Skal vi snakke om køling i boliger?
Af Peter Weitzmann, bestyrelsesmedlem i Danvak og energirådgiver i HOFOR
Jeg har et problem! Mit soveværelse ligger mod sydvest og har et stort glasparti med dårlige muligheder for udluftning. Det er et nyere treetagers rækkehus fra 2006, som er designet med udgangspunkt i energirammeberegningen. I runde tal har jeg i sommeren haft 23 nætter, hvor temperaturen ikke kom under 25 °C. Et par nætter endda ikke under 27 °C. En del af de 23 nætter, var selvfølgelig i min ferie, hvor jeg ikke var hjemme. Jeg har luftet ud, så meget som det nu er muligt. Jeg har åbnet mit lille vindue, men ikke så meget, at jeg risikerer, at min kat hopper ud. Det store vindue tør jeg simpelthen ikke åbne af frygt for, at det blæser op og bliver smadret. Uden at tøve alt for meget, vil jeg påstå, at jeg har et boligmæssigt problem med overtemperaturer. Og det går ud over min nattesøvn.
Min påstand er, at rigtigt mange har de samme udfordringer. Ovenikøbet er der ikke udsigt til at det bliver bedre med klimaforandringerne.
Løsningen ligger dog ikke lige for.
Som beskrevet ovenfor har jeg haft fat i de passive tiltag, som er mulige i mit tilfælde. Næste skridt er at skifte ruderne til en solafskærmende model. Men det er ikke uden problemer at skifte en rude på 2,8mx1m i en gående ramme i anden sals højde. Og slet ikke gratis. Når/hvis det ikke hjælper, er der nok kun den aktive køling tilbage!
Igen er min påstand, at rigtigt mange i både villaer, rækkehuse og etageboliger har fuldstændig samme problem. Måske ikke 1:1 mage til dem jeg og min familie kæmper med – men varianter heraf.
Vi er blevet voldsomt gode til at designe bygninger med lavt varmebehov, hvor vi har udnyttet passiv solvarme. Men det er (måske) på bekostning af dårlig komfort og dårlig søvnkvalitet fra alt for høje temperaturer hele sommeren.
Fra mit tidligere virke, hvor jeg var med til at designe og projektere luksusboliger med prominent placering ved havnefronten, undrede jeg mig tit over, at vi ikke her greb til aktiv køling. Men selv ikke her, var det noget ”man” gjorde eller som bygherre efterspurgte eller forventede.
Så nu tillader jeg mig at stille spørgsmålet: Skal vi til at tale om aktiv køling i boliger?
Jeg er klar over, at aktiv køling kommer med en pris i form af større energiforbrug og forøget CO2-udledning. Men der er mange måder at løse problemstillingen på, med forskellige konsekvenser for økonomi og klima. Derfor skal vi turde tage diskussionen.
Til at starte med kan vi spørge: Er de passive tiltag (stadig) gode nok? Skal vi gøre som under sydligere himmelstrøg og bruge udvendig solafskærmning? Skal vi ændre balancen i bygningsreglementet, så kølebehovet kommer til at vægte tungere? Kan vi komme med løsninger ved renoveringer?
I mit nuværende virke i HOFOR sidder jeg tæt på mine kolleger, der leverer fjernkøling til København. De leverer til kontorer, butikker og hoteller. Men ikke boliger.
Det passer jo godt med at køling til boliger ikke er en systematisk efterspurgt vare. Endnu. Så vi har stadig mulighed for at træffe de rette valg hvis eller rettere nok når køling til boliger kommer på dagsordenen. Så diskussion om mulige tiltag er vigtig, for hvis ikke vi professionelle leverer svarene, vil de udsatte borgere valfarte til byggemarkederne og købe (ofte ineffektive og larmende) airconditionenheder, som i øvrigt virkelig går ud nattesøvnen. I værste fald også naboens.
Af Merete Lyngbye, sektionsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Nu er det september, og vi er gået ind i efterårskvartalet. Efteråret byder som sædvanligt velkommen til mere tid inden døre og færre åbnede vinduer. Det betyder dermed, at vi som HVAC ingeniører, maskinmestre, teknikere, ventilations producenter, installatører, service teknikere mv. viser vores berettelse med at skabe god ventilation og et godt indeklima.
Ventilation og Indeklima er netop HVAC magasinets tema her i september måned.
