Grøn omstilling i sneglefart

Af Michael H. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Danvak

Der skal meget mere fart på den grønne omstilling, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål og blive fri af fossile energikilder som olie, kul og gas. Det skal ske af hensyn til klimaet. Men også ud fra forsyningssikrehed og økonomi haster det med den grønne omstilling. Tænk bare et år tilbage, der stod vi midt i en galopperende inflation, usikkerhed om energiforsyning til hele EU og skyhøje energipriser. Men hvordan går det så i dag med grønne omstilling? Der tales meget men handles langt mindre, hvilket er bekymrende.

De ambitiøse planer om energi i Nordsøen og Østersøen er sat på hold, da projekterne har vist sig langt dyrere end antaget. Energien skulle ikke bare forsyne Danmark med vedvarende energi, målet var også at levere vedvarende energi til vores nabolande og energi til PtX produktion.

På samme måde satte man i foråret en brat stopper for de såkaldte ”åben-dør projekter”, hvor 33 konsortier havde meldt ind med planer om etablering af havvind. EU’s statsstøtteregler blev brugt som begrundelse, hvilket efterfølgende har vist sig ikke at være den fulde forklaring. Faktum er, at der også her er stilstand mens der tænkes og analyseres i centraladministrationen.

I forhold til udbygning med vedvarende energi på land, så arbejdes der aktuelt på udpegning af godt 30 energiparker. Det sker i tæt samarbejde med 19 kommuner i et forsøg på at sikre lokal opbakning, samt at der er taget behørigt hensyn til lokale miljøforhold. Om det lykkedes at få udpeget landområder til udbygning med sol og vind er det for tidligt at konkludere. Både økonomi, borgerprotester samt miljøhensyn kan vise sig at stå i vejen.

Vender vi os mod udbygningen af vores varmeforsyning – fjernvarme eller varmepumper – så er der også her barrierer, der står i vejen.

I efteråret 2022 var der blandt danske bygningsejere med olie- eller naturgasfyr stor utålmodighed i forhold til at få oplyst hvor der ville blive fjernvarmeforsyning. Det tog mange kommuner længere tid end, hvad der var blevet stillet i udsigt at få givet bygningsejerne besked, om de lå inde for eller uden for kommende fjernvarme forsyning. I forhold til de udmeldte planer, så må mange fjernvarmeværker genoverveje deres udbygningsplaner, da tilskudsmidler til udbygning og afkobling fra naturgassen ikke rækker. Resultatet er bygningsejere, der springer fra, og dermed en langsommere udbygning af fjernvarmenettet. Læg så hertil de aktuelle udfordringer med prisloft i forhold til anvendelse af overskudsvarme i fjernvarmesystemet, så tegner der sig også her et billede af en grøn omstilling, der er udfordret af regler og rammer samt økonomi, der ikke spiller sammen.

Det samlede hovedindtryk er en grøn omstilling i sneglefart, hvor det var turbo vi har brug for, hvis vi skal levere på både klima, og forsyningssikkerhed.

Af Michael H. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Danvak

Klimaforandringer, energipolitik og sikkerhedspolitik har fyldt meget i det seneste halve år. Ikke mindst den triste krig i Ukraine har gjort det lysende klart at EU står med alvorlige forsyningsproblemer som kalder på løsninger og hurtig handling.

Samtidig får vi igen og igen påmindelser om klimaforandringer, der påvirker fødevareforsyningen og ekstreme vejrfænomener. Og observationerne er igen fulgt op af videnskabeligt baserede advarsler om at der skal handles nu. Det internationale energiagentur IPCC har fastslået, at vi har otte år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser fra deres nuværende niveau, hvis vi vil fastholde muligheden for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Og hvad har så alle disse udfordringer med bygninger og bygningsdrift at gøre? Jo faktisk en hel del. 40 procent af vores energi benyttes i dag i vores bygninger – til opvarmning eller køling, til lys og elektronik. 30 procent af CO2 udledningen knytter sig til bygninger – heraf 20 procent til driftenergien som varme og 10 procent til opførelse af bygninger i form af indlejret CO2 i de materialer vi bygger med, samt den energi der forbruges ved bygge- eller renoveringsprocessen.

