user
Typiske fejl og mangler ved ibrugtagninger

Typiske fejl og mangler ved ibrugtagninger

Typiske fejl og mangler ved ibrugtagninger

Forebyggelse af fejl og samspillet mellem bygherrerådgiver, totalentreprenør og fagentreprenør

Ved ibrugtagning af tekniske anlæg opdages ofte fejl, som i virkeligheden har rod i tidligere faser, såsom: utilstrækkelig projektering, uklare entreprisegrænser, mangelfuld koordinering eller manglende funktionsafprøvning.

På denne fagtekniske eftermiddag sætter vi fokus på de typiske fejl og mangler, der opstår i samspillet mellem bygherrerådgiver, totalentreprenør og fagentreprenør.

Tre centrale temaer bliver belyst:

  1. Godkendte ventilationskomponenter og gennemføringer. Typiske fejl med at følge leverandørens anvisninger ift. konstruktioner i gipsvægge, gennemføringer og valg af fabrikat til brandlukninger.
  2. Entreprisegrænser mellem ventilation, køl, VVS og BMS. Tværfaglige fejl ift. anlægs komponenter der typisk ikke er indarbejdet i projektmaterialet, eller når styring og zoner ikke svarer til den tintænkte funktion.
  3. Commissioning – sådan arbejder vi fra symptom til dokumenteret funktion. Samspillet mellem bygherre, bygherrerådgiver, totalrådgiver, totalentreprenør og fagentreprenører. Cs teamet – en arbejdsgruppe ikke bare et organisationsdiagram.

Formål

At belyse de mest typiske fejl og mangler ved ibrugtagning af ventilations-, køle-, VVS- og CTS/BMS-anlæg med fokus på projektering, udførelse, grænseflader og commissionning – samt at skabe en fælles forståelse mellem bygherre, rådgiver, totalentreprenør og fagentreprenør for, hvordan fejl kan forebygges tidligere i processen.

Deltagerne får introduktion og anbefalinger til:

Målgruppe

Eftermiddagen henvender sig til bygherre, rådgivere, totalentreprenører og fagentreprenører, der ønsker en mere sikker og struktureret vej til velfungerende anlæg ved ibrugtagning og aflevering.

 

Udarbejdet i samarbejde med:

Baggrund

Formålet med denne fagtekniske eftermiddag er at give dig en praksisnær indføring i trykluftteknik. Du bliver klædt på til at foretage de rette tekniske, lovgivnings- og energimæssige dispositioner – fra kompressor til luftkvalitetskrav, rørdimensionering, overvågning og sikkerhed.

På denne intensive eftermiddag introduceres du til en række vigtige opmærksomhedspunkter inden for trykluftinstallationer. Du får en indføring i de grundlæggende principper for trykluftproduktion, anlægsopbygning, kompressortyper, efterbehandlingsudstyr, styring, beholdere, rørdimensionering m.m.

Dertil får du anbefalinger fra trykluftbranchens eksperter til, hvordan du undgår typiske fejl i projektering og udbud.

Indhold

Denne fagtekniske eftermiddag er opdelt i fire centrale moduler:

1: Introduktion og ISO-standarder for luftkvalitet

2: Kompressortyper, efterbehandling og miljø

3: Energioptimering, datalogning og rørdimensionering

4: “Hvad kan gå galt?” Sikkerhed og styringer

Udbytte

Denne fagtekniske eftermiddag introducerer dig til specialistviden inden for trykluft. Du møder specialister på området og får mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med andre i branchen. Et skridt i retning af at minimere fejl i byggeriet.

Når du går hjem, kan du:

Målgruppe

Hvordan omsætter vi skærpede krav til indeklima, ventilation og drift til bedre løsninger i praksis? På denne fagtekniske eftermiddag sætter vi fokus på samspillet mellem EPBD, den svenske OVK-model, danske standarder og branchens egne kvalitetssikringsordninger.

Få inspiration til, hvordan krav til funktion, kontrol og dokumentation kan fastholdes fra udbud til aflevering og drift. Vi ser nærmere på svenske erfaringer, DS 447:2021, valg af ventilationssystemer og udviklingen af VENT-ordningen og VENT+.