Filtre
Der er sket meget i de senere år omkring filtre til ventilationsanlæg. Specielt har det i de senere år været nemmere at beslutte sig for, hvilket filter man vil vælge. Tidligere var det filternavne som fx G4, M5, F7 og F9 vi ingeniører talte om, uden vores slut kunder forstod det. I dag er det meget bedre og mere forståeligt for personer uden ventilationsteknisk viden. Når man vælger filter, nævnes filter effektiviteten og energiomkostninger ved drift af filtre på let overskuelig vis.
Energimærkning
Filtrene er mærket med A+, A, B, C, D og E på nøjagtig samme måde som køleskabe, frysere, ovne mv. er mærket, og alle vil vide at et A mærket filter selvfølgelig bruger mindre energi end fx et filter energimærket med D.
Filtreringsevne
Ligeledes vil mærker på filtre vise, hvor mange procent af partikler på fx 1 mikrometer, 2,5 mikrometer eller 10 mikrometer der tilbageholdes i filteret. Alle vil kunne forstå, at et filter der tilbageholder 80-85% er bedre end et filter, der tilbageholder 50-55% af partikler af en given partikelstørrelse.
Kommunikation
Nu, er det så op til os HVAC ingeniører, maskinmestre, teknikere, ventilations producenter, installatører, service teknikere mv. at sikre at de filtre vi bruger er mærket mht. evne til at frasortere partikler, og hvor energivenligt det er.
Nu kan kunderne forstå, hvorfor nogle filtre er bedre og dyrere end andre. Der kan fx skulle bruges 2,4 gange så meget energi til at trække luften over filteret, hvis der vælges et D filter fremfor et A filter – blot et eksempel.
Så det kan være en god ide at inddrage kunden under servicebesøg og aftaler.
Energimærkning af filtre, og mærkningen af filtereffektivitet har været kendt de sidste par år, men det er op til os at inddrage ejere, brugere og driftsansvarlige for ventilationsanlæg. Det er en brik i den grønne omstilling at inddrage brugerne, så der gøres et intelligent og vidende filtervalg.
Nogle firmaer sælger endog filtre der ikke er mærket. Hvordan får man så som bruger kendskab til filterets effektivitet mht. procent frasorterede partikler af en given størrelse, og hvor energieffektivt filteret er. Vi vil alle gerne have god luftkvalitet og støtte den grønne linje.
Godt efterår med god ventilation og god luftkvalitet, samt mange tilfredse kunder.
Af Belinda Marianne Godsk, formand i Danvak Indeklima
Vi bygger og drifter bygninger med det formål at skabe et godt indeklima. Det gode indeklima skal opnås ved et lavt energiforbrug og et lavt CO2 aftryk, for at kunne betegnes som bæredygtigt – socialt, økonomisk eller miljømæssigt. Behovet for varme, køling, ventilation, lys og gode rammer afføder let et stadigt større klimaaftryk, så hvis vi ikke passer på og tænker os godt om, er der stor risiko for, at vi ender ud med løsninger, der ikke er bæredygtige.
Der er flere indgangsvinkler, når man vil opnå et bæredygtigt indeklima. Bygningens overordnede design spiller en helt afgørende rolle inklusive facadernes orientering, klimaskærmens udformning, design af glasarealer og dagslys, bygningens varmeakkumuleringsevne, indretning og lokalernes placering i bygningen. Bygningens materialer og deres afgasning til indeklimaet spiller også en vigtig rolle, især når vi ønsker at mindske CO2 aftrykket ved anvendelse af genbrugsmaterialer.
Systemløsningerne skal være robuste og fleksible
Det er de tekniske installationer, der skal tilvejebringe det gode indeklima. Varme og køleanlæg, ventilation, belysningsanlæg, solafskærmning, og her er det både systemernes energiforbrug under drift og de materialer, som indgår i systemerne, der skal være bæredygtige.
Der forestår en stor opgave i at få afdækket hvilke systemløsninger, der energimæssigt og materialemæssigt er mere bæredygtige end andre, og valgene skal tilpasses bygningens fremtidige brug. Løsningerne skal være robuste, men samtidigt fleksible, hvis bygningens brug ændres i fremtiden. Der er mange overvejelser, der skal gøres inklusive udfordringerne forbundet med klimaforandringer.
Rådgivningsopgaverne skal ændres i takt med samfundsudviklingen
Hvordan griber man projektering af det mest bæredygtige indeklima systematisk an, så man får et godt overblik og kan give bygherrerne fornuftige paletter af valgmuligheder, så de kan træffe de rigtige valg?
