user
Radon? Ikke se, ikke høre, ikke tale…

Radon? Ikke se, ikke høre, ikke tale…

Radon? Ikke se, ikke høre, ikke tale…

Af Jens Otto Kjær Hansen, formand for Radon faggruppen i DANVAK

Danmark er et af Europas mest letsindige lande hvad angår beskyttelsen mod helbredsskader fra radon.

Radon giver øget forekomst af lungekræft. I den danske radonhandlingsplan fra 2018 erkendes det, at det største strålingsbidrag fra naturligt forekommende radioaktive stoffer stammer fra radon, som kommer fra undergrunden og findes overalt i Danmark i varierende styrke.

Det er jo fint med en handlingsplan. Der mangler bare handlinger!

Godt nok har der siden 1998 været krav om radonsikring i nybyggeri. Fra 2018 må radonindholdet i nye bygninger max. være 100 Bq/m3 som estimeret årsmiddelværdi – det er den grænse WHO satte i 2009 for radonindholdet i indeluften. Skader i radonsikringen indgår i den obligatoriske byggeskadeforsikring.

Men der er ikke krav om at kontrollere om nye bygninger rent faktisk lever op til kravet – bortset fra ved DGBN Guld-certificering, men det er trods alt en beskeden del af f.eks. boligmassen.

Der bygges fortsat mange nye parcelhuse – men selv om det er nemt at måle radonniveauet i husene, er der ikke mange, der gør det.

Der findes stadig rådgivere/entreprenører, der fejlagtigt tror at det trækker med et støbt terrændæk. Selv når der udføres en ordentlig radonbeskyttelse, er der ved efterfølgende arbejder mange måder virkningen kan ødelægges på, fx ved gennemføringer – og det sker hyppigt.

Så selv blandt huse opført siden 1998 er der en klar risiko for radonudsættelse – men de fleste opdager det ikke, og det er givetvis en billig omgang for udbydere af byggeskadeforsikring.

Endnu værre er det ved ældre bygninger. I maj 22 offentliggjorde BUILD ved Aalborg Universitet resultaterne af den hidtil største radonundersøgelse. Den viser at fire ud af ti danske fritliggende énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har et radonindhold i indeluften over 100 Bq/m3. Gennemsnittet – beregnet ud fra analysens knap 17.000 undersøgte boliger – er 103 Bq/m3.

Men de ansvarlige myndigheder opererer stadig ud fra en mere end 20 år gammel og meget lille undersøgelse, der viste et gennemsnit på 59 Bq/m3 – og tilsvarende lavere tal for hvor mange boliger der er i farezonen.

Fire ud af ti købere af boliger fra 2020 risikerer at ende i en sundhedsfarlig bolig – uden at vide det, fordi kontrol af radonniveauet ikke er et krav ved bolighandel.

Hvad så med radonudsættelsen på arbejdspladserne? Her er skam også sat en grænseværdi på 100 Bq/m3 og radonpåvirkning er med i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der er bare ingen der kontrollerer om grænseværdien overholdes! Det indgår ikke i egenkontrollen og ingen myndigheder kontrollerer.

Dansk Radonforening, der i dag er indgået i DANVAKs radonfaggruppe, fik i 2021 det svar fra Arbejdstilsynet, at ”radonniveauet på arbejdspladser kun sjældent formodes at udgøre et problem”.  Sikkerheden for danske arbejdstagerne baseres altså på formodninger.

Måske du nu tænker: Mon ikke det er OK nok med den afslappede danske implementering af strålingsdirektivet? Er det ikke bare disse radonfolk, der er lidt hysteriske?

Ikke hvis man tror på den Internationale Atomenergikommission IAEA, der for nylig offentliggjorte sin evaluering af hvor godt Danmark lever op til strålingsdirektivet.

Et par citater fra rapporten om radonudsættelse på arbejdspladser taler klart. F.eks. at ”overholdelse af referenceniveauet kontrolleres ikke systematisk og håndhæves derfor ikke tilstrækkeligt”, og at myndighederne ”opfordres til at etablere en mekanisme for, at arbejdsgiverne systematisk kan verificere overholdelsen af ​​referenceniveauet for radon på arbejdspladser.”

Så nu må der vel ske noget, kunne man tænke. Men vi frygter at myndighederne fortsat vil forsøge at slippe uden om at tage radon alvorligt, i forhold til både boligbrugere og arbejdstagere.

De kan så godt regne med at DANVAKs radonfaggruppe vil gøre, hvad den kan for at gøre radonproblemet til noget, vi fremover vil både se, høre og tale om.