Tilmeld dig og få faglig inspiration og konkrete perspektiver på, hvordan vi kan styrke kvaliteten i danske ventilationsprojekter og skabe mere robuste indeklimaløsninger.

Målgruppe:

Rådgivende ingeniører, ventilationsentreprenører, installatører, bygherrer samt andre, der arbejder professionelt med indeklima og HVAC-installationer i Danmark.

 

Eventet er udviklet i samarbejdet med Danvak Ventilation, Energiforum Danmark og VELTEK

Regler, faldgruber og nye løsninger

Projekterer du afløbsinstallationer i større byggeri? Så ved du, at selv små fejl kan koste dyrt – i tid, penge og omdømme. Og med klimaforandringer, skærpede krav og nye materialer på markedet er kompleksiteten kun vokset.

Derfor inviterer Danvak til en intensiv fagteknisk eftermiddag for rådgivende ingeniører, entreprenører og øvrige fagpersoner, der arbejder med projektering, dimensionering og udførelse af vand- og afløbsinstallationer. Eftermiddagen giver et opdateret og praksisnært overblik over de centrale tekniske og regulatoriske forhold vedrørende afløbsinstallationer i og under bygninger samt klimatilpasningsløsninger i relation til større byggeri.

Eftermiddagen er tilrettelagt med henblik på at give deltagerne et aktuelt og praksisorienteret indblik i de gældende regler og lovkrav for afløbsinstallationer i og under bygninger, herunder en gennemgang af de mest udbredte fejl og opmærksomhedspunkter i projekteringsfasen. Deltagerne vil modtage konkrete anbefalinger vedrørende kvalitetssikring, kontrol, materialevalg og bæredygtighed.

Herudover vil der blive givet en faglig gennemgang af centrale emner inden for klimatilpasning, herunder håndtering af regnvand og terrænnært grundvand.

Der vil blive redegjort for såvel traditionelle som nyere løsninger samt for de dimensioneringsmæssige overvejelser vedrørende gentagelsesperioder, klimafaktorer og vandkvalitet, der bør indgå i projekteringen.

Som et nyt element på programmet præsenteres en AI-baseret tjeneste, udviklet af Rørcentret ved Teknologisk Institut, der har til formål at understøtte den projekterende i arbejdet med afløbsinstallationer og klimatilpasning.

Arrangementet omfatter desuden en guidet rundvisning i Teknologisk Instituts test- og demonstrationsfaciliteter, herunder forsøgshal, grøn væg-installation samt regnbedsanlæg.

Eftermiddagen giver dig mulighed for at stille spørgsmål, indgå i faglige dialoger, netværke og erfaringsudveksle.

Målgruppe

Rådgivende ingeniører (VVS/afløb), entreprenører inden for vand- og afløbsinstallationer, kommunale tekniske sagsbehandlere samt bygherrer og projektudviklere med ansvar for klimatilpasning og afløbsforhold i større byggerier.

 

Indhold

Afløbsinstallationer

 

Rundvisning

Guidet rundtur i Teknologisk Instituts faciliteter, herunder forsøgshal til test af installationskomponenter, Energy Flex husene (fuldskala testbyggeri), grøn væg-installation og regnbedsanlæg.

 

Klimatilpasning

 

AI-tjeneste

Præsentation af en ny AI-baseret rådgivningstjeneste udviklet af Rørcentret, Teknologisk Institut, til understøttelse af projektering og dimensionering inden for afløb og klimatilpasning

 

Eventet er udviklet i samarbejde med:

 

 

Hvad bør du være opmærksom på, når du arbejder med projektering og opbygning HVAC-systemer i områder, der er omfattet af ATEX direktiverne.

Baggrund og formål med dagen

Atmosphères Explosibles (ATEX), er EU-betegnelsen for regler og direktiver om udstyr og arbejde i eksplosionsfarlige områder, hvor der f.eks. kan være brændbare gasser, dampe eller støv. ATEX-direktiverne er lovgivning. Hvis HVAC-anlægget ikke er projekteret efter ATEX, kan man risikere at levere et ulovligt anlæg med øget eksplosionsrisiko.