Mange politiske aftaler

Klima- og forsyningsudfordringerne har sat gang i en masse politiske initiativer nationalt og internationalt som er vigtige at følge med i.

EU har med RePowerEU planen fra maj rykket de grønne prioriteter markant. En plan hvor målet er at udfase brugen af fossile brændsler fra Rusland senest i 2027. Tillige mål om energibesparelser og energieffektivisering af bygninger med de dårligste energimærker. Samtidig forhandles direktiver med betydning for bygningsområdet som fx energieffektiviserings- og bygningsdirektiverne.

I Danmark blev der lige før sommerferien bred politisk enighed om, frem mod 2030, at udbygge elproduktion fra vind og sol femfold. og sætte et endeligt stop for gas til opvarmning i 2035. Samtidig blev der landet en bred politisk aftale om en grøn skattereform for industrien, der vil betyde at prisen for udledning af drivhusgasser for dansk industri kommer til at stige markant frem mod 2030. Altså mere vedvarende energi, øget elektrificering og afgifter for at forurene.

Energieffektivisering er et vigtigt redskab

Ikke siden 70’ernes oliekriser har der været så markant et fokus på at spare på energien som nu. I Danmark, EU og globalt set er energieffektivisering et nøgleværktøj til at levere hurtigt og effektivt på to vigtige mål: Uafhængighed af russisk olie og gas og markante CO2-reduktioner.

I juni måned mødtes politikere, erhvervsfolk og eksperter fra hele verden i Sønderborg til det internationale energiagenturs (IEA) årlige energieffektivitetskonference for at diskutere, hvordan vi mindsker energispild i bygninger, energioptimerer industrien og anvender ny teknologi til at få et smartere energiforbrug. Ved konferencen var konklusionerne klare; energieffektivisering er et helt centralt værktøj og skal leverer en tredjedel af de samlede drivhusgasreduktioner frem mod 2050.

Energieffektivitet er den blinde vinkel i dansk energi- og klimapolitik

Fokus på energieffektivisering som virkemiddel i den grønne omstilling har været lidt svære at få øje på i den danske energipolitik i de seneste år. Der er mere fokus på udbygning med vedvarende energi, øget elektrificering, udbygning af fjernvarmenettet samt økonomisk regulering i form af skat på klimagas udledning. Alle gode og vigtige elementer, men energieffektivitet er altså en blind vinkel der er vigtig at få i spil. Den manglende fokus på energieffektivitet er måske ikke så mærkeligt. Området er komplekst, og der skal mange forskellige aktører og virkemidler i spil for at realisere energibesparelserne. Men potentialerne er der, både i vores bygninger og erhverv

En analyse fra Ea Energianalyse viser, at der er et samfundsøkonomisk potentiale på godt 27 til 33 procents energibesparelser i 2030, sammenholdt med 2005. Beregninger, der vel og mærke blev lavet før energipriserne tog på himmelflugt. Så der er mere at komme efter med de nuværende energipriser.  Samtidig viser tal fra brancheorganisationen Synergi, at der energirenoveres under én procent af de danske bygninger årligt. Det er et godt stykke fra EU-Kommissionens forslag om, at der stilles krav om en årlig energirenoveringsrate på tre procent.

Hvor skal vi tage fat for at realiserer potentialerne for energieffektivisering?

Vi kunne for eksempel starte med at fastsætte krav om årlige energirenoveringer af kommunale og regionale bygninger, på samme måde som der i dag er krav til statens bygninger.

Med de stigende energipriser er der også al mulig grund til at prioritere midler til at gennemføre el- og varmebesparelseskampagner både for husholdninger og erhverv, som kan medvirke til adfærdsændringer, og et mindre energiforbrug.

På samme måde skal en forbedring af energimærkeordningen prioriteres, så energimærket i langt højere grad bliver et aktivt dokument, der løbende kan understøtte bygningsejerne.

