, hvor klimaprogrammet forholder sig til de mange forslag fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren – herunder ikke mindst, at Danmark sætter sig ambitiøse mål for energieffektivisering samt mål for fx energiforbedring af alle offentligt ejede bygninger – kommunale, regionale og statslige – med 3 pct. om året sådan som det foreslås fra EU.
De aktuelle høje energipriser på naturgas og el viser, at der er behov for dels en hurtigere udbygning af den vedvarende energiforsyning, men også at der skal energieffektiviseres langt mere for at reducere behovet for energi og dermed gøre den grønne omstilling billigere. Det er et synspunkt som gennem flere år har været fremført af byggesektoren, men hvor der har været mere gehør for at satse ensidigt på udbygning med vedvarende energi. Der er brug for at erkende, at den grønne omstilling skal ske ved både at udbygge med VE og samtidig ved at spare på energien. Der er brug for at Klimaplanen forholder sig til dette.
En gennemlæsning af Klimaprogrammet for 2021 viser med al mulig tydelighed, at der skal mange virkemidler i spil herunder aktivering af borgerne. Den aktuelle store interesse for at trække på Bygningspuljen, hvor der kan opnås tilskud til udfasning af olie- og naturgasfyr samt klimaskærmsforbedringer, fx nye vinduer, viser, at danskerne gerne vil deltage aktivt i den grønne omstilling. Det samme gælder den store opbakning fra kommunerne hvor 94 kommuner har tilsluttet sig DK 2020 programmet og arbejder med lokale klimaplaner, der sigter mod at kommunerne er netto nul- udledere af klimagasser i 2050.
I Klimaprogrammet forholder man sig også til forskning og innovation, der kan understøtte den grønne omstilling. I byggeriet arbejdes der aktuelt på, at der etableres en såkaldt grøn forskningsmission inden for bæredygtigt- og cirkulært byggeri. Styrket forskning og innovation vil kunne bidrage med væsentlige løsninger til realisering af klimamålene – ikke mindst når det gælder udvikling af intelligente bygninger og byer.
Bygninger står i dag for 40 procent af energiforbruget i såvel Danmark som på EU-plan og tegner sig for 30 procent af CO2 udledningen samt godt 35 pct. af affaldsmængderne. Den erkendelse kunne måske godt have været lidt mere fremtrædende reflekteret i regeringens netop offentliggjorte Klimaprogram – men det kan nås endnu !
Af Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak
EU-Kommissionen har netop præsenteret klimapakken ”Fit for 55”, der skal vise vejen til EU-landenes nye klimamål om mindst 55 procents drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Kommissionens forslag skal i den kommende tid forhandles på plads med Europa-Parlamentet og med Rådet for Den Europæiske Union:
Klimapakken ”Fit for 55” fastsætter som pakken angiver, mål for reduktion af CO2 udledningen i EU på 55 procent frem mod 2030. Det er et noget lavere mål end det politisk aftalte reduktionsmål i Danmark på 70 procent. Men signalet og virkemidlerne indikerer at der skal iværksættes markante initiativer på en lang række områder i EU fx energiforsyning og bygninger. Og planen vil blive fulgt op af justeringer af en række direktiver som energieffektivisering-, VE-, bygningsdirektivet m.fl.,
I forhold til bygninger rummer klimapakken bl.a. følgende forslag:
Kilde: EU-Kommissionens udmøntning af den europæiske grønne pagt
