Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Danvaks tidligere formand Jørn Enggrob Simonsen er død blot 71 år gammel.
Jørn var en dynamisk formand for Danvak over to omgange i 1990`erne og starten af 2000-tallet. Senest har han fungeret som formand for Danvaks netværk “Danvak Inspiration”. Her har han gjort et stort arbejde for at udvikle og koordinere besøg på spændende byggeprojekter i Danmark for Danvaks medlemmer.
Han nød stor anerkendelse i branchen for hans store viden og for hans visionære evner.
Der er bisættelse fredag den 13. december 2019 kl. 11.00 i Skovvejens Kirke i Ballerup.