Tillige skal vi bruge de digitale muligheder med løbende overvågning af energiforbruget og styring baseret på realtidsdata. Der er flere gode og konkrete eksempler på digitale løsninger hvor anvendelse af sensorer og såkaldte digitale tvillinger kan bidrage til væsentlige reduktioner af energiforbruget samtidig med at der opnås sidegevinster som sundere indeklima.

Alt i alt er der masser af muligheder lige foran os i forhold til for alvor at sætte skub i energieffektiviseringer- og besparelser i vores bygninger. Der er brug for klare politiske ambitioner og konkrete tiltag der kan drive investeringer og konkrete handlinger, til glæde for forsyningssikkerheden, økonomien og klimaet.

Af Michael H. Nielsen, ledelses- og forandringskonsulent. Tidl. direktør i Dansk Byggeri og bestyrelsesmedlem i Danvak. 

Vi var vist en del, der tilfredse nippede en ekstra gang til champagnen efter dronningens og siden statsministerens nytårstaler. De fik begge sat klimaet og den nødvendige grønne omstilling eftertrykkeligt på dagsorden. Statsminister Mette Frederiksen med en vision om, at vi fra 2030 skal kunne flyve indenrigs uden at belaste klimaet. Ambitionen vil uden tvivl booste forskning og innovation, hvad vi også har set på reaktionerne efter nytårstalen. Alle erkender dog, at det er en gedigen udfordring.

Statsministeren åbnede også for den grønne skattereform, som instrument til at understøtte den grønne omstilling. Det skal fremover koste dyrt at udlede CO2. Dermed bringer statsministeren sig på linje med flertallet og også erhvervslivet, som godt ved, at der skal innovation og ny teknologi til for at løse de globale klimaudfordringer, og derfor skal udviklingen naturligvis understøttes med beskatning af den forurening, vi ikke ønsker.

Effektivitet glemmes

Jeg savner dog i den danske debat meget mere fokus på mulighederne i energieffektivisering. Altså at bruge mindre energi og udnytte den energi, vi forbruger mest effektivt og i øvrigt nyttiggøre spildvarme.

Den grønne omstilling skal for at kunne realiseres omkostningseffektivt gå på to ben, nemlig produktion af vedvarende energi og øget energieffektivitet. Men vi går på et ben.

I EU fylder energieffektivisering meget mere, end det gør i Danmark.. EU’s udspil ”Renovation Wave” opererer med energiforbedring af 35 millioner bygninger. Og det nye udkast til bygningsdirektiv arbejder med systematisk energimærkning af bygninger samt en særllig indsats for at energiforbedre bygninger med de dårligste energimærker. Hertil kommer målsætninger om, at det offentlige – stat, regioner og kommuner – skal gå foran og energiforbedre 3 pct af deres bygninger årligt.

Det vi ikke bruger …

Bygninger står for 40 procent af vores energiforbrug og 20 procent af vores CO2-udledning stammer fra den energi, der anvendes til drift af bygninger. Når vi fx ved, at 60 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G), og vi også ved, at en bygning med energimærke G bruger 20 gange så meget energi pr. m2 som en bygning med energimærke A, så er der noget at komme efter. Også økonomisk, da det koster 2,5 mia. kr. hvert år at opvarme de kommunale bygninger.

Det kan derfor undre, at energieffektivisering med de aktuelt tårnhøje energipriser, ikke er mere i fokus. For hvorfor har vi ikke øje for, at den energi, der ikke bruges, er den miljømæssigt mest effektive. Det holder jo ikke, når  primært energisektoren fortæller os, at det ikke kan betale sig at energieffektivisere. Flere analyser fx EA Energianalyse men også sund fornuft fortæller os, at den grønne omstilling bliver unødigt dyrt, hvis ikke vi gør os umage med at nedsætte behovet for energi, så kravene til sol og vind bliver mindre.

Gør Danmark til showcase

Hvis vi lærer at gå på to ben kan vi for alvor spille os på banen som showcase for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi, nye energiteknologier og energieffektivisering. Perspektiverne med ny teknologi, bygninger som energilagre, bedre indeklima i bygninger er attraktive. Måske en dansk vision, der er værd at gå efter, hvis vi lærer at gå på to ben, når det handler om grøn omstilling og svar på klimaudfordringerne.