Byggeriets installationer er heldigvis i stadig udvikling. Vigtige temaer, der driver udviklingen, er:
• Indeklima og sundhed
• Automatik og tingenes internet (IoT)
• Bæredygtighed og energieffektivitet
• Internationalisering og konkurrenceevne
Udfordringerne er ikke kun danske. Der er væsentligt sammenfald i de drivende temaer og udfordringer i de europæiske lande. I april måned i år blev Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet valgt som næstformand i REHVA’s komite for teknologi og forskning. (Technology and Research Committee of Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Associations).
Velstandsstigninger øger behovet for boligareal. Byerne oplever stigende tilflytning. Arbejdspladser i landbruget og de store industrier spredt ud over landet erstattes af arbejde i serviceerhverv i byerne. Samtidigt mindsker bedre biler og infrastruktur byernes forurening. Det øger urbaniseringen og gør livet i byerne attraktivt for flere og flere. Der er således godt gang i byggeriet i de store byer.
Samtidigt er der pres på byggeriets regler, der skal være simple, entydige og understøtte den internationale konkurrence. Det fjerner en masse lokale erfaringsbaserede traditioner fra regelgrundlaget og åbner for større variation i det byggede. Ændringerne medfører et stærkt stigende behov for dybtgående forståelse og viden blandt byggeriets aktører som erstatning for traditioner og erfaringer. Når vidensniveauet er utilstrækkeligt åbner udviklingen også op for at uegnede produkter kan finde vej ind i danske bygninger. Et eksempel på en dyrekøbt erfaring i den forbindelse er den hurtigt udbredte brug af MgO-plader i facaderne – og den efterfølgende meget kostbare erkendelse af, at de var uegnede i dansk klima.
Tilliden til kvaliteten af bygningernes installationer er lav, og det er åbenbart svært at komme ud over modsætningen i, at bygninger designes til, at grundstrukturen kan holde i 100 år, mens den forventede levealder for installationerne er langt kortere. På trods af at gode installationer er en forudsætning for at opretholde et sundt indeklima, er der udbredt mistillid til, at installationerne opfylder deres primære formål. Installationsområdet er udfordret af, at mere og mere er teknisk muligt, og at automatik og styring bliver billigere og mere intelligent, samtidigt med at kvalitetssikring, løbende kontrol og vedligeholdelse er stadig mere vigtigt, kompliceret og tidskrævende. Mange bygninger bliver formodentlig afleveret fra entreprenører til bygherre og driftsorganisation uden sikkerhed for at installationerne faktisk virker, og for at driftsorganisationen forstår de forpligtelser, de har fået i forhold til drift, vedligeholdelse samt at fortælle brugerne hvordan installationerne virker, og hvordan de kan bruge bygningen.
Allerede ved det første møde efter valget, deltog Lars Gunnarsen i diskussionen af de kommende ændringer af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Ændringerne er nu vedtaget med ikrafttræden den 9. juli 2018. De omfatter styrkelse af indsatsen hen imod en bygningsbestand uden emissioner i 2050, styrkelse af brugen af computerteknologi i både bygningsovervågning og styring bl.a. gennem indførelsen af en indikator for intelligensparathed (Smart readiness indicator – SRI) og krav om en infrastruktur, der i stigende grad tillader opladning af elektriske køretøjer lokalt.
Det har stor værdi at kunne trække på den samlede ekspertise i REHVA, for eksempel når EU vedtager væsentlige ændringer i EPBD.
Vi glæder os over, at Danvak er med i dialogen og løsningen af de førnævnte udfordringer omkring installationerne i byggeriet, så vi sikrer et godt grundlag for et bedre og mere funktionelt byggeri i Danmark.