Kravene i samfundet og lovgivningen ændrer sig og rådgivningsopgaverne skal derfor tilsvarende tilpasses. Vi skal ændre vores fokus og tage endnu flere parametre i betragtning, når vi yder rådgivning. Vi har i mange år haft fokus på energiforbrug, men nu indgår i endnu højere grad afgasning af materialer til indeklimaet, materialeforbrug og genbrug af materialer. Og samtidig kan der opstå uventede udfordringer såsom pandemier eller begivenheder som følge af klimaforandringer. Hvor finder man som rådgiver inden for tekniske installationer i byggeriet hjælp til at få klarlagt de mest bæredygtige løsninger? Svaret er, at man må ind i en endnu tættere dialog med sin energi-, indeklima- og bæredygtighedsrådgiver og sammen finde løsningerne.
Bliv klog på det bæredygtige indeklima
Den 19. marts 2024 slår vi døren op for vores nye eventkoncept 4×4 by Danvak. Første event er med temaet ”Det bæredygtige indeklima”, hvor førende indeklimaeksperter vil give deres bud på, hvordan vi designer indeklima og -systemer på en bæredygtig måde. Det er på ingen måde en let opgave. For hvad er et bæredygtigt indeklima? Og hvad er den bæredygtige systemløsning, når vi skal tage højde for klimaforandringer, bygningernes fremtidige anvendelsesmuligheder samt energi- og materialeforbrug? Et af indlæggene vil give eksempler på komplekse problemstillinger inden for netop dette spændingsfelt, hvor rådgivere skal navigere med et enkelt mål – minimal CO₂ udledning – med et tilsvarende komplekst løsningsrum.
Udfordringerne er mange og kompleksiteten er stigende. Vi har i dag værktøjer, der i begrænset omfang kan anvendes til design af et godt og bæredygtigt indeklima. Fremtidens krav til indeklimaet vil dog kræve, at vi udvikler nye og mere sofistikerede værktøjer.
Vores 4×4 by Danvak event skal betragtes som en start på den vigtige diskussion om, hvordan vi opnår og sikrer det bæredygtige indeklima.
Der er stadig brug for rådgivere derude.
Vi skal spare på energien, men det har også potentielle sideeffekter. Hvis vi skruer ned og glemmer at lufte ud, risikerer vi mere skimmelsvamp, støvmider og flere sygedage, advarer professor Lars Gunnarsen fra BUILD på Aalborg Universitet.
I september 2022 blev regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening enige om, at temperaturen i offentlige bygninger senest fra 1. oktober 2022 skulle være 19 grader. Højere energipriser har også fået mange lejere og boligejere til at gå i samme retning. ”Det lyder ikke af så meget at gå fra typisk 22 grader til 19 grader, men vi mærker tydeligt forskellen. Vi bliver nødt
til at tage mere tøj på. Det kræver lidt en kulturændring. Men det er vigtigt, at vi ikke bare har samme påklædning på i 19 grader som under 22 grader. Vi bliver lettere forkølede og risikerer
flere sygedage, hvis vi ikke tager tøj på, som sørger for, at vi har den termiske komfort, vi er vant til,” siger Lars Gunnarsen, professor på Aalborg Universitet, specialist i indeklima og blandt
talerne på Danvak Dagen d. 12. april 2023. Han har været involveret i mange projekter og undersøgelser af indeklimaet i både offentlige og private bygninger. Hans forskning viser, at vi er mest produktive, når vi er i en situation, hvor vi ikke har behov for at få temperaturen sænket eller hævet.
Hvis vores krop skal bruge for mange kræfter på at opretholde 37 grader, så fjerner det vores fokus fra det, vi skal lave. Vi bliver mindre produktive, lærer dårligere og laver flere fejl. Erfaringen viser, at den mest almindelige indendørs temperatur ligger omkring 21-22 grader, men der kan dog være individuelle forskelle på +/- 1-2 grader, forklarer Lars Gunnarsen. For de fleste vil 19 grader dog ikke give de store problemer, hvis man tager lidt ekstra tøj på.