På denne ret intensive fagtekniske eftermiddag introduceres du til de områder, hvor ATEX er relevant, når/hvis du arbejder med projektering og design af HVAC- systemer.

Her får du en række vigtige opmærksomhedspunkter indenfor ATEX, som du kan bruge når ATEX- kravene skal være en del af løsningen.

Bliv introduceret i zoneplan, ventilationsprincipper og anlægsopbygning samt de typiske ATEX-krav til ventilatorer, aggregater, kanaler, filtre, varmegenvinding m.m., så du undgår at tage de forkerte valg mh.t komponenter og løsninger.

Få viden gennem konkrete cases om faldgruber man skal undgå i projektering og udbud.

 

Indhold

 

Udbytte

Denne  fagtekniske eftermiddag introducerer dig til specialist viden, hvor du møder specialister indenfor området, du kan netværke og erfaringsudveksle med andre i branchen vedrørende ATEX-direktiverne. Herved bidrager Danvak til sin mission om at minimere fejl i byggeriet.

 

Målgruppe

Personer der arbejder med design, projektering, udbud og udførelse af HVAC-løsninger.

Når snitflader, brand og projektering kolliderer i praksis

Har du lyst til at lære mere om teknisk isolering?

Så kom til denne fagtekniske eftermiddag, hvor vi sætter fokus på udbud, projektering og udførelse af teknisk isolering.

Vi har været så heldige at få besøg af Mads Ploug og formand Marc Rolfs fra Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening (DIB), som deler ud af deres praktiske erfaringer. De fortæller, hvor det typisk går galt, og hvad vi kan blive endnu bedre til – så vi får luget ud i de værste faldgruber og usikkerheder. Målet med eftermiddagen er enkelt: at kunne aflevere bedre projekter.

Baggrund

Det stigende kompleksitetsniveau i tekniske installationer – med bl.a. varmepumper, indstøbte rør og skærpede brand- og energikrav – betyder, at de klassiske projekteringsværktøjer, standardtabeller og rollefordelinger ofte ikke længere rækker.

Hvis du er træt af uklare snitflader, manglende koordinering og isoleringsløsninger, der ikke matcher virkeligheden på byggepladsen – og ønsker færre konflikter, færre ekstraarbejder og mindre spildtid omkring brand, snitflader og isolering, så du kan øge indtjeningen pr. projekt og aflevere til tiden uden dyre efterrettelser – så læs videre her, for på denne fagtekniske eftermiddag bliver du introduceret til konkrete løsninger på mange af isoleringens udfordringer.

Vi giver blandt andet eksempler på, hvordan du kan:

Eftermiddagen giver dig inspiration til:

Målgruppe

Rådgivere, projekterende, entreprenører og tekniske isolatører, der arbejder med projektering, udførelse eller tilsyn af tekniske installationer, hvor brand, snitflader og isolering spiller en central rolle.

Professionelle, der arbejder med vandinstallationer, står midt i skærpede myndighedskrav, stigende fokus på drikkevandssikkerhed og voksende forventninger fra både bygherrer og brugere. Danvaks fagtekniske eftermiddag giver et samlet, praksisnært overblik over netop de områder, der lige nu har størst betydning for projektering, udførelse og drift.

Drikkevandsdirektivet gør dig skarp på, hvordan de nye regler om bl.a. legionella, bly og produktgodkendelse rent faktisk påvirker din hverdag – så du kan rådgive korrekt, undgå fejl og være på forkant med kommende krav til byggematerialer og komponenter i kontakt med drikkevand.

DS 439 og DS/EN 1717 giver dig overblik over de seneste ændringer i normerne, og hvad de betyder for korrekt dimensionering, støjproblemer, inddeling i mediekategorier og sikring mod tilbagestrømning. Det hjælper dig til at projektere og udføre installationer, der både er lovlige, driftsikre og fremtidssikrede.