Koldere luft uden tilstrækkelig ventilation kanøge risiko for skimmelsvamp
Men et godt indeklima, der fastholder produktivitetsniveauet og koncentrationsevnen, handler ikke kun om temperaturen. For der ligger også en udfordring i, at den koldere luft ikke kan indeholde den samme mængde vanddamp. Skimmelsvamp kan godt lide luftfugtighed, så i princippet er det godt at sænke temperaturen, skulle man tro. Men her skal man være opmærksom
på den relative luftfugtighed, der måles i procent og udtrykker forholdet mellem luftens aktuelle koncentration af vand og den maksimale koncentration af vand, som luften kan indeholde ved
den aktuelle temperatur.
”Skimmelsvamp trives fint, når der er mellem 5 og 30 grader, og hvis luftfugtigheden er over 70 pct. Udfordringen i denne situation er, at vi udånder den samme mængde luft, uanset om temperaturen er 22 eller 19 grader, og vi udsender hver især omkring 70 gram vand i timen. Når vi sænker temperaturen, så skal der færre gram vand til, før vi kommer over 70 pct. i relativ luftfugtighed. Vores byggematerialer kan ikke tåle at blive opfugtet ret meget, så man skal passe på, at man ikke skaber et eldorado for skimmelsvamp og støvmider,” siger professoren.
Men der er en løsning, og det handler om udluftning og ventilation. Lars Gunnarsen påpeger, at hvis vi ikke har et mekanisk ventilationssystem i privatboligen, så skal vi lufte ud tre gange i
døgnet for at undgå skimmelsvamp og støvmider. Før vi tager på arbejde; når vi kommer hjem igen, og før vi går i seng. Og det er ikke nok bare at åbne vinduer – man skal skabe gennemtræk.
På arbejdspladsen skal arbejdsgiverne være opmærksomme på, om de har et tilstrækkeligt godt ventilationssystem. Ventilationsbehovet er flere steder defineret af bygningens fugtforhold.
I de tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være 20 pct. mindre vand i luft med 19 grader end ved 22 grader ved den høje relative luftfugtighed, der giver risiko for skimmelsvampevækst. Det bliver særligt aktuelt, fordi udeluften også indeholder en del vand. Vi har derfor brug for ca. dobbelt så stor tilførsel af udeluft for at forebygge skimmelsvampevækst med de samme fugtkilder og med en temperatur, som vi har sænket fra 22 til 19 grader.”Når vi nu skal vænne os til lavere temperaturer på kontorerne, så er det oplagt at se på, om man nu også har et ventilationsanlæg, der er godt nok. Om det skal opgraderes, eller om man skal investere i et nyt. Et godt balanceret ventilationsanlæg bruger ganske vist strøm, men der er jo en god varmegenvinding i systemet. Det betyder, at der i sidste ende er en bedre energiøkonomi i at køre luften ind og ud ad nogle kanaler og bruge en varmeveksler, end det er at lave gennemtræk med
åbne vinduer og fyre for fuglene.”
Godt indeklima reducerer sygefravær
Lars Gunnarsen understreger, at det er vigtigt, at man ikke forsøger at spare på bekostning af sundhed, komfort og produktivitet, når det handler om indeklima, for det kan koste mange penge i form af bl.a. mere sygefravær, nedsat produktivitet og dårlig trivsel.
”Vi tilbringer i gennemsnit omkring 90 pct. af vores liv indendørs, så det er vigtigt med et godt indeklima. Undersøgelser viser,
at i Danmark tabes hvert år 22.000 sygdomsjusterede leveår med baggrund i forurening af indeluften.” Andre undersøgelser viser, at børn med astma, allergi og eksem ofte lever under forhold med færre udeluftskifter. Undersøgelser i kontorer viser, at sygefraværet falder med 1/3, hvis ventilationsraten fordobles. En undersøgelse blandt vuggestue og børnehavebørn har vist, at for hver gang luftskiftet bliver forøget med en gang i timen, falder sygefraværet med 12 pct. Og fald i sygefravær blandt børnene reducerer også fravær blandt deres forældre. Dårligt indeklima påvirker også vores koncentrationsevne. ”For rutinepræget kontorarbejde forbedres opgaveløsning med 1,5 pct. ved en fordobling af ventilationsraten. For skolebørn er påvirkningen særligt markant med forbedringer af indlæringen på 10-15 pct. ved en fordobling af ventilationsraten,” siger Lars Gunnarsen.
Vi skal spare på energien, men det har også potentielle sideeffekter. Hvis vi skruer ned og glemmer at lufte ud, risikerer vi mere skimmelsvamp, støvmider og flere
sygedage, advarer professor Lars Gunnarsen fra BUILD på Aalborg Universitet.
Af Jens Otto Kjær Hansen, formand for Radon faggruppen i DANVAK
Danmark er et af Europas mest letsindige lande hvad angår beskyttelsen mod helbredsskader fra radon.
Radon giver øget forekomst af lungekræft. I den danske radonhandlingsplan fra 2018 erkendes det, at det største strålingsbidrag fra naturligt forekommende radioaktive stoffer stammer fra radon, som kommer fra undergrunden og findes overalt i Danmark i varierende styrke.
Det er jo fint med en handlingsplan. Der mangler bare handlinger!
Godt nok har der siden 1998 været krav om radonsikring i nybyggeri. Fra 2018 må radonindholdet i nye bygninger max. være 100 Bq/m3 som estimeret årsmiddelværdi – det er den grænse WHO satte i 2009 for radonindholdet i indeluften. Skader i radonsikringen indgår i den obligatoriske byggeskadeforsikring.
Men der er ikke krav om at kontrollere om nye bygninger rent faktisk lever op til kravet – bortset fra ved DGBN Guld-certificering, men det er trods alt en beskeden del af f.eks. boligmassen.
Der bygges fortsat mange nye parcelhuse – men selv om det er nemt at måle radonniveauet i husene, er der ikke mange, der gør det.
Der findes stadig rådgivere/entreprenører, der fejlagtigt tror at det trækker med et støbt terrændæk. Selv når der udføres en ordentlig radonbeskyttelse, er der ved efterfølgende arbejder mange måder virkningen kan ødelægges på, fx ved gennemføringer – og det sker hyppigt.
Så selv blandt huse opført siden 1998 er der en klar risiko for radonudsættelse – men de fleste opdager det ikke, og det er givetvis en billig omgang for udbydere af byggeskadeforsikring.
Endnu værre er det ved ældre bygninger. I maj 22 offentliggjorde BUILD ved Aalborg Universitet resultaterne af den hidtil største radonundersøgelse. Den viser at fire ud af ti danske fritliggende énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har et radonindhold i indeluften over 100 Bq/m3. Gennemsnittet – beregnet ud fra analysens knap 17.000 undersøgte boliger – er 103 Bq/m3.
Men de ansvarlige myndigheder opererer stadig ud fra en mere end 20 år gammel og meget lille undersøgelse, der viste et gennemsnit på 59 Bq/m3 – og tilsvarende lavere tal for hvor mange boliger der er i farezonen.
Fire ud af ti købere af boliger fra 2020 risikerer at ende i en sundhedsfarlig bolig – uden at vide det, fordi kontrol af radonniveauet ikke er et krav ved bolighandel.
Hvad så med radonudsættelsen på arbejdspladserne? Her er skam også sat en grænseværdi på 100 Bq/m3 og radonpåvirkning er med i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der er bare ingen der kontrollerer om grænseværdien overholdes! Det indgår ikke i egenkontrollen og ingen myndigheder kontrollerer.
Dansk Radonforening, der i dag er indgået i DANVAKs radonfaggruppe, fik i 2021 det svar fra Arbejdstilsynet, at ”radonniveauet på arbejdspladser kun sjældent formodes at udgøre et problem”. Sikkerheden for danske arbejdstagerne baseres altså på formodninger.
Måske du nu tænker: Mon ikke det er OK nok med den afslappede danske implementering af strålingsdirektivet? Er det ikke bare disse radonfolk, der er lidt hysteriske?
Ikke hvis man tror på den Internationale Atomenergikommission IAEA, der for nylig offentliggjorte sin evaluering af hvor godt Danmark lever op til strålingsdirektivet.
Et par citater fra rapporten om radonudsættelse på arbejdspladser taler klart. F.eks. at ”overholdelse af referenceniveauet kontrolleres ikke systematisk og håndhæves derfor ikke tilstrækkeligt”, og at myndighederne ”opfordres til at etablere en mekanisme for, at arbejdsgiverne systematisk kan verificere overholdelsen af referenceniveauet for radon på arbejdspladser.”
Så nu må der vel ske noget, kunne man tænke. Men vi frygter at myndighederne fortsat vil forsøge at slippe uden om at tage radon alvorligt, i forhold til både boligbrugere og arbejdstagere.
De kan så godt regne med at DANVAKs radonfaggruppe vil gøre, hvad den kan for at gøre radonproblemet til noget, vi fremover vil både se, høre og tale om.