Indlægget om korrosion samler trådene ved at fokusere på langtidsholdbare løsninger. Med viden om samspillet mellem materialer, samlinger og vandkvalitet – herunder korrekt brug af kobberlegeringer, metaller og plast – kan du reducere risikoen for skader, reklamationer og dyre driftsstop.

Tilsammen giver programpunkterne en målrettet opdatering, der styrker din faglighed, mindsker risici i projekter og drift – og gør det lettere at dokumentere, at dine løsninger lever op til de nyeste krav og bedste praksis.

Formål

På denne fagtekniske eftermiddag introduceres du som rådgiver, VVS- installatør eller leverandør til en række centrale opmærksomhedspunkter når du arbejder professionelt med vandinstallationer og bliver informeret omkring standarder og krav.

Udbytte

Specifik viden om vandinstallationer hvor specialister definerer de helt centrale opmærksomhedspunkter giver dig et klart, opdateret overblik over nye krav, centrale standarder og praktiske løsninger, der understøtter sikre, hygiejniske og driftssikre vandinstallationer.

Målgruppe

Projekterende ingeniører, rådgivere, VVS-installatører, bygherrer og leverandører, der vil reducere fejl, reklamationer og driftsproblemer – og dokumentere løsninger efter nyeste krav og bedste praksis.

 

Eventet er udviklet i samarbejde med:

 

 

Fagteknisk eftermiddag i samarbejde med KNX Danmark og Energiforum Danmark

Tag med til en fagteknisk eftermiddag, hvor vi går tæt på BR18’s krav til intelligente installationer. Du bliver introduceret til mulighederne med KNX-standarden og får inspiration til design og bestykning.

Hør eksperter fra Teknologisk Institut og ABB give deres bud på, hvordan du sikrer, at bygningens installationer både lever op til lovgivningen og skaber værdi.

Netværk med kolleger, få hands-on tips til designværktøjer – og tag ny viden med hjem om alt fra rumløsninger til investeringsberegninger og CTS.

 

Målgruppe

Arrangementet er relevant for:

 

Eventet er udviklet i samarbejde med:

Hvordan skaber vi velfungerende, energieffektive og dokumenterbare HVAC-løsninger i eksisterende bygninger – hvor geometrien er låst, pladsen er trang, og kravene til indeklima, bæredygtighed og drift bliver stadig skarpere?

Danvak inviterer til en fagteknisk eftermiddag, hvor netværk, videndeling og faglig fordybelse er i centrum.

Størstedelen af fremtidens bygninger står allerede i dag, derfor bliver renovering, transformation og optimering af eksisterende HVAC-installationer en af branchens vigtigste discipliner. Vi stiller skarpt på de tekniske, økonomiske og praktiske udfordringer, der opstår, når moderne HVAC-krav møder gamle bygninger, eksisterende installationer og komplekse driftsforhold.

Vi ser blandt andet på, hvor meget der kan bevares af eksisterende ventilationssystemer, hvordan businesscasen ser ud, og hvordan levetid, garantier, komfort og bæredygtighed spiller sammen. Derudover kommer vi omkring brandsikring af installationsgennemføringer ved renovering og opgradering af BMS og bygningsautomatik.

På denne fagtekniske eftermiddag sætter vi fokus på, hvordan moderne krav til indeklima, energi, bæredygtighed, brandsikring, automatik og dokumentation kan håndteres i eksisterende bygninger – hvor pladsen er trang, geometrien er låst, og driften skal fungere imens.

Tilmeld dig og få faglig indsigt, konkrete perspektiver og mulighed for dialog med kolleger på tværs af branchen om, hvordan vi skaber bedre HVAC-løsninger i den bygningsmasse, vi allerede har.

 

Målgruppe:

Arrangementet henvender sig til rådgivere, bygherrer, entreprenører og øvrige fagfolk i HVAC-branchen, der arbejder med renovering, energioptimering, indeklima, installationer og teknisk drift.

 

Eventet er udviklet i samarbejde med:

Tilmeld dig Danvaks nyhedsbrev

Modtag nyheder om alle Danvaks aktiviteter direkte i din mailboks